Mit Liv

Bollerum eller ej: 28-årige Maj elsker sit kollektiv-liv midt i naturen

Hun føler sig aldrig alene i sit voksenkollektiv. Kunne du dele et hus med seks fremmede?

Af
Mere end 30 dage gammel

En følelse af at komme hjem. Sådan rigtigt hjem. Til familien og alt det, der giver tryghed og ro i tilværelsen.

Det er den følelse, der rammer Maj Ulrikka Thinggaard, når hun træder ind ad døren til det 270 kvadratmeter store kollektiv land.skab, som hun deler med seks andre.

- Her er altid nogen at snakke med, og har jeg lyst til at være social, behøver jeg ikke lave en kaffe-aftale med en veninde inde i byen. Så går jeg bare ned i stuen, for der er næsten altid nogen hjemme, siger Maj Ulrikka Thinggaard.

  • Træstamme-bordet har Maj lånt af nogle venner, der ikke har plads til det i øjeblikket. Det er købt i USA. De fleste af hendes øvrige møbler er fra genbrugsbutikker og loppefund. - Kun mit tøj køber jeg stort set altid fra ny. Det kan jeg ikke lade være med, siger hun.
  • - Det er fedt at bo så lækkert så billigt (husleje på 1750 kroner). Jeg har husets største værelse, hvor jeg har god plads til alle mine ting, siger Maj Ulrikka Thinggaard. Hun er særligt glad for den æblesalvie, der står og blomstrer i krukken ved siden af sengen. Hendes tøj hænger på bøjlestangen og ude på loftsrummet bag døren med spejlet.
  • Naturen er lige uden for døren og Majs værelse.
1 / 3

Hun har mødt alle de typiske fordomme om kollektiver. Folk har altid masser af spørgsmål og ideer om, hvordan man lever og opfører sig sådan et sted baseret på bøger og film. De fleste skyder helt forbi.

- Vi har hverken bollerum eller fælles tandbørster og undertøj. Så tætte er vi ikke på hinanden, siger Maj Ulrikka Thinggaard, hvis kæreste bor i et andet kollektiv ikke ret langt herfra.

- Vi er bare fælles om en masse ting i hverdagen, og vi nyder hinandens selskab, som vi kan vælge til og fra efter behov. Det bedste ved at bo her, er, når man kommer hjem fra arbejde en kold vinteraften, hvor der står mad klar på bordet eller i køleskabet, mens folk bare sidder og hygger med brætspil, kryds og tværs eller en bog. Det er så meget federe end at træde ind i en lejlighed i byen, som jeg deler med mig selv.

Maj er 28 år og husets yngste beboer. Den ældste er 39, og ingen af dem har børn. Hun arbejder som pædagogmedhjælper få kilometer fra hjemmet.

Land.skab er indrettet i et nedlagt landbrug på Askedalsvej i Rostved på Djursland. Hovedbygningen er fra 1876.

  • - Kan du komme her, lille fyr. En flok geder var hoppet over på den anden side af hegnet, da Maj viste rundt blandt kollektivets mange dyr.
  • Brug for et hvil? Smid dig i køjen. Her vil beboerne have en nyttehave, der er nem at holde. Planterne skal vokse efter principperne for termakultur, hvor næsten alt er spiseligt. Jordbær i skovbunden, brombær i buskene og kirsebær og æbler i træerne.
  • Indiske løbeænder er med deres sult effektive våben mod dræbersnegle. I sommer spiste beboerne for første gang én af dem, og det var ikke en velsmagende fornøjelse. Den var muligvis for gammel og derfor sej i kødet, lød vurderingen rundt om spisebordet. Ænderne er udruget af en moskusand.
  • Fra den ene side af huset er der udsigt til landsbyerne Rostved, Kolind og Ryomgård mod nord. Her kan man godt gå ud og skrige af lungernes fulde kraft, hvis man skulle have behov for det. Der er ca. 100 meter til nærmeste nabo, som også er et kollektiv. Grunden er på knap en hektar.
  • Det hjemmebyggede drivhus kalder beboerne for ”Domen”. Her dyrker de tomater, agurker, basilikum og chilipeber.
  • John er kollektivets største kanin. Han har været på springtur til én af hunkaninerne i nattens mulm og mørke, og det er der kommet et kuld unger ud af. - Vi har desværre ikke plads til dem, så de skal slagtes. John beholder vi, siger Maj Ulrikka Thinggaard.
  • Saunaen er hjemmebygget og bliver blandt andet brugt hyppigt om vinteren, hvor man kan rulle sig i sneen og få varmen igen foran ovnen. Der gik ild i den for nogle måneder siden, men den overlevede heldigvis.
  • Da beboerne skulle begrave en død høne, dukkede dette kranie fra en ged op ad jorden. Det blev gemt og sat på en træstub.
  • I bunden af haven har én af de andre beboere, Simon Pyskow, indrettet sig i en ombygget skurvogn. Her er overraskende meget plads og ikke hverken indelukket eller klaustrofobisk, som man skulle tro.
  • Ukrudt, jord og sten for sig. Havearbejdet er en stor del af det at bo i et kollektiv. For nylig besluttede beboerne at opdele køkkenhaven i syv haver, så man kun er ansvarlig for sin egen del.
1 / 10

