Da Danmark havde verdens bedste håndboldkvinder

Det danske kvindelandshold er ikke favorit ved de kommende ugers VM i håndbold. Men i mange år var det danske hold et af verdens absolut bedste.

Billedet her er fra OL-finalen i 1996. Den vandt Danmark - og i 2000 og 2004 vandt Danmark også OL-guld.

Det danske kvindelandshold er ikke favorit ved de kommende ugers VM i håndbold. Men i mange år var det danske hold et af verdens absolut bedste.

Det er sommeren 1996, og i Danmark sidder rigtig mange mennesker foran deres tv for at følge en meget spændende håndboldkamp ved OL.

Danmark møder Sydkorea i finalen, og kampen er meget tæt. Lige før tid er stillingen uafgjort, og Danmark er i angreb. Anja Andersen er Danmarks største stjerne. Da tiden er løbet ud, kan hun afgøre kampen på et straffekast. Men hun brænder.

I den forlængede spilletid er Danmark dog klart bedst, og de danske håndboldkvinder ender med at vinde OL-guld.

I 1996 var de kvindelige håndboldspillere nogle af Danmarks mest populære sportsfolk. Kort tid efter OL vandt Danmark EM, i 1997 blev Danmark verdensmester, og i 2000 genvandt Danmark OL-guldet.

Reaktioner efter Ungarn kamp, hvor Anja giver fingeren. Uro på holdet forud for semifinalen i OL 1996. Emner: Håndbold, kvinder, OL 1996; Håndbold, konflikt, usportlig optræden; Steder: USA, Atlanta Kolofon: Anders Bay (TV2) Medvirkende: Anja Andersen, håndboldspiller, Danmark; Ulrik Wilbek, landstræner, Danmark; Dato: 30-07-1996 Optagelse har lyd: Ja

Anja Andersen var den største stjerne på det danske landshold, da Danmark vandt OL-guld i 1996.

Nyt OL-drama i 2004

Der var dog også nogle slutrunder, hvor Danmark ikke nåede finalen. Men i en periode på cirka 10 år var Danmark altid en af de største favoritter ved mesterskaberne. I 2002 vandt Danmark EM på hjemmebane, og to år senere kom endnu en kæmpe triumf.

Danmark var igen nået til OL-finalen, og som i 1996 var modstanderen Sydkorea. Kampen var et nyt kæmpe drama. Både den ordinære kamp og den forlængede spilletid endte uafgjort, og derfor skulle kampen om OL-guldet afgøres i straffekastkonkurrence.

Her var de danske kvinder, der havde de bedste nerver. De scorede på alle straffekast, imens Sydkorea brændte flere gange. Dermed vandt Danmark OL-guld for tredje gang i træk.

Mange år uden medaljer

Ved EM i 2004 vandt Danmark sølv, men siden dengang har Danmark ikke vundet nogle medaljer ved de store mesterskaber i kvindehåndbold. De er blandt andet blevet vundet af lande som Norge, Rusland og Montenegro.

 

Jan Pytlick (Foto: © DR, DR Sporten)

Landstræner Jan Pytlick skal forsøge at sikre Danmark et godt resultat ved VM i kvindehåndbold.

Når Danmark de kommende uger spiller VM i Serbien, håber landstræner Jan Pytlick, at Danmark kan nå til kvartfinalen.  Holdet har mange unge spillere, og landstræneren tror, at der går nogle år, før Danmark kan vinde et mesterskab.

Dansk Håndbold Forbund håber derfor, at Danmark kan vinde VM i 2015. Her spiller Danmark på hjemmebane.