Sydbank Pokalen er en årlig fodboldturnering for herrer, som arrangeres af DBU. Fredag mødtes FC Midtjylland og Brøndby i finalen i Parken.
Kampen endte 1-1 i den ordinære spilletid. Herefter måtte kampen ud i en straffesparks-konkurrence, hvor FC Midtjylland vandt 4-3.
Det er første gang i FC Midjyllands historie, at holdet vinder pokalfinalen.
Marc Dal Hende: Det er en kæmpe forløsning
Marc Dal Hende er fodboldspiller i FC Midtjylland. Han var meget glad for at vinde den dramatiske kamp.
- Det er så vildt. Det er den største enkeltstående kamp i Danmark, og der er bare en anderledes tænding på, siger han til TV3+
- En fed kamp, der blev afgjort på den mest dramatiske måde med os som vindere. Det er en kæmpe forløsning for holdet, siger Marc Dal Hende.
Træner for Brøndby: Jeg er helt knust
Martin Retov er træner for Brøndby. Han var meget skuffet efter finalen.
- Jeg er helt knust. Det er jeg. Vi gav alt. Alle ved, hvordan det er, når det skal afgøres i straffespark, siger Martin Retov.
- Vi var ærlige før finalen og sagde, at den skulle redde vores sæson, så det var ikke godt. Vi må sige, at det har været en dårlig sæson, siger han.
Ovenfor kan du se billeder fra pokalfinalen.
