24-årige Emma har lært sig selv at investere: 'Skulle jeg miste samtlige 150.000 kroner så fuck det'

Emma Due Bitz' øjne klæbede sig til computerskærmen.

Ka-chiiiing, fire kroner vundet.

Hun kunne mærke, hvordan adrenalinen bredte sig i kroppen, hver gang kurserne på hendes aktier blev opdateret med 15 sekunders interval.

Øv, to kroner tabt.

Emma var overrasket over sin egen reaktion. Hun har aldrig været det store konkurrencemenneske, men aktiehandel var sgu noget andet end brætspil.

Det her handlede om hendes egne penge, og dem havde hun altid interesseret sig for.

I dag er det halvandet år siden, Emma investerede en mindre del af sin opsparing i aktier.

Samtidig blev hun en del af et stadigt voksende fællesskab, hvor tusindvis af danske kvinder i facebookgrupper og på -sider som 'Female Invest,' 'Kvindeøkonomien' og 'Moneypenny' debatterer værdipapirer.

Faktisk er Emma selv medstifter af investeringsnetværket 'Female Invest,'som har til formål at få flere kvinder til at engagere sig i investering.

Her tager Emma os med på sin personlige økonomirejse.

Hvad fik hende til at investere, og hvorfor gør hun det?

Privatøkonomi har optaget Emma, siden hun som 15-årig fik job ved en bager i Roskilde. Dengang gik hun mest op i, hvor meget hun kunne lægge til side hver måned.

- Jeg har nok altid været meget fornuftig, hvad angår økonomi. Ind imellem også lidt for fornuftig.

Allerede som ung teenager sparede hun op til at flytte hjemmefra, og da hendes venner brugte sabbatårene på at backpacke i Asien, bestod Emmas udenlandseventyr i at arbejde i Tyskland.

Hun havde svært ved 'bare' at rejse i månedsvis. Det var jo rent forbrug, som hun siger.

Sparsommeligheden betød, at Emma som 22-årig havde udsigt til seks sorte cifre, når hun besøgte sin netbank.

Der stod cirka 300.000 kroner på hendes opsparing.

I dag er der 73.000 tilbage.

Nogle af pengene er placeret i aktier, hvor resten er blevet af, vender vi tilbage til.

Klik. Klik. Klik.

Det går hurtigt, når Emma bevæger sig rundt mellem faner som 'mine kurslister' og 'min portefølje' på Nordea Investor, som er den platform, hun køber og sælger aktier på.

Klik. Klik.

- Se, det er Chr. Hansen, det var det første selskab, jeg købte aktier i.

Klik.

Frem toner nu en graf, som opfører sig stik modsat af, hvad din matematiklærer henviste til, når han eller hun talte om lineær vækst.

Op, ned, op, ned, hakker aktiekursen på den danske ingredienskoncern sig afsted.

Ned. Ned. Ned. Ned. Ned. Op. Op. Op.

Emmas aktieinteresse tog for alvor fart, da hun under sit sabbatår fik job ved Nordeas Private Banking afdeling i Roskilde.

Her sad hun med næsen i investeringsporteføljer og afkastrapporter. Ud fra dem kunne hun se, at nogle mennesker indkasserede pæne pengesummer på at placere dele af deres formue i aktier og obligationer.

- Jeg fik en fornemmelse af, at der var nogle mennesker, som tjente nogle penge, jeg gik glip af, fordi der var aspekter omkring økonomi, jeg ikke kendte til. Det generede mig helt vildt.

- Bare fordi, jeg ikke var født ind i en familie, der investerede, kunne jeg vel godt lære det?

Også en anden observation påvirkede Emma. Ofte havde bankrådgiverne møder med kvinder, der efter deres mands død sad med formuer, de ikke vidste, hvordan de skulle forvalte.

Det havde været mandens domæne.

- Jeg tænkte bare: 'Sådan skal jeg ikke ende. Jeg vil forstå min økonomi, og de muligheder jeg har. Jeg vil tage ansvar for mine penge.'

I stedet for at lukke ørerne for historier om, at inflationen og rekordlave renter åd værdien af de penge, Emma havde stående i banken, besluttede hun sig for at undersøge sine muligheder.

For var det smarteste for hende at lade hele opsparingen stå på en konto til tæt på nul procent i rente?

Emma peger i højre side af skærmbilledet på sin mørkegrå Macbook. Listet under hinanden står de seks selskaber, hun ejer aktier i.

