Der er altid en regnbue uden for 32-årige Jonas Wojciks vindue på 4. sal. Det er dog ikke den slags, der bliver skabt af det skiftende danske efterårsvejr, men den på toppen af kunstmuseet Aros i Aarhus.
Den udsigt har han haft de seneste otte år, hvor han har boet i sin toværelses lejlighed i byens centrum.
I dag kan han kalde sig direktør i eget firma og mangler med egne ord 'ikke noget økonomisk'. Alligevel har han valgt at blive i den samme lejlighed, han investerede i, dengang han for otte år siden flyttede til Aarhus og studerede multimediedesign.
Lejligheden består af en stue, et køkken, et kombineret sove- og arbejdsværelse og et noget mindre badeværelse og toilet, end man ville finde i et hus.
- Tanken om at få noget større og bedre har da strejfet mig engang imellem men ikke særligt længe. Jeg har det jo godt, hvor jeg har det. Samtidig værdsætter jeg min tid rigtig meget. Jeg ved, at hvis jeg får en større lejlighed eller et hus, hvor der er græs, så er der mere at holde, og det kræver mere tid.
- Derudover prøver jeg generelt at bruge mine penge på noget, der skaber værdi på en anden måde end det materialistiske, siger han.
Han bemærker dog selv ironien i, at ordene falder, mens han sidder i en Wegner-stol.
Ro er vigtigt i en stresset hverdag
Men for Jonas er det vigtige ikke at have et hjem fyldt med dyre designermøbler. Her er blandt andet også plads til nevøens 'kunst' på væggen og gamle vinyler købt billigt i en retro-butik.
Det vigtigste for ham er, at hans hjem kan få ham til at føle ro midt i en hektisk hverdag med egen virksomhed, der betyder masser af møder, mange telefonopkald og en høj grad af online tilstedeværelse.
- Jeg har nogle elementer i min lejlighed, som gør, at jeg kan føle ro. Et varmt tæppe, stearinlys, plader, kaffe, vin og planter. Det er vel de ting, der er indbegrebet af hygge.
Herunder kan du høre nummeret 'Michelle' med The Beatles, som er et af de numre, Jonas kan finde på at sætte på pladespilleren, når han skal slappe af derhjemme.
Jonas er opvokset på landet uden for Jelling, men selvom han kunne få masser af ro ved at flytte tilbage, ville han ikke kunne undvære storbyens puls. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.
- Jeg forsøger for alt i verden at undgå stress og har brug for ro, men jeg vil også gerne bo et sted, hvor der sker noget. Hvor jeg kan sidde på en café og kigge på mennesker, der har travlt. Så kan jeg selv føle, at jeg slapper af på en eller anden måde.
En stor fordel ved lejlighedens placering er også, at han kun har 500 meter til sit kontor, der også ligger centralt i Aarhus.
En afstikker til Andalusiens bjerge
Selvom han sagtens kan finde ro i sin lejlighed og elsker at være i den, har han dog også brug for naturen og en afstikker fra bylivet indimellem.
For det er netop én af ulemperne ved at bo i storbyen - at der er længere til naturen, mindre ro og biler, der larmer, når man åbner vinduet ud til gaden.
- Jeg ville helt sikkert ikke kunne holde til at bo her 24 timer i døgnet 365 dage om året.
- Når jeg har brug for at trække stikket, tager jeg tit ud i vores sommerhus (som han har med sin mor og søster, red.). Der er intet internet. Jeg rejser også en del. Så plejer jeg at leje et hus i bjergene et sted og arbejde derfra.
Da vi møder Jonas, er næste rejse da også allerede planlagt. Turen går til Sydeuropa, hvor han blandt andet skal bo i et bjergområde i Andalusien.
Men selv når han befinder sig midt i Sydspaniens smukke bjerglandskab, kan han sagtens savne sin toværelses lejlighed i Aarhus.
- Selvom jeg bare skal væk i to måneder, er det grænseoverskridende for mig. Jeg kan sagtens være ude, men jeg kommer til at savne mit lille hjem her i Aarhus' centrum. Jeg savner livet og atmosfæren. Men det er også sundt at savne.
- Jeg har fået et forhold til det, som jeg har bygget op her. Jeg ville have virkelig svært ved at flytte herfra.
Parcelhus, nej tak!
Den dag, der kommer en kæreste og børn ind i billedet, ved Jonas Wojcik dog godt, at det vil betyde et farvel til lejligheden på Lundbyesgade.
Han er dog åben for, at hans fremtidige adresse ikke nødvendigvis bliver i en lejlighed. Ét sted vil han dog ikke gå på kompromis.
- Jeg har ikke den konkrete løsning på, hvad der skal ske efter det her. Tanken om en husbåd, en kolonihave eller noget i udlandet er sjov. Men et lille nymoderne parcelhus i et villakvarter, nej, det kommer 100 procent ikke til at ske.
- Lige nu lever jeg dog i nuet, og der har jeg det rigtig godt, hvor jeg er.
Tryk dig rundt på kortet herunder for at læse om flere boformer: