Det er de færreste, der bor som 27-årige Kathrine Elvira Boysen. Hendes hjem er nemlig en gammel skibscontainer fra Kina, der nu står på Refshaleøen i København – lige ved kajen til Københavns Havn.
Her står den med 83 andre containere, der hver huser to studerende.
- Hvis man ikke har mødt nogen før, der bor i en container, tænker man måske, at jeg bor i en skraldecontainer. Folk spørger, om det ikke er koldt, og om der er vinduer.
- Men det er jo som enhver anden studiebolig med fint gulv, vindue og varmeapparat, siger Kathrine, der til daglig studerer retorik.
Hun deler bad, toilet og gang med sin roommate Anne-Marie, men de har begge hvert deres værelse på 11 kvadratmeter med hvert deres lille tekøkken med to kogeplader.
I alt har hun adgang til 20 kvadratmeter med gang, opbevaring, bad og toilet og en terrasse til en husleje på lige under 4.000 kroner.
Derudover har hun en misundelsesværdig førstesalsudsigt ud over Holmen og helt ind til Marmorkirken i Indre By gennem sit store panoramavindue ved sin seng.
- Jeg så det første gang, da jeg stod med mine flyttekasser. Og så så jeg bare den der udsigt og tænkte: Det her er bare helt rigtigt.
Kathrine hørte om projektet, der går under navnet 'Cph Village' og syntes, det lød som et sjovt og godt initiativ.
- De lagde op til, at det skulle være genbrugsvenligt, og at man skulle prøve at finde en ny boform, hvor man kan bo småt og mange mennesker tæt sammen og se, hvad der kan komme ud af det.
Fredagsøl, mandagsspil og 'male postkasse'-dag
Der var omkring 2.000 ansøgere til de første boliger. Kathrine var blandt de første 16 studerende, der fik lov til at flytte ind i januar.
Henover sommeren er der kommet mange flere til, og i alt er de nu 164 studerende.
- Der er en helt særlig stemning her. Det er fedt at bo herude sammen med en masse andre unge i stedet for at bo alene i en lejlighed på Nørrebro, hvor man bare kan sidde og kukkelure.
Men i studieboligbyen er det anderledes. Her spiller de spil om mandagen, drikker øl om fredagen og holder 'male postkasse'-dag, når en ny flytter ind. Snart får de også et fælleshus, hvor de kan holde fester og lave mad i et stort fælleskøkken.
- Jeg har aldrig boet på kollegie, og det var jeg egentlig lidt ked af at gå glip af. Her er en kollegie-agtig stemning, men i stedet for at bo på én lang gang har man hver sin container. Det, synes jeg, er fedt.
Meget af det sociale foregår dog ude i 'gaden' mellem containerne, hvor der altid er nogen, man lige kan hilse på efter en lang og hård dag på studiet eller drikke sin morgenkaffe med, fortæller Kathrine.
- Vi har også en facebookgruppe, hvor vi bytter eller giver ting væk til hinanden. Jeg skal for eksempel over til Lyra og hente noget makeup, hun ikke vil have mere. Der er et andet nabofællesskab, end når man bor i en opgang på Nørrebro. Det er vildt hyggeligt.
- Jeg har prøvet at bo to år i en treværelses på Nørrebro, og jeg har aldrig mødt dem, der boede inde ved siden af. Jeg ved ikke engang, hvad de hedder.
Kommer til at savne fællesskabet
Til næste år er det dog slut. Omkring november afleverer Kathrine sit speciale, og så skal hun flytte ud få måneder senere. Det er nemlig kun studerende, der må bo i studieboligbyen.
- Jeg kommer til at savne vores lille 'by' her og fællesskabet. At man altid lige kan gå ud på trappen, og så sidder der nogen og hænger, som man kan snakke med.
Hun vil dog prøve at tage fællesskabsånden med sig i flyttekasserne fremover.
- Når jeg kommer tilbage i en lejlighed, tror jeg, jeg vil begynde at hilse mere på folk, der bor omkring mig. Det er så mærkeligt, at man sidder der i sin egen lille lejlighed og ikke ved, hvem der bor ovenpå eller inde ved siden af.
Hvis det stod til Kathrine, var det dog slet ikke en lejlighed, hun skulle flytte ind i som det næste. Det passer hende nemlig godt at bo alternativt.
Derfor er drømmeboligen heller ikke, i modsætning til for mange andre københavnere, en to-treværelses lejlighed inde i centrum.
- Hvis jeg havde helt vildt mange penge, havde jeg nok købt en af de husbåde, der har været sat til salg hernede. Så har man sikkert noget fællesskab med de andre på kajen, og så kunne jeg blive i området – jeg vil virkelig gerne blive på Refshaleøen, siger hun og uddyber:
- Det passer mig så godt at bo herude. Jeg kan godt lide, at det er lidt industrielt og trashy. Og så er der en anden ro, end der er inde i København, hvor man cykler lidt halvstresset rundt. Herude sidder man på stenene eller murbrokkerne og chiller.
Vindueskiggere og en kanon som vækkeur
Der er dog også få, små ting ved stedet, hun ikke kommer til at savne, når hun i starten af næste år skal give sin halvdel af containeren videre til en anden studerende.
- Der er et spildevandsværk tæt på, og når vinden står i den forkerte retning, så lugter her bare rigtig meget af lort. Det er lidt en ulempe, griner hun.
- Men det har jo ikke noget med containerne at gøre.
Samtidig er det også en ulempe, at man indimellem kan føle sig lidt som en 'akvariefisk', fordi man bor i, ja, en container.
- Nogle kigger ind ad vinduerne, så hvis man har lyst til at rende rundt i underbukser, kan man godt blive beskuet lidt, siger hun med et glimt i øjet.
Interessen er ikke blevet mindre af, at det populære streetfood-marked 'Reffen' for nylig åbnede få meter derfra.
- Lige da Reffen åbnede, var der mange der gik frem og tilbage forbi her og råbte op mod vinduerne: 'Ej, bor I her?' Det er jo fedt, at folk er nysgerrige og støtter op om hele projektet og synes, det er spændende. Men man kan også godt blive lidt træt af det.
Og så er der kanonen.
- Altså der er jo en kanon ovre på Holmen, der går af hver morgen kl. 8.00 og hver aften ved solnedgang. Jeg bliver seriøst vækket hver morgen og aften af en kanon! I starten var det virkelig 'noieren', men nu har jeg vænnet mig til det, griner hun.
Tryk dig rundt på kortet herunder for at læse om flere boformer: