Der kommer færre og færre tilskuere til kampene i Danmarks bedste fodboldrække, superligaen.
Der var i gennemsnit 8387 tilskuer per superliga-kamp for ti år siden.
Men nu er det tal faldet med 28,5 procent til 6002 tilskuere per superliga-kamp.
Færre fans ser superliga-kampene på tv
Anders Antonsen er sportschef hos Discovery Networks, som har tv-rettighederne til superligaen sammen med Viasat Sport.
Han sagde i maj til BT, at seertallet til superligakampene er faldet med 30-40 procent over de seneste tre-fire år.
Det er især, når fodboldkampene bliver vist fredag, lørdag og mandag, at der er få tv-seere.
Divisionsforeningen tror på flere tilskuere
Kenneth Cortsen er sportsøkonom ved UCN. Han siger, at udenlandsk fodbold, som Premier League eller La Liga, har højere kvalitet end superligaen.
Claus Thomsen er direktør for Divisionsforeningen, som repræsenterer de bedste danske fodboldklubber.
Han tror på, at fodbold-klubberne kan løfte antallet af tilskuere med 20-30 procent, hvis de fokuserer mere på traditioner og fællesskab.