Højdespring er en sport, hvor man skal hoppe så højt som muligt ved egen kraft.
Janick Klausen er en dansk højdespringer. Han deltog i går i en konkurrence i den tyske by Essen.
Her sprang han 2.28 meter. Dermed sprang han en centimeter højere end den danske rekord fra 1991. Den var på 2.27 meter, og blev sat af Michael Mikkelsen.
Janick Klausen har tidligere ramt rekorden
Janick Klausen vandt konkurrencen i Tyskland.
Men han sprang ikke højt nok til at kvalificere sig til VM i Qatar i oktober i år. Her er kravet, at man springer mindst 2.30 meter.
Janick Klausen har tidligere sprunget 2.27 meter. Det var ved EM i Paris i 2011, da han var 17 år gammel.
Nedenfor kan du se en video med Janick Klausens spring på 2.28 meter.

