Et hoverboard er en form for flyvende bræt. Det har fem små jetmotorer og flyver i 15 til 20 meters højde med en topfart på 140 kilometer i timen.
Franky Zapata er fra Frankrig. Han fløj søndag morgen på sit hoverboard fra Frankrig til England, skriver nyhedsbureauet AFP.
Turen over kanalen tager cirka 20 minutter, men undervejs skulle Franky Zapata tanke brændstof på et skib.
Det første forsøg mislykkedes
Franky Zapata forsøgte også at flyve til England for ni dage siden, men det mislykkedes.
Da han skulle tanke brændstof på et skib undervejs, ramte han forbi den platform, han skulle lande på. Derefter måtte han opgive forsøget.
Søndag lykkedes det så Franky Zapata at lande på skibet for at tanke op. Derefter fløj han videre til England.