USA misser VM i fodbold for første gang i 32 år

Rusland skal være vært for verdensmesterskabet i fodbold i 2018. Men for første gang i 32 år skal USA’s fodboldhold ikke med til VM.

På billedet ses den amerikanske fodboldspiller Matt Besler efter kampen mod Trinidad og Tobago. USA tabte kampen og skal derfor ikke med til VM. (Foto: © Ashley Allen, Scanpix)

USA’s herrelandshold i fodbold spillede mod Trinidad og Tobago natten til onsdag. USA tabte kampen 1-2.

Det betyder, at USA’s landshold ikke fik nok point til at kvalificere sig til VM i fodbold i 2018, som skal afholdes i Rusland.

Det er første gang siden 1986, at USA ikke skal med til verdensmesterskabet i fodbold.

Herunder kan du se de 23 fodboldhold, som indtil videre har kvalificeret sig til VM. I alt skal 32 hold med til VM.

Disse hold er indtil videre klar til VM

  1. 1

    Argentina

  2. 2

    Belgien

  3. 3

    Brasilien

  4. 4

    Colombia

  5. 5

    Costa Rica

  6. 6

    Egypten

  7. 7

    England

  8. 8

    Frankrig

  9. 9

    Iran

  10. 10

    Island

  11. 11

    Japan

  12. 12

    Mexico

  13. 13

    Nigeria

  14. 14

    Panama

  15. 15

    Polen

  16. 16

    Portugal

  17. 17

    Rusland (vært)

  18. 18

    Saudi-Arabien

  19. 19

    Serbien

  20. 20

    Spanien

  21. 21

    Sydkorea

  22. 22

    Tyskland

  23. 23

    Uruguay

/ritzau/