20 personer er dræbt i et skyderi ved butikscentre i Texas

20 personer er dræbt i et skyderi lørdag i byen El Paso. Det siger Texas' guvernør, Greg Abbott, på et pressemøde.

20 personer er dræbt i et skyderi lørdag ved en Walmart-forretning og et butikscenter i byen El Paso i den amerikanske delstat Texas.

Det oplyser Texas' guvernør, Greg Abbott, natten til søndag dansk tid på et pressemøde.

Desuden er 26 personer såret, oplyser politiet ifølge nyhedsbureauet AP.

Den formodet gerningsmand er en 21-årig mand

Politiet har identificeret og anholdt den formodede gerningsmand. Der er tale om en 21-årig mand fra Dallas-området.

Anholdelsen af den formodede gerningsmand mistænkte forløb uden problemer, og politiet skød ikke, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Motivet til skyderiet kendes ikke, men ifølge CNN's oplysninger er politiet i Texas i gang med at undersøge et opslag, der blev offentliggjort på internettet før skyderiet.

Politi: Det er muligvis en hadforbrydelse

Ifølge Los Angeles Times skulle den formodede gerningsmand have skrevet om indvandring i USA og have vist enighed med personerne bag angrebet på moskéer i Christchurch i New Zealand.

Politichefen i El Paso, Greg Allen, oplyser på pressemødet, at der muligvis er tale om en hadforbrydelse.

- Lige nu har vi et manifest fra denne person, der til en vis grad viser, at det muligvis er en hadforbrydelse, siger han.

Ovenfor kan du se en video fra Texas.

Nedenfor kan du se billeder fra Texas samt en kort over stedet, hvor skyderiet foregik.

  • 20 personer er dræbt i et skyderi lørdag i El Paso. (Foto: © JOSE LUIS GONZALEZ)
  • Folk holder i hånden og mindes ofrene for masseskyderiet i et Walmart shoppingcenter lørdag formiddag. (Foto: © MARIO TAMA, 2019 Getty Images)
  • En 21 årig mand er efterfølgende varetægtsfængslet og mistænkt for skyderiet som dræbte 20 mennesker. (Foto: © JOSE LUIS GONZALEZ)
  • En kvinde fra El Paso sørger over de omkomne ved skyderiet i El Paso, Texas. (Foto: © JOSE LUIS GONZALEZ)
  • Texas guvernør, Greg Abbott, taler med pressen efter en gudstjeneste for ofrene i St. Pius X kirke i El Paso. (Foto: © MARIO TAMA, 2019 Getty Images)
  • Folk samles, tænder lys og mindes de 20 dræbte ved skyderiet i et shoppingcenter i Texas. (Foto: © STRINGER)
  • Også gymnasieelever fra El Paso High School er samlet og tænder lys for ofrene. (Foto: © JOSE LUIS GONZALEZ)
  • "Jeg er El Paso", står der på trøjen på en gymnasieelev fra El Paso High School, som holder et lys og mindes ofrene for skyderiet lørdag formiddag. (Foto: © JOSE LUIS GONZALEZ)
  • Samuel Lerma, Arzetta Hodges og Desiree Qunitana deltager i en mindehøjtidlighed. (Foto: © STRINGER)
1 / 9