Pandaen er ikke længere i fare for at uddø

Mange års kamp for at beskytte pandaerne betyder, at de ikke mere er i fare for at uddø.

Billedet her er taget i en zoologisk have, men heldigvis er pandaerne i fri natur ikke mere i fare for at uddø. (Foto: © Karen BLEIER, Scanpix)

Den store sorte og hvide pandabjørn lever i Kina og spiser næsten kun bambus.

De senere år er pandaernes skove blevet mindre og mindre, fordi kineserne havde brug for jorden til landbrug og byer.

Derfor var pandaerne i fare for at uddø, men nu er det lykkes Kina at beskytte pandaerne, så bestanden igen vokser.

Der er omkring 2000 pandaer i fri natur

Pandaen er Kinas nationaldyr, og derfor har regeringen gjort meget for at bevare dyrene.

Kina siger, at der nu er omkring 2000 pandaer tilbage.

Pandaerne står dog overfor en ny trussel, forskere mener, at klimaforandringerne vil ødelægge en tredjedel af deres bambusskove.

Derfor skal Kina gøre mere for at bevare bambusskovene, hvis pandaerne skal overleve, siger den international forening for bevarelse af naturen, IUCN.

/BBC/