De tilhører alle C25-indekset, som rummer de 25 mest handlede aktier på den københavnske fondsbørs.

På listen er transportvirksomheden DSV, bryggeriet Carlsberg, medicinalfirmaet Novo Nordisk, medicovirksomheden Coloplast, energiselskabet Ørsted og altså Chr. Hansen.

- Jeg har ret stor tillid til danske aktier, og så har jeg forsøgt at fordele mine investeringer på forskellige brancher og virksomheder, så jeg spreder min risiko, uddyber Emma.

Efter at have gransket sin økonomi og sine fremtidsplaner, besluttede hun at smide 30.000 kroner i aktier.

På det tidspunkt havde hun som nævnt omkring 300.000 på sin opsparing.

- Mit liv bliver ikke værre af, at jeg mister 30.000 i morgen. Jeg ville hellere smide dem i aktier, og så se, hvad de kan vokse til, end at have dem stående i banken, hvor jeg ved, at der ikke kommer til at ske noget med dem.

Nogle vil formentlig mene, at 30.000 kroner er for lidt at investere. At når det drejer sig om beløb i den størrelsesorden, kan man ligeså godt lade være, blandt andet fordi det koster penge at købe aktier.

For Emma handlede det om at prøve det af. Se, om det var noget for hende, og så er planen, at hun løbende, når hun har en sum penge i overskud, smider dem i flere aktier.

- Historisk set har aktier givet et pænt afkast på lang sigt, og derfor vil jeg gerne tidligt ind i markedet, og så må jeg investere yderligere, efterhånden som jeg får råd. Alternativt kunne jeg vente, til jeg blev 50 år og måske havde skrabet en større bunke penge sammen, men så ville der ikke være mange år for dem at vokse i.

Der er to hovedårsager til, at Emma investerer.

Den første er penge.

Ønskescenariet er, at hun via sine investeringer får opbygget en portion penge, som kan konverteres til frihed senere i livet.

- Drømmen er økonomisk uafhængighed. Ikke for at have råd til en Ferrari, men som det ser ud nu, kan jeg vel gå på pension i midten af 70'erne. Der er 50 år til!

- Jeg kunne godt forestille mig, at jeg måske halvvejs i mit arbejdsliv får lyst til en pause, og så er det rart at have skabt en økonomi, der giver mulighed for det.

Emma tilføjer, at hun tror, det er vanskeligt at skaffe sig en tilstrækkelig stor formue til den frihed, hun ønsker, hvis hun som almindelig lønmodtager blot sparer op på en bankkonto.

- De fleste rige mennesker, ikke? Altså folk, som virkelig opnår en form for økonomisk uafhængighed, er jo ikke lønmodtagere, der lægger lidt til side hver måned på en bankkonto. De fleste, der opnår økonomisk succes, har også løbet noget risiko. Du må satse lidt for at vinde lidt, mener Emma, men tilføjer, at det er en kalkuleret risiko, hun løber.

Hun kunne aldrig drømme om at investere for lånte penge, eller at investere så meget at hun ikke havde en økonomisk buffer. Never. Hun har en aftale med sig selv om, at der skal stå minimum 70.000 kroner på hendes opsparing, så hun har til uforudsete udgifter og måneder uden indtægt.

Investeringerne kan lade sig gøre, fordi hun lever disciplineret økonomisk, fortæller hun. Sørger for at have det billigste internet, det billigste telefonabonnement, de billigste kontaktlinser, bor relativt billigt københavnerpriser taget i betragtning.

I stedet for at bruge de penge, hun sparer, på eksempelvis en dyr taske, foretrækker hun at placere dem i aktier.

- Jeg har skabt mig et økonomisk råderum, som gør, at jeg har nogle penge, som jeg kan tænke meget langsigtet med. Dem vil jeg gerne se, om jeg kan få til at vokse.

Emma skuer nedover listen med de seks selskaber, hun har aktier i.

En række røde tal maler et umiddelbart dystert øjebliksbillede af hendes investeringer.

Fem ud af seks selskaber er faldet i dag.

Minus 150 kroner lyder det samlede dagstab på her klokken 11:24.

Emma fortrækker ikke en mine ved synet af minusserne.

Måske fordi hendes samlede saldo sender en positiv hilsen.

I løbet af de godt 18 måneder, hun har haft aktier, har hun tjent 3.386 kroner. Det svarer til et afkast på omkring 13 procent, fremgår det af grønne, fremhævede tal i toppen af skærmbilledet.

