Forureningen i det nordlige Kina er næsten rekord-høj i disse dage.
Over 20 byer heriblandt hovedstaden Beijing er så plaget af forurening, at myndighederne har lukket fabrikker og forbudt flere biler at køre.
Men myndighederne gør ikke nok, skriver kinesere på de sociale medier.
Forurening kan skade børn
I Kina plejer de statsejede medier ikke at fortælle meget om forurening, men det gør de nu.
Medierne fortæller blandt andet om, hvordan forurening kan skade børn.
Flere skoler er lukkede på grund af forureningen, og forældre må tage deres børn med på arbejde, fordi der ikke er pasning til børnene.
/BBC/