Mads er én af de fastlåste kandidater: 'Jeg føler, jeg skal fake min begejstring, når jeg søger job'

- Jeg prøvede at give mig selv det bedste afsæt til arbejdslivet, og i stedet hoppede jeg med hovedet forrest ind i en lukket dør. Det er mærkeligt at tænke på, at to timer kan få så stor betydning for de næste 50 år af mit liv.

27-årige Mads Bonde fortæller om den dag i juni sidste år, da han forsvarede sit speciale på Aalborg Universitet.

Han havde taget sine pæneste voksen-sko og en nystrøget skjorte på til de to timers snak, og det gik forrygende.

Mads kunne gå ud af lokalet og kalde sig civilingeniør og kandidat med speciale i miljøledelse, og han husker, at han havde en følelse af at træde ud i en verden fuld af muligheder.

Unge poppede champagne

I dag ser alting anderledes ud for ham på grund af to afgørende ændringer i uddannelsessystemet i foråret 2020.

Da politikerne fjernede det såkaldte uddannelsesloft, poppede mange unge champagneflaskerne og fejrede det i stor stil, men tilbage stod flere af dem med en kandidattitel og følte sig udenfor.

En genindført regel kun for kandidater betyder nemlig, at de kun kan søge ind på uddannelser, hvor der er ledige studiepladser - og det rammer Mads, der har nye drømme for fremtiden.

Sagen er den, at Mads har besluttet, at han slet ikke vil arbejde som ingeniør resten af livet.

Kun for en periode

Han drømmer i stedet om at blive fysioterapeut, og dengang i sommeren 2019, da han forsvarede sit speciale, var reglerne skruet sådan sammen, at han kunne begynde på en ny uddannelse seks år efter at have afsluttet en anden.

- Det føltes trods alt overskueligt, når det nu kun var for en periode, siger Mads Bonde.

Hans uddannelse som civilingeniør gav ham gode kort på hånden til at finde et velbetalt job, så hans plan var at 'bide i det sure æble' ved at arbejde som ingeniør og spare op til at starte forfra på fysioterapeut-uddannelsen.

SU-klip havde han ikke flere tilbage af, så det var belejligt med en god løn.

Mads er vokset op i Hørsholm og har med egne ord altid haft en følelse af, at man helst skulle have en uddannelse af en vis karakter og opnå en titel af én eller anden art for at være noget.

Tanker om studieskift rumsterede

I gymnasiet snakkede alle om, hvilken universitetsuddannelse de skulle have. Som om en praktisk uddannelse eller en professionsbachelor ikke rigtigt var en mulighed.

Mads gjorde som de fleste andre, fulgte flokken og stod 'pludselig' med en tre-årig bacheloruddannelse i bagagen, selvom tankerne om et studieskift var begyndt at rumstere.

- Når jeg tænker tilbage, skulle jeg have truffet nogle andre valg på et tidligere tidspunkt i mit liv. Jeg skulle have været mere selvstændig. Men da jeg startede på universitetet, gav det mening for mig, siger han.

Tanken om at blive fysioterapeut voksede i Mads, mens han var i praktik som ingeniør, og han sagde for første gang højt til sig selv, at det er okay at prioritere noget andet end høj løn og prestige.

- Jeg vil hellere være fysioterapeut og arbejde tæt med mennesker, som jeg hjælper med noget helt konkret. Det er bare så meget mere meningsfuldt end at sidde bag en skærm på et kontor.

Som tiden gik, fik Mads mindre og mindre lyst til at stå op om morgenen og tage på arbejde på praktikstedet, for han manglede motivationen.

- Jeg havde ikke længere den der kildrende fornemmelse, når jeg tog afsted. Den får jeg, når jeg forestiller mig arbejdet som fysioterapeut.

Skulle han droppe ud? Tvivlen var stor, men 'fornuftens stemme’ fik ham på andre tanker.

Okay at blive klogere

- Jeg havde brugt så lang tid på det, så nu kunne jeg lige så godt gøre det færdigt, tænkte jeg. Jeg tog derfor kandidaten oveni, for jeg har altid haft en idé om, at man ikke er bundet til sin uddannelse i det her land. Det er okay at blive klogere midt i 20'erne og vælge om.

