Kampen for at få et barn har for 34-årige Mads Birk Andersen også været en indre kamp. Han har nemlig dårlig sædkvalitet. Og det har ikke kun påvirket hans evne til at få børn, men også hans selvværd.

- Vi vidste i forvejen, at jeg havde dårlig sædkvalitet. Men da vi begyndte i fertilitetsbehandling, fik jeg for første gang en tydelig følelse af ikke at fungere eller at 'være i stykker'. Det var svært ad helvede til.

Da Mads og hans kone Line startede med fertilitetsbehandling i efteråret 2015 var parret optimistiske og troede på, at det nok skulle lykkes at få et barn - med hjælp fra moderne teknologi.

- Men samtidig gik jeg med tanken om, at der er noget galt med mig - og om det ville betyde, at vi ikke kunne blive forældre?

Parret forsøgte i første omgang med Mads' egen sæd. Men da det ikke lykkedes, valgte de at gå videre med en donor.

Det var endnu et slag på selvværdet.

- Min første tanke var 'fuck nej'. Så bliver det en anden, der bliver en del af vores barn. Jeg ønskede ikke, at en anden mand skulle have noget så personligt at gøre med min kone.

Under hele forløbet havde han dog vidst, at det måske var den eneste mulighed, de havde. Og med tiden vænnede han sig til tanken.

- Jeg har et mantra, der lyder, at man må lære at elske sine betingelser. Det nytter ikke noget at ønske eller vente på noget, som ikke kan lade sig gøre.

Det var svært for Mads, da de skulle sidde og krydse af, hvilken højde, drøjde og øjenfarve donoren skulle have.

- Men lige meget hvad, ville det jo blive vores barn. Ingen andres. Min betingelse var, at min sæd var dårlig, så hvis der skulle en sæddonor til, tænkte jeg: 'Så er det det, vi gør!'

Det er ikke let. Dét med at elske sine betingelser. Men det er noget, der har hjulpet Mads i mange af livets sammenhænge.

- Det er lidt som at gå i et specielt 'mode', hvor jeg parkerer følelserne og tillader det rationelle og konstruktive at bestemme. Det skal man kunne, hvis man skal kunne komme igennem en fertilitetsbehandling.

- Jeg har måttet tænde for det rationelle, når vi skulle i behandling, og tænde for følelserne, når vi var færdige.

Mads og Line havde været kærester i fire år, da de startede i fertilitetsbehandling.

Inden da havde de selv prøvet at blive gravide i et års tid.

Han faldt for Line, fordi hun havde det der blik i øjnene, der fik ham til at smile. Og hun var en, der ville noget med livet, ikke bare nøjes.

Line faldt for Mads og hans oprigtige interesse i andre mennesker. Han var charmerende og god til at lytte.

Og så havde de flere fælles interesser - de var begge pædagoger og sportsinteressede.

I september 2018 sagde de ja til at dele livet med hinanden.

Til døden os skiller. I medgang og modgang.

For dem var det ikke bare tomme ord. Modgangen stod de allerede midt i.

Da de blev gift, havde de allerede været i gang med fertilitetsbehandling i to år - uden graviditet.

I programmet 'Når storken flyver forbi' på DR1 følger vi parrets kamp i deres sidste forsøg på at få et barn – fire år efter de startede behandlingen.

Lykkes det ikke denne gang, er de enige om at opgive drømmen.

For forholdets skyld.

Der er grænser for, hvor meget modgang de vil teste kærligheden med.

Selvom Mads ikke selv er skyld i sin lave sædkvalitet, følte han sig som et skvat. Han var ked af det og flov. Og han begyndte at tvivle på, om han var 'en rigtig mand', når han ikke kunne give sin kone et barn, og de måtte sætte deres lid til en anden mands sæd i stedet for.

- Selvfølgelig var og er jeg en 'rigtig' mand. Det ved jeg godt med min fornuft. Men mine følelser sagde bare noget andet, og det har været rigtig svært.

- Jeg tænkte: Hvis jeg ikke kan få børn, kan jeg kraftedeme være mand på nogle andre måder. Jeg forsøgte ubevidst at kompensere.

Han ville bevise for Line, at han stadig var 'den vigtigste han i flokken'. At han kunne klare alting selv.

