En visitations-zone er et bestemt geografisk område.
I dette område har politiet ret til at undersøge personer og køretøjer for våben og sprængstof uden at have en konkret mistanke.
Politiet har valgt at forlænge en række visitations-zoner i hovedstads-området. Det gælder København og områder omkring Hundige og Ishøj.
Visitationszone er forlænget til 28. oktober
Visitations-zonen er forlænget til mandag den 28. oktober. Københavns Politi skriver i en pressemeddelelse, at der stadig foregår en konflikt mellem banderne.
- Det er fortsat vurderingen, at der er en igangværende konflikt mellem to kriminelle grupperinger i hovedstads-området, skriver politiet.
I perioden med visitations-zonen har der været flere konkrete episoder i zonen, som har forbindelse til konflikten.
Visiationszoner ved Hundige og Ishøj er også forlænget
Visitations-zonen i København gælder området, der er afgrænset af Nørrebrogade – Fælledvej – Nørre Alle – Universitetsparken – Lersø Parkallé – Tuborgvej – Tomsgårdsvej – Frederikssundsvej – Nordre Fasanvej – Hillerødgade – Nørrebrogade.
- Formålet med visitations-zonen er at skabe tryghed for borgerne i området ved blandt andet at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben, skriver politiet.
Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestsjællands Politi har også forlænget visitations-zonerne omkring Hundige og Ishøj.