Fire mod tre vinder ikke en diskussion

Ét af de vigtigste principper i kollektivet er, at det hele skal være bæredygtigt. De skal ikke have flere dyr, end at de kan tage ordentligt vare på dem, og de fleste grøntsager er af egen avl.

Hver dag bliver der bagt brød og boller, og ved hjælp af en nogenlunde stram styring sikres det, at alle bidrager til fællesskabet.

- Det er nødvendigt. Når man bor flere sammen, er det nemt at forfalde til at lade være med at lave noget. At tænke, at andre nok klarer tingene, hvis man ikke selv orker det, men det dur ikke. Vi har en aftale om, at opstår der problemer, taler vi om dem på et husmøde, som ikke slutter, før alle er enige. Fire mod tre vinder ikke.

Sådan et møde kan nogle gange trække ud i uendeligheder. Alle synspunkter skal høres, og mennesker har en sjov tendens til pludselig at have en stærk mening, når de bliver spurgt, mener hun.

Så gælder det om at bevare fatningen og tålmodigheden.

- I sådan nogle situationer kan jeg godt drømme mig væk til en to-værelses lejlighed, hvor jeg selv bestemmer, hvor ofte og hvor meget der skal gøres rent, eller om urteknivene skal i opvaskeren. Du drømmer ikke om, hvor lang tid vi har brugt på lige præcis dén snak, siger Maj Ulrikka Thinggaard.

  • På loftet i laden har de indrettet en ryger-lounge, der bliver brugt flittigt til fester. Her kan man sidde og hygge sig over en pibe tobak i de gamle, slidte møbler, og her bliver holdt fælles videoaftener.
  • Her på loftet har de blandt andet set alle otte afsnit af tv-serien "Riget".
1 / 2

Når regnskabet gøres op, er det alt det positive, der vejer tungest. Ellers havde hun fundet et andet sted at bo.

- Bor du her stadig om ti år?

- Det er svært at sige, men mit umiddelbare svar er "nej". Til den tid er jeg nok rykket videre til et bofællesskab, hvor jeg kan vælge kollektivet til, eller i en lejlighed sammen med min kæreste. Lige nu er det bare det her, jeg har lyst til. Det er lærerigt og givende at bo så tæt på andre mennesker, som man har et ansvar over for.

  • Viktualierummet er lidt tomt efter en periode, hvor beboerne på skift har været på ferie, men ellers plejer her at være fyldt op med hjemmesyltede lækkerier og diverse "projekter".
  • Alting er sat i system og skrevet ned, for det er nødvendigt i et kollektiv. Der skal styring på, og opgaverne skal uddelegeres. I denne uge er eksempelvis Majs opgave at fjerne møg i hønsehuset.
  • Huset har to mindre badeværelser, som alle må bruge. Der er ikke ét til kvinderne og et andet til mændene.
  • Tøj er der nok af - så alle har deres egen faste plads.
1 / 4

Tryk dig rundt på kortet herunder for at læse om flere boformer:

Facebook