26-årige Rune Seldrup Lemming føler, at han går til eksamen hver tredje måned.

En eksamen, der er altafgørende for hans liv.

Bogstaveligt talt. For Rune har uhelbredelig kræft i hjernen.

Al statistik og viden på området giver ham dårlige odds på hånden, og hver tredje måned lægger han vejen forbi kræftafdelingen i Skejby, hvor han bliver scannet.

Lægerne har aldrig kureret nogen med netop den kræftform, og det forventes, at han får en ny tumor en dag, som kan tage livet af ham.

Måske går der en måned. Måske går der fem år. Eller 15.

Ingen ved det.

Heldigvis er der ingen tegn på noget lige nu, og det er derfor, Rune smiler over hele ansigtet og kaster håndtegn mod selfie-kameraet, da han sidder i sin bil i sygehusets p-hus.

- Fri! God weekend, siger han i den fem sekunders video, som han smider på Instagram fredag den 10. januar.

Endnu en frifindelse! Der findes næppe nogen bedre måde at starte en weekend, når man er uhelbredeligt syg med kræft.

Klokken er kun lidt i to, så Rune smutter forbi sit træningscenter til dagens anden omgang crossfit, før han kører hjem til hustruen Michelle og datteren Aya i Hørning.

Han kalder det en 'sejrs-træning', for sådan har han det lige nu, og det skal hans mere end 2.200 følgere vide.

Hvert positivt svar er en kæmpe mental sejr for Rune og hans pårørende, og det er en vigtig modvægt til alt det negative, der præger et liv med sygdom, hvor udfaldet ikke er til forhandling.

Telefonen bliver liggende i skabet, mens Rune slider med håndvægte og kettlebells, og da han kigger på den efter en times tid, har der allerede været heftig aktivitet på hans video.

'Hold nu kæft!! TILLYKKE!!!!'

'Du er den vildeste, jeg kender ❤️'

'Hvor skønt, Rune. Dejlig nyhed! Ønsker dig og din lille familie det bedste'

Kendte og ukendte kommenterer, sender virtuelle high-fives og masser af hjerte-ikoner.

Folk kan godt lide positive udmeldinger. De får altid flest interaktioner.

- Hele Instagram er jo bygget op af smukke ting og 10 sekunders 'her går det godt'. Derfor - tror jeg - at det harmonerer skidt med manges opfattelse af, hvad der gerne skal dukke op i feedet, når man lægger negativt indhold op. Eksempelvis et træls prøvesvar fra en kræftsyg, siger Rune Seldrup Lemming.

Folks kommentarer betyder meget for ham. Uanset om de er lange og med ord eller bare et par glade smileys.

Det gør ingen forskel.

De er hver og én med til at forlænge den glædesrus, der rammer Rune efter en god tur på sygehuset.

- Det giver et nyt skud energi til humøret, og det er sgu rart at vide, at mange derude følger med og tænker på mig. Det er en stor støtte for mig midt i alt det her.

Det er meget impulsivt, når han vælger at dele noget.

Han bliver typisk fanget i en følelse og handler spontant på den, og så er det fedt, når folk reagerer og kan lide det.

Ét af de opslag, Rune sætter allermest pris på, er fra maj 2018.

Han vågnede den morgen og så en video i sin indbakke, som fik ham til at spærre øjnene op.

Det var en hilsen fra hans store idol, cykelrytteren Lance Armstrong, som selv har været ramt af kræft. Og som i øvrigt har inspireret til navnet på Runes Instagram-side.

En kammerat havde skaffet den via sit netværk.

- Det er noget af det mest sindssyge, jeg har oplevet. At én af cykelsportens største legender nogensinde har givet sig tid til at lave en hilsen til mig.

Rune blev syg i december 2017, bare ni måneder efter at være blevet far, og tre måneder efter at have købt parcelhuset i Hørning, hvor han sammen med Michelle skulle skabe en tryg ramme for familielivet.

Det kom derfor som et kæmpe slag i ansigtet, da han fik at vide, at han var uhelbredeligt syg.

Det fik han efter et pludseligt anfald med voldsom hovedpine og svimmelhed under en mountainbiketur ved Himmelbjerget, hvor han endte med at tage på sygehuset og blive undersøgt.

Kræft i hjernen rammer som regel folk over 60 år, men Rune var bare 24, og han trænede og levede sundere end de fleste.

Det gav ikke mening.

Han har ikke kunnet få at vide, hvorfor den sjældne kræftform lige ramte ham, eller hvor længe tumoren havde siddet og vokset i siden af hans hoved, da den blev opdaget og opereret ud.

Det er umuligt at svare på.

Lægerne sagde, at det 'lige så godt kunne have været naboen, det var gået ud over', men hvad kan han bruge det til?