I begyndelsen tjekkede Emma sine aktier hver dag. Faktisk flere gange i timen. Nu åbner hun Nordea Investor en gang om måneden, og adrenalinkicket ved at se kurserne skvulpe op og ned er stort set forduftet.

Hun er in it for the long run. Derfor betyder de daglige udsving ikke det store. Hun har aktierne, fordi hun tror på, at de set over en periode på minimum til 10-15 år samlet set vil give et positivt afkast.

Og så vil der være ups and downs undervejs, som hun siger.

Alligevel skal man vænne sig til at se, at 'hov der røg 1.000 af mine kroner,' medgiver Emma.

Faktisk var frygten for at tabe nogle af hendes hårdt optjente penge, den primære årsag til at hun holdt sig fra at investere i mange år.

Indtil videre har det dog ikke påvirket hendes humør ret meget at scrolle igennem nyheder som 'Chr. Hansen kurs bankes ned efter nedjustering.'

- Hvordan du reagerer på tab, ved du ikke, før du prøver det. Men det har ikke betydet noget for min nattesøvn. Måske fordi jeg ikke har investeret mere, end jeg kan tåle at tabe, og fordi jeg efter ret grundig research var forberedt på, at aktiemarkedet går op og ned.

- Hvis du synes, det kunne være sjovt at investere på egen hånd, skylder du dig selv at sætte dig lidt ind i tingene. Du får ikke noget forærende. Ingen kommer og siger: 'Gør sådan og sådan,' du må selv opsøge viden.

Og lad os så runde af med den anden hovedårsag til, at Emma investerer.

Som du måske har bemærket, skrev vi indledningsvis, at Emma i dag har 73.000 på sin opsparing.

Men hun havde jo 300.000 i begyndelsen, og hun har investeret 30.000.

Pengene passer ikke helt.

Sagen er, at Emma har investeret 120.000 kroner i en virksomhed, som hun har startet med sin kæreste.

Og hvis investeringer i aktier er risikofyldte, er det at starte egen virksomhed vel nærmest roulette.

Emma griner ved kasino-sammenligningen.

For hende handler både det at springe ud som selvstændig og at investere ikke kun om penge.

Det handler også om at udfordre sig selv. Om at sparke regelrytteren i hende selv til hjørne.

For Emma er sådan én, der egentlig godt kan lide trygheden i at være lønmodtager med en fast pensionsordning. Hun værdsætter sikkerheden i at vide, hvor mange penge hun har til rådighed, men hvad nu hvis lønmodtagervejen ikke er den, som gør hende mest glad?

- Jeg er typen, der altid har klaret mig godt i skolen, lavet alle mine lektier, havde to bijob ved siden af gymnasiet, tog hjem fra festerne klokken 01. Og så kom jeg ind på International Business and Politics på CBS, hvor vi alle skulle have et godt studiejob, gode karakterer og målet var at blive konsulent eller få en lederstilling.

- Jeg blev bare træt af det perfekte. Jeg havde behov for at udfordre mig selv. Slå væk fra den vej, der var tegnet for mig. Turde. Turde at gøre det, som ikke altid er det mest sikre og trygge.

Emma holder en kort pause.

- For tænk nu, hvis det lykkes? Upsiden er jo væsentligt større både personligt og måske også økonomisk.

- Skulle jeg miste samtlige af de 150.000 kroner, jeg har smidt i aktier og min virksomhed, så fuck det. Jeg har lært sindssygt meget af begge dele. Investeringerne har givet mig en dybere forståelse af økonomiske forhold og dansk erhvervsliv. Virksomhedsopstarten har udviklet mine kompetencer indenfor HR og digitalisering og sat mig i forbindelse med så mange mennesker, afrunder hun.

Men pengene passer stadig ikke helt.

300.000 kroner minus 150.000 kroner bliver aldrig 73.000.

Siden Emmas opsparing toppede, er hun også taget på nogle af de rejser, hun fravalgte under sit sabbatår.

- Der er en balancegang i at spare op og at være fornuftig økonomisk, og jeg er blevet klogere på den de seneste år. Man skal turde at prøve noget af, synes jeg. Unde sig selv nogle oplevelser, men samtidig have fornuften med, siger hun og tilføjer, at hun selv er opdraget med to grundlæggende økonomiregler:

Brug ikke mere end du har. Spar op til fremtiden og uforudsete udgifter.

- De dyder er stadig vigtige for mig. Det er jo opsparingen, der gør, jeg kan de her ting, men omvendt er der heller ikke noget ved at dø som Joakim von And.

Om aktier: