Strejke ramte SAS' regnskab hårdt

SAS' årsregnskab viser en fald på 60 procent fra sidste år. SAS siger, at det er utilfredsstillende, men er dog tilfreds med fjerde kvartal.

SAS er et flyselskab, der både er ejet af Danmark, Sverige og Norge. Arkivfoto. (Foto: © Ida Guldbæk Arentsen, Scanpix)

SAS er et svensk-norsk-dansk flyselskab.

SAS’ årsregnskab viser, at SAS fik et overskud på 440 millioner kroner i regnskabsåret 2018/2019.

Det er et fald på 60 procent fra sidste år. SAS siger, at det er utilfredsstillende.

Direktør: Resultat skyldes svensk krone, oliepriser og strejke

Simon Pauck Hansen er direktør for SAS i Danmark.

- Vi er tilfredse med fjerde kvartal, men for hele året må vi være utilfredse med, at vi sænker vores resultat markant, siger han.

- Det skyldes en svag svensk krone, højere oliepriser og en flystrejke. Det har ramt vores resultat negativt, siger Simon Pauck Hansen.

Piloter strejkede i 2019

Piloterne hos SAS strejkede syv dage i april og maj. Det kostede SAS omkring 450 millioner kroner.

Piloterne kunne ikke blive enige med ledelsen om løn og arbejdstider. Det førte til omkring 4000 fly-aflysninger og kostede SAS 370.000 passagerer.

I forbindelse med årsregnskabet siger SAS, at de skal spare penge. Det vil betyde nedskæringer i SAS’ administration.