- Jeg tænkte lige et kort øjeblik, hvorfor fanden det så ikke ramte én eller anden fyr, der alligevel var i gang med at spilde sit liv, du ved. Det hele var bare så fucking latterligt og meningsløst, og der var ingenting, jeg kunne stille op.

Men Rune er en fighter, og han besluttede sig for, at hans sygdom ikke skal få lov til at knække ham.

Livet skal leves fuldt ud, så længe han har det.

For hele familiens skyld.

Instagram-siden er et fælles projekt, som Rune kastede sig over sammen med Michelle, og de er begge aktive på den uden at blande sig i hinandens skriverier.

De har helt frie hænder, og der ligger ikke den store planlægning i, hvad der bliver delt eller hvornår.

Derfor kan der sagtens være stille i længere tid, hvis der ikke lige er noget at fortælle. Eller hvis humøret bare ikke er til det.

Det hele startede med en Facebook-gruppe, hvor det mest handlede om praktiske ting, der fik hverdagen til at hænge sammen for den lille familie.

'Hvem kan køre Rune til sygehuset og hjem igen, når han på grund af strålebehandlingens bivirkninger ikke selv må køre bil?'

'Hvem kan lave en masse mad til fryseren, så vi ikke skal bekymre os om det, når vi har nok andet at se til?'

Den slags dagligdags-udfordringer blev koordineret i gruppen, hvor familien og de tætteste venner fulgte med, og det lykkedes altid at få hjælp.

Men hvad med kollegerne, de tidligere klassekammerater, fodboldholdet i Stavtrup og alle de andre, der også gik og bekymrede sig og spekulerede over, hvordan det stod til hjemme hos Rune, Michelle og Aya, der stadig havde sin første fødselsdag til gode?

De kunne mærke, at interessen var stor, og derfor valgte de at lave Instagram-siden 'RuneStrong' med undertitlen 'Fuck cancer - never give up!'.

Her kan hele verden i princippet følge med i store og små øjeblikke fra hverdagen hos en børnefamilie, hvor far er syg.

Der er som sagt ikke nogen fast struktur. De deler, når de har noget at dele, og derfor kan man se alt fra billeder af veloverståede cykelture, strikes i bowlinghallen, et kys med Aya på en badebro på Samsø, et hoved, hvor håret er væk efter endnu en operation, og gode erfaringer fra samtalegrupper, som andre måske kan bruge til noget.

- Det er vigtigt for os, at det hele ikke er sygdomsrelateret. Der skal ikke køres tykt på med kræftrelateret indhold, så siden bliver fyldt med trælse opslag. Det betyder ikke, at der ikke nogle gange kommer et nederen post, hvis livet er noget lort, siger Rune.

Han er ikke typen, der lægger fingre eller filter imellem, når han skriver, men han overvejer alligevel altid, om noget er for grænseoverskridende for andre at se på.

- Jeg føler et særligt ansvar for at vurdere, hvad der er relevant at vise, og hvad andre ikke får noget ud af.

Derfor lægger han ikke et billede op med størknet blod lige efter en operation. Så hellere vente, til der er kommet plaster på såret.

- Det er ikke for min egen skyld eller for at male et skønmaleri af noget trist. Det er for at vise hensyn til andre. Nogle ting har folk bare ikke brug for at se, forklarer Rune.

- Det vigtigste for mig er, at der er en tekst, der giver mening. At det ikke bare er et hurtigt, intetsigende billede. Folk skal faktisk få noget ud af at læse med.

Det er der lige nu flere end 2.200, der gør. Følger med, altså. Og der er i skrivende stund 177 opslag at vælge mellem.

Michelle har fået kontakt til andre pårørende, som hun kan spejle sig i, og Rune modtager indimellem beskeder fra andre syge.

Blandt dem var en cirka 50-årig mand, der var ramt af præcis den samme form for kræft i hjernen, så det fik de en snak om.

Rune ved, at folk derude følger med i, hvornår han er forbi sygehuset, og derfor forventer de også en opdatering fra ham, når det hele er overstået.

- De vil jo gerne fejre med, når der er noget at fejre.

Fordelen med et Instagram-post er, at Rune kan nøjes med at sige det hele én gang, og når han er i humør til det.

- I starten brugte jeg fire-fem timer på at ringe rundt til folk og fortælle den samme smøre igen og igen. Det er lang tid, og jeg følte, at jeg dyrkede min sygdom på en måde, jeg slet ikke brød mig om.

Samtidig skulle han håndtere en masse følelser hos personen i den anden ende, når vedkommende var færdig med at være stille og fordøje beskeden.

