Før 1980 var det stort set umuligt at opdrive en take away-pizza herhjemme.
Var du dengang ramt af tømmermænd og pizza-cravings, kunne du ikke bare smutte på Justeat.dk og bestille en Hawaii fra den lokale.
Du var nødt til at tage på en rigtig restaurant med stearinlys og hvid dug på bordene. Det eneste tømmermændsmad, der fandtes, var hotdogs fra pølsevognen. Det forklarer madhistoriker ved Det grønne museum Bettina Buhl.
- Før pizzaen tog Danmark med storm omkring 1980, var der ikke mange muligheder for at få take away. Vi havde slet ikke en take away-kultur i Danmark. Jo, du kunne få en hotdog hos pølsemanden, og i nogle sportshaller serverede de pølsemix, men det var også det, siger Bettina Buhl.
Men det ændrede sig sidst i 70’erne og op gennem 80’erne, da tyrkiske gæstearbejdere startede de første kebabsteder og de amerikanske kæder som Burger King og McDonalds kom til Danmark, forklarer Svend Skafte Overgaard, der har skrevet ph.d. om mad i 1900-tallet.
- Den helt store pizzabølge - altså pizza som fastfood - kom lige efter etableringen af de første kebab-barer i fra starten af 1980’erne. Kebab-stederne og de nye burger-restauranter viste danskerne, at take away kunne være andet end pølser, siger han.
Op gennem firserne og halvfemserne skød fastfoodrestauranter op i hele landet, og særligt pizzeriaerne gik sin sejrsgang i hele landet.
Gjorde os dårligere i køkkenet
Siden er pizzaen bare vokset og vokset i popularitet herhjemme. Vi går mere ud og spiser pizza, vi køber flere færdigretter og laver oftere pizza fra bunden derhjemme. Det viser tal fra Madkulturen.dk og SDU.
Men populariteten af den italienske spise har påvirket vores evner i køkkenet. Det mener livsstilsekspert og tv-vært Anne Glad, der har skrevet en bog om danskernes madvaner.
- Vi er blevet dårligere til at lave mad på grund af frysepizzaer og bekvemmelighed. Vi kan ikke længere finde ud af, hvad vi skal gøre med grøntsager som kålrabi, eller hvordan vi skærer kød ud. Vi kender simpelthen færre og færre retter, siger hun.
Og det hjælper ikke på vores evner, at frysepizzaerne er blevet bedre og bedre.
- Kvaliteten af frysepizzaer er opadgående. Du kan i dag få glutenfri-pizzaer, økologiske pizzaer og gourmetpizzaer. Alle mulige specialbehov dækkes. Der kommer bare flere og flere pizzaer i vores liv, siger hun.
Kom ind, da mor forlod køkkenet
Spoler vi lige tiden tilbage til Danmark i 1960’erne - før danskerne fik øjnene op for take away - spiste vi meget anderledes, end vi gør i dag.
Færdigretter på dåse var helt nyt og spændende, men vi lavede stadig det meste mad selv. Retter som mørbradgryde, landgangsbrød og kalvefrikassé var populære - og dem havde mor tid til at gå og hygge sig med.
I 1960 var det nemlig kun 40 procent af de danske kvinder, der var på arbejdsmarkedet, viser tal fra Danmarks Statistik.
Men i takt med at mor kom på arbejdsmarkedet, havde mange danske børnefamilier svært ved at få tid til at nå det hele. Og der kom pizzaen, ifølge Anne Glad, som den perfekte løsning på familiens udfordringer.
- Selvom mor gik på arbejde, var det for det meste alligevel hende, der skulle lave maden. Og det havde hun dårligt nok tid til. Derfor var pizzaen en tiltrængt løsning, siger hun.
Vandt 80’ernes fastfood-krig
Faktisk lå det ikke i kortene, at det lige var pizzaen, der skulle vinde kampen om danskernes gunst. Burgerbarer og kebabsteder kom nemlig til Danmark før take away-pizzaen.
Allerede i 1977 åbnede den første Burger King på Vesterbrogade i København og fire år senere i 1981 fulgte McDonalds. Op gennem 80’erne eksploderede antallet af fastfood-steder i Danmark og ved udgangen af årtiet havde McDonalds alene 15 restauranter i Danmark.
Men det blev altså pizzaen, der endte med at vinde fastfood-krigen, for i enhver lille flække i landet poppede små pizzeriaer op. Og i dag er pizza stadig kongen af fastfood. Ifølge Madkulturen.dk er det den tredjemest populære aftensmadsret i Danmark overhovedet.