Men så var det, at virkeligheden ramte ham i dette forår, da kandidatregel blev genindført.

Der var ingen overgangsperiode. Reglerne trådte i kraft med det samme, og Mads er derfor ikke blandt de håbefulde, der får svar på en ansøgning om optagelse på en uddannelse den 28. juli.

Det blev en kæmpe, mental mavepuster for ham.

Seks års venten blev til for evigt

- Jeg havde intet hørt om den kandidatregel, før jeg blev opmærksom på den i et Facebook-opslag. Det handlede om, hvor godt det var, at uddannelsesloftet nu endelig var fjernet, og det med kandidaterne blev så nævnt i én af kommentarerne i tråden.

Det slog benene væk under Mads.

Uddannelsesloftet var den forhindring, som han håbede ville forsvinde. Det gjorde den, men nu betød ændringerne, at udsigten til seks års venten som 'lønslave' blev til 'for evigt'.

Han oplever, at de politikere, der har kæmpet for at fjerne loftet og argumenteret mod fastlåsning i uddannelsessystemet, pludselig har det okay med, at nogle - dem med kandidattitlerne - netop bliver låst og forhindret i at gå i gang med noget nyt.

Jeg har gjort det rigtige

- Jeg er skuffet. Jeg føler jo, jeg har gjort det rigtige hele vejen igennem, og nu bider det mig bagi, at jeg færdiggjorde mit studie. Jeg har tit tænkt på, hvor jeg ville have været, hvis jeg var droppet ud i tide. Den tanke får jeg svært ved at lægge bag mig.

Fysioterapeut-uddannelsen udbydes ti forskellige steder i Danmark, og også i år er der fuldt optag og lange ventelister alle steder, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Dermed er det umuligt for Mads at komme ind.

Han tænder ikke på nogle af de uddannelser på listen med ledige pladser, som han som kandidat må vælge fra, og han vil trods alt ikke tage en ny uddannelse bare for at gøre det.

Det skal være noget, hvor han har hjertet med hele vejen. Den erfaring har han gjort sig.

Han har et håb om, at det inden for de næste ti år lykkes ham at finde én eller anden vej igennem systemet.

Overvejer at læse i udlandet

Om kandidatreglen bliver afskaffet, om han får dispensation eller uddanner sig i udlandet, ved han ikke.

Mads har overvejet at søge ind på fysioterapeutuddannelsen i Lund i Sverige, så han ikke behøver rive teltpælene op igen, som da han flyttede sit liv til Aalborg for at studere. Men han er ikke afvisende over for at flytte længere væk.

- Jeg tager gerne til Norge, Holstebro eller længere op i Sverige, hvis det er det, der kræves. Det er mere sikkert end at prøve at forudsige, hvad der sker herhjemme.

Alt det går han og overvejer, mens han fortsat søger job som ingeniør. Han har været til samtaler, men det har ikke ført noget med sig endnu.

Det er svært i en branche, hvor alting har stået stille under coronakrisen, og det er svært at sælge sig selv over for en potentiel arbejdsgiver, når han drømmer om at lave noget helt andet.

- Jeg føler, jeg skal fake min begejstring, når jeg søger job. Det skinner nok ret tydeligt igennem, at jeg ikke brænder for det og ikke har motivationen, og det gør det lige ti procent hårdere at være jobsøgende, tror jeg.

Mads er for nylig startet i et løntilskudsjob i en større ingeniørvirksomhed. Det skal booste hans cv.

Det skal nok lykkes

Det er hans taktik lige nu at finde så meget arbejde som muligt - løntilskud eller praktik - så han øger sine chancer ved at have noget erfaring at vise frem.

- Det skal nok lykkes mig at finde noget, så jeg kommer til at bruge min uddannelse. Jeg tror bare desværre, det bliver en hverdag, hvor jeg går på arbejde for at få det overstået frem for at stå op og glæde mig til at komme afsted.

- Det er svært at acceptere, at jeg allerede som 27-årig skal opgive min karrieredrøm og affinde mig med, at jeg ikke kommer til at leve det liv, jeg gerne vil.