En forlystelsespark i Tyskland får kritik, efter at en video af en ny forlystelse har spredt sig på de sociale medier.
Den nye forlystelse består af to arme, der hver har fire ørne i en roterende hagekors-form. Nazisterne brugte hagekorset som symbol i 1930’erne og 1940’erne, og i dag er tegnet forbudt i Tyskland.
På grund af kritikken er forlystelsen nu lukket, indtil den er bygget om.
Ejeren af parken undskylder
Rüdiger Braun ejer forlystelsesparken Tatzmania, hvor forlystelsen står. Han havde ikke set, at forlystelsen ligner et hagekors, da han købte den.
- Alle dem, som føler sig stødt og fornærmet over vores design, får hermed alle tænkelige undskyldninger, siger han.
Når forlystelsen er blevet bygget om, vil der kun være 3 ørne på hver arm.
Øverst kan du se en video om den kritiserede forlystelse.