Hvad ville du helst bruge din sommerferie på?

Ligge på en strandstol med en paraplydrink i hånden?

Eller arbejde? Helt uden at få penge for det?

Den 25-årige medicinstuderende Maja Parsberg Madsen er typen, der gør det sidste.

Siden 2016 har hun nemlig arbejdet frivilligt i alle sine sommerferier på 'work camps' i udlandet sammen med andre unge fra hele verden.

Hun har lavet oplæg omkring bæredygtighed på et lokalt universitet i byen Leon i Mexico.

Hun har lavet lege og aktiviteter for børn på en sommerskole i en lille landsby i Spanien.

Hun har brugt to uger på at grave en kanal og bygge en trappe opad en stejl skrænt i en skov i den tyske by Marburg.

Og nu er hun på vej igen.

Mens du læser denne artikel, er hun ved at 'interraile' sig fra Odense til Istanbul.

Her skal hun deltage i en sommerskole, hvor hun skal undervise tyrkiske børn i, hvordan de skal reagere, hvis en naturkatastrofe rammer.

Men hvorfor arbejde gratis to-tre uger i hver sommerferie?

- Første gang, jeg tog afsted, var det mest fordi, det var en billig måde at rejse på. Hvornår kan man ellers komme til Mexico i 14 dage for 1.900 kroner? (eksklusiv transport, red.)

Hurtigt var det dog andre ting, der begyndte at betyde mere for hende.

Blandt andet det kulturelle og sociale.

For hvor tit ender man til en mexicansk campleders familiefødselsdag med traditionel mexicansk mad og latinamerikansk sang og dans? Eller til en lokal byfest i en lille landsby i Spanien med paella og spansk folkemusik?

Hun arbejder typisk seks timer om dagen i hverdagene, men i weekenden bliver der ofte arrangeret ture i lokalområdet.

Det kan være alt fra en is i den lokale by til en tur til den mexicanske by Guanajuato, der står på Unescos Verdensarvsliste.

Hun elsker de små lokale events, for de udvider hendes horisont

- Men noget af det fedeste er faktisk de snakke, jeg har med de andre deltagere til langt ud på natten, eller mens vi sidder og spiller kort.

De snakke har nemlig også udvidet Majas horisont i forhold til det liv, hun selv lever.

Det har med hendes egne ord været 'et vendepunkt' for hende at møde frivillige fra hele verden, der har inspireret hende gennem deres frie og ubekymrede måde at leve på.

- De folk, jeg har mødt, er generelt nogle, der kender sig selv rigtig godt. Det er folk, der rejser meget og måske også er 'lidt nørdede' på hver deres områder.

- Men de står ved sig selv og gør det, de har lyst til. Også selvom det betyder, at de i deres hjemlande kan blive set som 'en outsider', og den følelse kender jeg godt.

Som eksempel nævner hun en franskmand, hun mødte i Mexico, som havde en kandidat i engelsk og spansk. Han havde besluttet sig for at sige sit job op på en international skole i London for at tage endnu en master, denne gang i latinamerikansk litteratur. Fordi han havde lyst til det.

- Det har virkelig været inspirerende for mig at møde den slags mennesker. I Danmark har vi en idé om, at vi er meget tolerante, men samtidig synes jeg også, at vi har en ret snæver referenceramme for, hvad du må gøre og mene, og hvis du falder uden for, er du en outsider.

Blandt andet nævner hun den danske festkultur.

- Hvis man ikke drikker øl, skal man holde en forsvarstale på ti minutter. Du kan ikke sige 'det har jeg ikke lyst til' uden at skulle høre meget for det.

De seneste år er hun blevet meget bevidst om, at de ting hun gør, for eksempel at drikke alkohol - foregår på hendes egne præmisser. At hun gør det, fordi hun selv har lyst til det. Ikke fordi hun føler, at nogen forventer det.

Det betyder også, at hun indimellem takker nej til en studiefest, fordi hun ikke har lyst - eller fordi hun hellere vil spare pengene op til en ny rejse.

Da hun i 2016 besluttede sig for at tage alene til Mexico, var det hendes første skridt mod et liv, hvor hun selv tog styringen.

Hun havde ikke lyst til at arbejde endnu en sommerferie som rengøringsassistent på Odense Universitetshospital 37 timer om ugen.

- Det var min tredje sommerferie, hvor jeg bare skulle arbejde hele ferien, og jeg kunne bare mærke, at det hang mig så langt ud af halsen ikke at holde rigtigt ferie.

Hun ville ud i verden. Og ved siden af sine frivillige ophold ville hun også rejse rundt i det område, hun skulle arbejde.

Da hun første gang fortalte, at hun skulle til Mexico for at arbejde, troede nogle medstuderende straks, at det var studierelevant.

'Nå, skal du så på klinikophold?'

'Nej, jeg skal bare hygge mig'

'Men ved du, at IMCC Exchange arrangerer præklinikophold i udlandet?'

'Ja, det ved jeg godt, men det er ikke det, jeg har lyst til'.

Til gengæld har hun længe haft lyst til at interraile til Istanbul. Siden hun så en film i tysk i gymnasiet om en folkeskolelærer, der roadtrippede fra Berlin til Tyrkiet, har hun selv haft lyst til at gøre noget lignende.

Maja understreger, at det selvfølgelig ikke kun er ren idyl at arbejde frivilligt i udlandet.

Det var sjovt, men også hårdt at rejse alene i Mexico, hvor hun ikke kunne sproget.

Og hun syntes også, det var 'decideret åndssvagt', at de skulle være 30-40 mennesker om at bygge en trappe i en skov i Tyskland.

Men som camplederen sagde: 'Det er ikke trappen, I er her for'. Og det kunne hun kun være enig i. Hun var der for at møde nye venner og for at gå på tysk sprogskole ved siden af arbejdet.

Når hun om lidt skal undervise børn i håndtering af naturkatastrofer, gør hun det først og fremmest også for sin egen skyld.

- Jeg arbejder ikke frivilligt for at 'redde verden'. Det har altid været mit eget egoprojekt. Jeg gør det, fordi jeg selv får noget ud af det, og det er jeg meget bevidst om.