- Jeg elsker at lave mad og er god til det. Men jeg ville stå for det hele selv og ikke bede Line om hjælp. Kvaliteten skulle helst være 'trestjernet Michelin'. Men det spændte ben for mig, for så stod jeg pludselig med for mange ting selv i stedet for at spørge: 'Vil du hjælpe?'

Når han stødte på ting, han ikke kunne finde ud af, blev han frustreret.

- Jeg er ikke noget vredt eller voldsomt menneske. Men pludselig skulle der ikke så meget til, før filmen knækkede for mig. Hvis det ikke lykkedes mig at slå et søm i væggen første gang, eller hvis min kone havde bedt mig gøre noget praktisk, som jeg ikke kunne finde ud af, ramte det mig pludselig hårdere.

- Jeg ved jo godt, at jeg ikke er tømrer, men jeg tænkte: Jeg skal fandme kunne det her, fordi jeg er en mand.

Det dårlige selvværd påvirkede også forholdet til Line.

- Jeg blev mere usikker og træt og var ikke længere så god til at sørge for, at hun følte sig set og elsket og begæret.

- Jeg elsker min kone, men det var, som om jeg blev mere tom indeni. Ikke fordi mine følelser var blevet anderledes, men der var blevet mindre at give af til sidst. På grund af mit lave selvværd, og fordi jeg blev påvirket psykisk, hver gang en behandling ikke lykkedes for os.

Det hjalp at sige det højt. Dét med, at han følte sig som et skvat.

Han havde været åben om fertilitetsbehandlingen, men da det lave selvværd pressede sig på, vidste han, at han også blev nødt til at tale med nogen om dén del. Selvom det var svært.

- Det var ubehageligt, men samtidig også rart at få det sagt. Det har hjulpet mig at snakke med andre om, hvordan jeg har det. Selvfølgelig med Line, men også med kammerater og kolleger.

Det gælder ifølge Mads om at finde nogen, man kan stole på. Nogen, der oprigtigt gider at lytte på en respektfuld måde.

- Det bedste, en person har sagt til mig, er: 'Det kan jeg fandme godt forstå'. Bare det at høre en anden sige, at man godt kan forstå mig, fik den 'sorte sky' til at forsvinde fra mit sind.

- Det gjorde mig mere tryg i forhold til at snakke om mine tanker, når det blev anerkendt, at ja, det er fandme hårdt, og ja, jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det. Mine følelser blev legitime, ikke forkerte.

Det er én af de vigtigste ting, Mads har lært i den årelange kamp for at blive far - at man skal tale om, hvordan man har det.

Mads har måttet gentænke sit syn på, hvornår man er en rigtig mand. Én konklusion er han dog nået frem til: Det er ikke din sædkvalitet og evne til at få børn, der bestemmer det.

- Kan man overhovedet snakke om, hvad der er en rigtig mand? Det tror jeg ikke, man kan. Det skal man selv definere.

- Det handler hverken om højde og drøjde, størrelse og længde. Det handler om at være glad for den, man er. For mig er en mand én, der hviler i og tror på sig selv. Men også en, der tør at være følsom.

Line synes også, han er en rigtig mand. Sådan én, der altid tager opvasken, når han har lavet mad, rydder op efter sig selv og tager initiativ til at gøre rent.

Én, der er god til at lytte og god til at være der for hende. Det var jo også det, hun faldt for i sin tid - sammen med den charme, der gemte sig under fuldskægget og skovmandsskjorten.

I dag er Mads' selvværd bedre. Men han er stadig i en proces i forhold til at få det bygget op igen ovenpå et fertilitetsforløb, hvor forplantningsevnen, følelseslivet og mandigheden er blevet sat på hård prøve og under lup.

- Jeg arbejder stadig med troen på mig selv. Det er kommet bag på mig, hvor meget det rent faktisk har fyldt for mig. Men jeg er ikke lige så ked af det og skammer mig ikke lige så meget længere.

Mads Birk Andersen håber, at hans historie kan hjælpe andre. Både de mænd, der står i samme situation som ham selv, og dem, der kender nogen, som er i fertilitetsbehandling.

- Jeg vil gerne sætte fokus på, at fertilitetsbehandling kan være kaotisk og en følelsesmæssig rutsjetur, og at det er vigtigt at være åben omkring det, selvom det kan være svært at snakke om.

I programserien 'Når storken flyver forbi' på DR1, kan du se, hvordan det går med Line og Mads' sidste forsøg i kampen for at blive forældre.