VIDEO: Dansk løber vandt sølv ved EM i atletik

Danskeren Andreas Bube fik en flot 2. plads i 800 meter løb ved EM i indendørs atletik.

Danmark fik den første medalje i seks år ved et indendørs-EM i weekenden.

Det skete, da Andreas Bube vandt sølv i 800 meter løbet.

Guldet gik til Adam Kszczot fra Polen, mens spanieren Alvaro De Arriba fik bronze.

Det var et fantastisk mesterskab

Det danske atletik-hold til EM havde sat sig det mål, at to atleter skulle i en finale.

Men det blev til hele fire pladser i en finale og en sølvmedalje.

- Det var et fantastisk mesterskab for dansk atletik, sagde sportschefen i Dansk Atletik Forbund, Piotr Haczek.

- Vi har vist, at de kan være med blandt Europas bedste, selvom vi er et lille land, sagde han.

DR Sportens kommentatorer Henrik Liniger og Christian Munk Petersen var også glade, hør selv i videoen over artiklen.