Champions League er en fodboldturnering for de bedste hold i Europa. Der er fire hold tilbage i turneringen, og de er nået til semifinalerne.
Hver semifinale består af to kampe: Holdene skal nemlig både spille en kamp på hjemmebane og en kamp på udebane. De hold, som sammenlagt klarer sig bedst, går videre til finalen.
Onsdag i sidste uge tabte engelske Liverpool den første semifinale-kamp mod spanske FC Barcelona. Liverpool var på udebane og tabte 0-3. Derfor var FC Barcelona favorit til at komme i finalen.
Det endte med en sammenlagt sejr til Liverpool
Tirsdag spillede Liverpool og Barcelona så den anden semifinale-kamp, hvor Liverpool spillede på hjemmebane.
Liverpools angriber Divock Origi og Liverpools midtbanespiller Giorginio Wijnaldum scorede to mål hver i kampen. Derfor vandt Liverpool 4-0 over FC Barcelona.
Det betyder, at Liverpool sammenlagt vandt 4-3 over FC Barcelona i de to kampe, og derfor Liverpool er nu i finalen.
Liverpool er i finalen for andet år i træk
Det er andet år i træk at Liverpool er med i Champions League-finalen. Sidste år tabte Liverpool finalen til det spanske hold Real Madrid.
I finalen skal Liverpool enten møde hollandske Ajax eller engelske Tottenham. De to hold spiller deres anden og afgørende semifinale-kamp onsdag aften.
Finalen spilles lørdag den 1. juni på stadionet Wanda Metropolitano i Madrid.
