Real Madrid vinder Champions League

Lørdag vandt fodboldklubben Real Madrid finalen i Champions League. Det er første gang nogensinde, at det samme hold vinder to år i træk.

Her jubler Cristiano Ronaldo efter holdets tredje mål i finalen lørdag aften. (Foto: © Carl Recine, Scanpix)

Champions League er en fodboldturnering for europæiske topklubber, som er arrangeret af UEFA.

I går spillede klubberne Real Madrid og Juventus finale på Millennium Stadium i Cardiff. Real Madrid vandt kampen 4-1.

Real Madrid vandt også Champions League sidste år. Det er første gang nogensinde, at det samme hold vinder Champions League to år i træk.

Ronaldo blev topscorer

Real Madrids spiller Cristiano Ronaldo scorede to mål i finalen mod Juventus. Dermed blev han årets topscorer i Champions League.

Det er femte år i træk, at Ronaldo bliver årets topscorer.

Ronaldo har i alt scoret 12 mål i denne sæson i Champions League. Lionel Messi fra Barcelona har scoret 11 mål i sæsonen.

/ritzau/