Maskeklædte jordemødre og minimalt besøg: Tre gravide fortæller om deres bekymringer i en coronatid

Paulina Lykke frygter at føde foran en maskeklædt jordemoder. Kristina Buch er kronisk syg og frygter for sit immunforsvar. Og Tascha Herløv Sindberg er nervøs for ikke at have sin mand med til fødslen.

De er fulde af hormoner og allerede bekymret over alle de ting, som gravide normalt bekymrer sig om.

Nu er der også coronavirus at forholde sig til.

For de er i risikogruppen – men ud fra et forsigtighedsprincip.

Sidste år blev der i Danmark født, hvad der i gennemsnit svarer til lige over 167 babyer i døgnet.

Her fortæller tre af dem, der skal føde i år, hvordan det påvirker dem at være gravid i en tid, hvor coronavirus og usikkerhed fylder.

Jeg har panikket en del gange den seneste uge.

Første gang, da Danmark lukkede ned. Jeg havde ingen bleer til baby, og jeg kunne jo føde lige om lidt. Eller nu. Og hvad hvis amningen ikke kom til at fungere optimalt? Vi havde heller ikke fået købt modermælkserstatning.

Få dage efter panikkede jeg igen.

Hvis der er fare for, at jeg er smittet med coronavirus, vil læger og jordemødre være pakket ind i dragter og masker. Ved min første fødsel krammede jeg jordemoderen, der skulle levere mit barn til verden. Nu risikerer jeg at ligge og presse mit barn ud med hjælp fra en jordemoder, som jeg ikke engang har set i øjnene. Det er ikke umiddelbart et særlig varmt møde.

Og så fik jeg en nedsmeltning.

Jeg lider af angst, og min mor er en enorm tryghed for mig. Hun var med ved min første fødsel, og det skulle hun igen. Sammen med min kæreste. Men nu må jeg kun have én person med til fødslen. Nu har jeg min kæreste og maskerede jordemødre. Sådan forestiller jeg mig det.

Men hvis han bliver smittet, må han ikke komme med. Og vi skal også passe på vores lille datter, når hun kommer til verden.

’Better safe than sorry’, så vi har lagt regler. Jeg er ellers ret laissez faire som person, men lige nu er virussen så intens.

Så; kun hendes farmor og mormor må komme på besøg de første 14 dage. De skal spritte og vaske hænder, og de må ikke kysse på lillesøster. Jeg er altså ikke hysterisk. Vi kan altid bøje reglerne, hvis vi føler for det undervejs. Måske ændrer vi reglen, så søskende og bedste venner alligevel må komme. Vi skal bare ikke risikere, de smitter hende.

Jeg er i risikogruppen gange to. Gravid, tjek. Kronisk syg med sklerose, tjek. Coronavirussen spreder sig, og jeg er hamrende bekymret og super skrøbelig.

Vi har været igennem tre års fertilitetsbehandling for at nå hertil. Nu er det endelig lykkedes.

Tænk, hvis der sker noget med vores datter. Hvis jeg bliver smittet, og jeg smitter hende.

Jeg er i risikogruppen, fordi jeg er kronisk syg, og ud fra et forsigtighedsprincip, fordi jeg er gravid. Mit immunforsvar har været nulstillet på grund af min sygdom, og graviditeten nedsætter også mit immunforsvar.

Derfor bliver jeg hjemme fra mit arbejde. Foreløbig de næste 14 dage. Det bad min mand mig om, og han har ret.

Om to uger skal jeg ud. Men jeg skal ud alene. Vi har tid til misdannelsesscanning, og min mand skal blive hjemme, har vi fået at vide. Jeg bliver fulgt tæt med ekstra scanninger og blodprøver, fordi jeg er syg i forvejen, og det er svært at skulle til scanningerne alene.

Måske bliver nogle af scanningerne aflyst, hvis der ikke opstår komplikationer. Der er så meget, vi ikke ved.

Det sværeste er, at det hele er så usikkert lige nu. Jeg er normalt et meget struktureret menneske, men vores planer bliver hele tiden ændret.

Nu må jeg kun have én pårørende hos mig i de dage, jeg er indlagt og ingen besøgende. Vores to børn må heller ikke komme.

Jeg er nervøs for, at min mand ikke kan komme med til fødslen. Enten på grund af smittefare, eller fordi han er nødt til at være hjemme og passe børnene.

For jeg har brug for at være tryg, når jeg skal føde – jeg har brug for at vide, at min mand må være der.

Jeg er ikke selv bange for at blive smittet, men jeg er bekymret for min baby. Ikke fordi jeg tror, der vil ske ham eller hende noget alvorligt, men det er aldrig sjovt med en syg baby – og hvad hvis vi smitter andre?

Når folk kommer på besøg, skal de ’sprittes af’, og de må ikke give kram. Jeg kommer ikke til at give min baby så meget ud, som jeg har gjort ved de to store. Og vi skal ikke være for mange samlet på én gang. Hvis nogen føler sig det mindste syge, eller har været i nærheden af nogen, som kan have coronavirus, skal de holde sig væk.

Vi overvejer, om vi skal sige nej til besøg de første 14 dage. Selvom det ville være enormt trist. Med hjertet vil jeg gerne have besøg. Jeg vil jo gerne vise sin baby frem. Men hjernen siger, det kan være en dårlig idé.

Artiklen er opdateret onsdag eftermiddag den 19. marts med Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer, som ses herunder.