Det oplevede han blandt andet, da han ringede rundt og fortalte, at hans tumor var ondartet og på størrelse med en golfbold, selv om lægernes første melding gik på, at den var harmløs. Måske endda bare en fedtknude.

- Da sparkede jeg sgu stolen væk under dem. Det kom bag på alle, at jeg var dødeligt syg, fordi man aldrig kunne mærke det på mig.

Rune fornemmer, at det ramte hans venner, som var det et familiemedlem, det drejede sig om.

Det påvirkede dem meget og gør det stadig.

- De er samme sted i livet som mig, hvor de kun lige har etableret sig, og så tager de måske et kig rundt og tænker 'fuck mand, det kunne lige så godt have været mig.'

Det gør dem nervøse, og det er svært for mange at forholde sig til de tanker, det kaster af sig.

- Det er noget, man helst ikke vil røre ved. Sådan havde jeg det også selv, så jeg forstår det hundrede procent.

Det er mest kvinder, der kommenterer, og nogle er faste gengangere i kommentarfelterne.

Mændene følger også med, men de er mere tilbageholdende med at bidrage med andet end likes.

- Jeg tror, det handler om, at mænd oftere ikke lige ved, hvad fanden de skal sige til det hele. Død og sygdom er et tabu, man dribler uden om. Måske tænker de, at jeg ikke har brug for at snakke mere om det. Så hellere snakke om noget andet eller forblive tavs.

Rune snakker altid ansigt-til-ansigt med dem i hans liv, han vil dele de mest personlige tanker med. De skal have ting at vide i øjenhøjde og ikke gennem Instagram.

'RuneStrong' er til øjebliksbilleder fra hverdagen og faktuelle opdateringer på sygdomsforløbet som en slags serviceinfo til dem, der ikke er i inderkredsen.

De har ikke snakket om, hvad der skal ske med siden, når Rune engang ikke er her længere.

Det kommer til at afhænge af, hvordan Michelle reagerer på situationen, og hvad hun tænker til den tid.

Alle de tanker i tekst, billeder, videoer og samtaler i private tråde, siden har kastet af sig gennem årene, skal aldrig slettes, for det er detaljer, Michelle umuligt kan huske om 10-15 år.

Alt det skal Aya have lov til at se, når hun bliver gammel nok til at forstå det og forholde sig til det.

Hvis Rune ikke selv er der, bliver det en del af fortællingen om ham, som han har skabt sammen med Michelle og alle sidens følgere.

Rune har ingen idé om, hvor lang tid han har igen.

Hans kræft sidder i selve hjernecellerne, og derfor kan den ikke opereres væk.

Lægerne kan kun fjerne de tumorer, der bliver ved med at komme, men som på ét eller andet tidspunkt tager livet af ham, hvis ikke andet gør.

Han har set en prognose, der siger, at de fleste med hans form for kræft lever i to-fem år, men den er lavet ud fra, at den gennemsnitlige patient er 65 år, hvor de færreste er i så god form som Rune.

Han føler, at hans sunde krop og det, at han har så meget at leve videre for, påvirker hans sygdom på én eller anden måde.

Fuck it! Det er han nødt til at tro på!

- Man risikerer at få en depression, hvis man sætter sig ned og har ondt af sig selv. Jeg tror seriøst på, at kroppen hurtigere nedbryder sig selv, hvis hovedet er fuld af negative tanker. Den holdning havde jeg også, før jeg blev syg.

Det betyder ikke, at han ikke indimellem åbner op for tårekanalerne, når alting føles som noget lort.

Eller når han bliver ovenud glad, som da han kom hjem fra Aarhus Stadion og så Michelle stå med Aya på armen og tage imod ham. Glæden blev ikke mindre af, at AGF vandt den dag.

Han har det altid godt efter sådan en følelsesmæssig rutsjebanetur, hvor han slipper alt fri.

- Så er der luftet ud. Trykket er lettet på ventilen, du ved.

Derfor var Rune heller ikke i tvivl om, at han skulle fri til Michelle kun to dage efter den nedslående besked fra lægerne på Rigshospitalet.

Der var ingen tid at spilde. Livet går videre til den dag, han mister det.

Så Rune gik på knæ, og Michelle svarede 'ja', da han stillede det store spørgsmål.

De blev gift i februar 2018, og billedet af den lille familie fra bryllupsdagen røg selvfølgelig på Instagram som en del af fortællingen om Rune, Michelle og Aya.

Selv om man er dødeligt syg, er det vigtigt at holde fast i alt det gode i livet.

'Fuck cancer - never give up!'

Unge kræftsyge og sociale medier

Kilder: Nordcan 2015, Kræftens Bekæmpelse, 'Unge danske kræftpatienters brug og oplevelse af sociale medier' (2018-2019)