Ifølge Svend Skafte Overgaard, så fortæller pizzaen faktisk en generel historie om, hvordan madkulturen har udviklet sig i Danmark.
- Pizzaen har været en frontløber for udviklingen af vores spisevaner. Frysepizzaer satte skub i convenience-bølgen, og pizzeriaerne er stort set den eneste slags restaurant, der findes alle steder i Danmark, siger han.
Passede perfekt ind i det danske køkken
Ifølge Bettina Buhl er det ikke tilfældigt, at vi danskere virkelig har taget pizzaen til os.
- Pizzaen passer godt ind i det danske køkken. Hvor du før lavede en god gang millionbøf med kartofler, så kan du bruge de samme ingredienser, det hakkede oksekød og løgene, erstatte den brune sovs med tomatsovs og smide det ovenpå en dej, siger hun.
Svend Skafte Overgaard er enig. Pizzaen kan tilpasses til alle landes køkkener og råvarer - og derfor er den blevet så populær i store dele af verden, forklarer han.
- Vi har gennem de sidste 100-150 år eksporteret bacon og smør til udlandet i stor stil, og restprodukterne har været en vigtig del af dansk madkultur. De restprodukter - som eksempelvis hakket kød, ost og skinkestrimler - passer jo perfekt på en pizza, siger han.
Kom, så og sejrede
Danmark er ikke det eneste land, hvor pizzaen har gået sin sejrsgang og har ændret befolkningens madvaner. Ifølge Samvirke regner man med, at hver sjette restaurant i verden er et pizzeria.
Og den populære ret var da også nær ved at tage livet af en stolt dansk fastfood-tradition - nemlig pølsevognen.
I 1970’erne toppede pølsevognens popularitet med mere end 700 pølsevogne rundt omkring i landet. I dag er der kun knap 100 tilbage - og det efter at pølsevognen har fået lidt af et comeback. Til sammenligning er der ifølge en søgning i CVR-registret registreret 1430 pizzeriaer rundt omkring i landet.
Og ifølge Bettina Buhl havde pizzeriaet en klar fordel over pølsevognen.
- Pølsevognen leverede ikke familiemåltider. Far kunne lige smutte forbi på vej hjem fra arbejde, eller når han var i byen på marked. Og så var den ikke ny og spændende som pizza- og burgerbarerne. Pølsevognen har vi jo haft siden 1921, siger hun.
Gav os bare mere stress
Frysepizzaen har, ifølge Anne Glad, trukket en hel masse andre bekvemmeligheds-produkter som salater og færdigretter i alle afskygninger med sig ind på supermarkedets hylder. Ifølge tal fra Coop køber vi fem gange så meget "convenience"(bekvemmelighed, red.), som vi gjorde ti år siden.
Alligevel har vi ikke fået mere tid, mener Anne Glad.
- Vi bruger mindre tid på at arbejde end tidligere - og vi bruger mindre tid på at lave mad. Alligevel siger danskerne, at de har fået mindre tid. Men det er fordi, vi sidder mere og mere foran skærmen eller med hørebøfferne på, siger hun.
Ifølge tal fra DR's medieudvikling 2018, bruger vi dagligt i gennemsnit 7 timer og 16 minutter på at forbruge medier.
Pizzaen har med andre ord givet os mere tid foran skærmen, forklarer hun.
Fra pizza over sushi til street food
Selvom pizzaen sidder trygt på tronen som danskernes fastfood-konge, kommer der hele tiden nye udfordrere, forklarer Bettina Buhl.
- I slutningen af 90’erne kom de første sushibarer, og op gennem nullerne er den japanske spise blevet vældig populær. Ikke at den kommer i nærheden af pizzaen, men danskerne er glade for sushi, siger hun.
Og det nyeste skud på stammen, der tager kampen op mod pizzaen, er ifølge hende, street food-fænomenet.
- Street food er væltet frem de seneste tre-fire år. Gadekøkkenerne er et opgør mod fastfood, som vi kender det. Det er stadig et ønske om at få noget nemt på vejen, men kvaliteten skal også være i top. Og så betyder ‘storytelling’ rigtig meget. Hver lille restaurant fortæller sin egen historie, siger hun.
I snart 40 år har pizzaen domineret dansk madlavning. Om street food får væltet pizzaen af pinden, må tiden vise.
Opskrift
Har du mod på at prøve selv? Her finder du en god opskrift på pizzadej:
.