USA’s præsident, Donald Trump, har besluttet at indefryse alle aktiver, som tilhører regeringen i Venezuela.
Aktiver kan for eksempel være ejendomme, som Venezuela ejer i USA. Når USA indefryser aktiverne, må de hverken sælges, eksporteres eller på anden måde behandles.
Sanktion er et forsøg på at fjerne Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, fra magten i Venezuela.
USA har opfordret præsidenten til at trække sig
USA og de fleste latinamerikanske lande samt andre vestlige lande har opfordret Nicolás Maduro til at stoppe som præsident. Han vandt det seneste præsidentvalget i maj 2018.
Men det er et valg som oppsositionen siger, ikke er foregået rigtigt. Tidligere på året var der mange demonstrationer i Venezuela mod Nicolás Maduro.
USA og flere andre lande har anerkendt Venezuelas oppositionsleder, Juan Guaidó, som Venezuelas rigtige præsident. Kina og Rusland støtter fortsat Nicolás Maduro som præsident.
USA har også indført sanktioner mod Venezuelas olieindustri
Præsident Donald Trump siger, at de nye sanktioner er indført for at arbejde mod "Nicolás Maduros fortsatte ulovlige tilegnelse af magten" og "krænkelser af menneskerettighederne".
USA indførte tidligere på året sanktioner mod Venezuelas olieindustri.
Langt størstedelen af Venezuelas indtægter kommer fra olieindustrien.
/ritzau/
