- Hvor mange gange er du ikke blevet kaldt Erling? Og jeg er blevet kaldt Allan og Adrian, og jeg ved ikke hvad. Det kan da ikke være så svært, griner Adnan Balesic.
Han og broderen Ermin Balesic kom til Danmark i 1993 som flygtninge fra Bosnien. De bor i dag side om side i et villakvarter i Vejle sammen med deres familier, som for begges vedkommende består af hustru og to børn.
Hør Ermin og Adnan Balesic's historie om det at være både bosnisk og dansk i videoen øverst i artiklen.
Men selvom de efter eget udsagn lige så nemt kunne både ligne og lyde som nogen, der er født og opvokset her i landet, så bliver de aldrig helt 'danskere'.
- Mange af mine danske venner siger, at jeg er en af dem. Og det er jeg da også. Men derfra også til at kunne sige, jeg er dansker - det kan jeg bare ikke blive, lyder det fra Ermin Balesic.
- Men Danmark er vores hjem. Og vi er taknemmelige for alt det, det har givet os, siger Adnan Balesic.
Herunder kan du læse mere om Bosnien og om, hvorfor så mange bosniere er kommet til Danmark.