VIDEO Tusindvis hylder USA's kvindelandshold i fodbold

USA's kvindelandshold i fodbold har for nylig vundet VM i fodbold. Derfor blev de hyldet i dag.

Den seneste måned har der været VM i fodbold for kvinder i Frankrig. 24 lande var med fra starten, men Danmark havde ikke kvalificeret sig.

Søndag spillede USA og Holland finale. USA vandt med 2-0 og blev dermed verdensmestre.

USA har vundet VM i kvindefodbold fire gange tidligere. Sidste gang var ved det seneste VM i 2015. VM i kvindefodbold er blevet afholdt otte gange.

Tusindvis hyldede kvindelandsholdet

I dag blev det amerikanske kvindelandshold i fodbold hyldet i en stor parade i New York.

Der var både motorcykler, sækkepibe-orkester og masser af konfetti, og tusindvis af fans var mødt op for at hylde kvindelandsholdet.

Kvindelandsholdet er blevet ikoner i USA for deres kamp for lige rettigheder og ret til lige løn. De havde også et skilt med, hvor der stod ”parader er cool – ligeløn er mere cool”.

Kvindelandsholdet ville ikke besøge Donald Trump

Kvindelandsholdet havde sagt nej ti at blive hyldet af USA’s præsident, Donald Trump, i Det Hvis Hus, som der ellers er tradition for.

Det hele startede under VM, hvor holdets angriber og anfører Megan Rapinoe sagde, at hun ikke ville besøge Donald Trump, hvos USA vandt VM.

Det fik Donald Trump til at svare på Twitter, at Megan Rapinoe burde vinde, før hun talte. ”Gør arbejdet færdigt”, skrev han. Megan Rapinoe scorede et af målene i finalen.