VIDEO Danmark vinder over Sverige ved VM i håndbold

Det danske herrelandshold i håndbold vandt onsdag mod Sverige. Derfor skal Danmark nu i semifinalen.

Lige for tiden bliver der holdt VM i herrehåndbold, og det foregår i Danmark og Tyskland.

Danmark spillede mod Sverige onsdag i Herning. Danmark vandt kampen 30-26.

Derfor skal Danmark nu møde Frankrig i semifinalen. Semifinalen skal spilles på fredag i Hamborg i Tyskland.

Finalen i VM er på søndag

Tyskland og Norge skal spille mod hinanden i den anden semifinale til VM.

Onsdag vandt Tyskland nemlig over Kroatien, og Norge vandt over Ungarn.

Vinderne af semifinalerne skal mødes i finalen, som skal spilles på søndag.

Øverst kan du se højdepunkter fra kampen mellem Danmark og Sverige. Herunder kan du se højdepunkter fra alle onsdagens kampe.