Super Cup er en enkelt fodboldkamp, der spilles mellem vinderne af fodboldturneringerne Champions League og Europe League.
Den 14. august skal dette års Super Cup afholdes i den tyrkiske by Istanbul. Her skal den franske kvinde Stephanie Frappart være dommer.
Det er første gang, at en kvinde skal dommer i en fodboldkamp for herrer på det niveau. Det siger fodbold-organisationen Uefa.
Super Cup er optakt til store fodboldturneringer
Super Cup er en optakt til alle de store europæiske fodboldturneringer. I år skal Super Cup spilles mellem de engelske fodboldklubber Liverpool og Chelsea.
Liverpool vandt for nylig Champions League, og Chelsea har vundet Europe League.
I juli var Stephanie Frappart også dommer i VM-finalen for kvindefodbold.
Kvindelig dommer har også været dommer i ligakamp
Tidligere har Stephanie Frappart også været dommer i en ligakamp for herrer i Frankrig. Det var hun også den første kvindelige dommer, der prøvede.
Det er dog ikke første gang, at en kvinde skal være dommer i en europæisk fodboldturnering for herrer.
Schweizeren Nicole Petignat var mellem 2004 og 2009 dommer i tre kampe i Uefa Cup-kvalifikationen, som nu hedder Europa League.
/ritzau/
