(Foto: © Carlos Garcia Rawlins, Scanpix)

BILLEDER Demonstration i Venezuela var delt i to

Lørdag var der store demonstrationer i Venezuelas hovedstad. Nicolas Maduro og Juan Guaidó deltog på hver sin side.

Venezuela er et land i Sydamerika, hvor økonomien er dårlig. Det har ført til mange uroligheder samt mangel på mad og medicin.

Nicolas Maduro har været præsident i Venezuela siden 2013, men i januar udråbte Juan Guaidó sig selv til midlertidig præsident. Han er leder af oppositionen og leder af den demokratisk valgte nationalforsamling.

En lang række vestlige lande anerkender Juan Guaidó som præsident, heriblandt Danmark og USA. Men Nicolas Maduro nægter at træde tilbage.

Der var store demonstrationer i Caracas

Lørdag demonstrerede tusindvis af mennesker i Venezuelas hovedstad, Caracas. Men demonstrationerne var delt i to.

Nogle af demonstranterne støtter nemlig Nicolas Manduro, og andre støtter Juan Guaidó. Både Nicolas Manduro og Juan Guaidó deltog selv i demonstrationerne.

Imens afviser Præsident Nicolas Maduro, at der er krise i Venezuela.

Ovenfor kan du se billeder fra demonstrationerne i Caracas.

  • Mange demonstrerede for at vise deres støtte til Juan Guaidó. (Foto: © MATIAS DELACROIX, Scanpix)
    1 / 5
  • En Guaidó-støtte i rullestol kommer frem ved fælles hjælp. (Foto: © RONALDO SCHEMIDT, Scanpix)
    2 / 5
  • Venezuelanere i alle aldre deltog. Her er det en ældre kvinde, som støtter oppositionslederen Juan Guaido (Foto: © FEDERICO PARRA, Scanpix)
    3 / 5
  • Millioner af venezuelanere støtter præsident Maduro. (Foto: © Cristian Hernandez, Scanpix)
    4 / 5
  • Præsident Nicolas Maduro deltog selv i demonstrationen. (Foto: © STRINGER, Scanpix)
    5 / 5