Superligaen er en fodbold-turnering for de bedste fodboldklubber i Danmark, hvor de spiller om at blive danmarksmester. 14 fodboldklubber er med i turneringen.
I weekenden vandt fodboldklubben FC København det danske mesterskab. Det gjorde de efter en sejr på 3-2 over Brøndby If på hjemmebane.
FC København har 82 point efter 33 kampe og kan ikke længere indhentes af FC Midtjylland, som er på andenpladsen. Der er tre kampe tilbage, men stadig kamp om 2. og 3. pladsen.
Rasmus Falk: Der var en fantastisk stemning
Rasmus Falk er fodboldspiller i FC København. Han scorede det sidste af FC København's mål.
- Der var en fantastisk stemning, og der var bygget op til, at det skulle være en stor dag, og det blev det heldigvis, siger han.
Det er 13. gang, at FC København bliver danmarksmester.
Ovenfor kan du se billeder fra guldfesten i Parken.
MESTERSKABS-SPIL
- 1
F.C. København (82 point)
- 2
F.C. Midtjylland (68 point)
- 3
Esbjerg fB (49 point)
- 4
OB (48 point)
- 5
Brøndby IF (43 point)
- 6
FC Nordsjælland (39 point)
