Marcipan, nougat og chokolade. Det er de ingredienser, der ofte tages i brug, når julekonfekten skal laves.
Men du kan lave meget andet end marcipankugler, der er dyppet i chokolade. Julesnacks er nemlig mange ting, og dine gæster vil elske dig for at have givet dig i kast med nogle lidt mere alternative af slagsen.
Prøv for eksempel at lave fudge, kaffetrøfler, bolsjer eller skumfiduser.
Du finder de lækre opskrifter her.
https://www.dr.dk/mad/opskrift/nem-fudge-karamel-chokolade-og-lakridsfudge
Fudge er en lækker og blød karamel, som smelter på tungen. Med denne opskrift kan du lave fudge med både karamel-, chokolade- og lakridssmag - eller vælge den smag, du bedst kan lide.
I opskriften finder du en video, så du kan se fremgangsmåden på de lækre engelske karameller.
https://www.dr.dk/mad/opskrift/nougatbrud
Det tager ikke mere end en halv time, og så har du lækre nougatbryd til hele familien.
Hasselnødder, nougat og chokolade og vupti - en lækker og nem julesnack.
https://www.dr.dk/mad/opskrift/kaffetrofler
Brug dine kafferester og lav de lækreste kaffetrøfler, som Adam Aamann gjorde i Madmagasinet.
Trøflerne er måske lidt mere for de voksne, men dem skal der også være slik til i julen.
https://www.dr.dk/mad/opskrift/solbaer-marshmallows
Wow! Hjemmelavede skumfiduser er altså ret sejt og helt sikkert noget, børnene synes, der er sjovt at lave.
Prøv Mette Blomsterbergs opskrift på lækre og flotte skumfiduser. Selvom de her er lavet med frysetørrede solbær, kan du sagtens lave dem med en anden smag.
https://www.dr.dk/mad/opskrift/bismarck-bolsjer
Det er både sjovt og hyggeligt at lave bolsjer.
Her får du Katrine Foged Thomsens opskrift på de bismarck-bolsjer, som deltagerne lavede i 'Den store bagedyst'.
https://www.dr.dk/mad/opskrift/taerter
Anne Hjernøe kalder sine p-tærte-lignende chokolader for A-tærter.
De er nemme at lave og består kun af fire ingredienser, nemlig skumfiduser, peanuts, mørk chokolade og vand.
Få flere idéer til hjemmelavet juleslik her.