- Altså skal man bare ælte med det? Hold nu kæft, griner Rosa, mens hun bliver mere og mere klistret ind i den varme bolsjemasse.
Den hemmelige udfordring i aftenens afsnit af 'Den store bagedyst' volder nemlig den 60-årige farmor Rosa en del problemer.
- Er det sådan, man skal gøre? Spørger hun Timm Vladimir, som tøvende svarer ja. Nip bryder dog ind og fortæller hende, at hun ikke skal ælte bolsjemassen med de store grydelapper.
Rosa tager som sædvanlig udfordringen med et smil.
Se, hvordan det går hende og de andre deltagere med den hemmelige udfordring og de andre lækre kage-kreationer i aften kl. 20.00 på DR1 eller efterfølgende på DR TV.