For mange unge er det ikke længere et spørgsmål om enten eller. Det er et spørgsmål om hvor meget, de vil gøre for at passe bedre på klimaet.
Det gælder også for barndomsveninderne Nynne Juul på 28 og Karla Møller Neimann på 29, der netop nu er aktuel i podcastserien 'Oprør for livet' på P3.
De bekymrer sig begge meget om klimaet. Men Nynne er villig til at gå længere end Karla. Hun er dedikeret klimaaktivist, tiltalt i en retssag og overvejer, om hun overhovedet skal have børn. For er der nogen fremtid for kloden?
Karla har skåret kraftigt ned på flyrejserne og kødet, men ønsker ikke at støde nogen i sin klimakamp.
Her fortæller Nynne og Karla, hvilke skridt de har taget indtil nu, og eksperter fortæller, om det virkelig gør en forskel.
Derefter kan du selv tage stilling: Hvor langt vil du egentlig gå for klimaet?
Vi har spurgt Jessica Aschemann-Witzel, professor i forbrugeradfærd ved Aarhus Universitet, om det gør en forskel at undgå kød.
- Når det kommer til fødevarer, er noget af det bedste, man kan gøre for klimaets skyld at spise mere plantebaseret. Animalske produkter har typisk et højere klimaaftryk end plantebaserede fødevarer.
- Man behøver ikke nødvendigvis undgå kødspisning helt. Det vigtigste er, at man reducerer sit forbrug, så størstedelen af kosten er plantebaseret og en mindre del kød- eller mælkebaseret.
Vi har spurgt, Jessica Aschemann-Witzel, professor i forbrugeradfærd ved Aarhus Universitet, om vores forbrugeradfærd i hjemmet gør en forskel.
- Det afhænger af hvilket produkt og hvilken sammenhæng. Et produkt af plast er ikke nødvendigvis så slemt, hvis det kan genbruges 100 procent – og en bambustandbørste kan måske have et større klimaaftryk på grund af den måde, den er produceret eller transporteret.
- Det bedste, vi generelt kan gøre, er at skære ned på vores ressourceforbrug. Mange køber for eksempel masser af nyt tøj, men bruger kun hvert stykke få gange, eller får det slet ikke brugt. Når det kommer til vores forbrug, er det vigtigste indstillingen: Har jeg virkelig brug for det her? Og kan jeg eventuelt købe det brugt? Deleøkonomi er også en anden vej frem. Er der måske en smart service, hvor jeg kan låne festtøj i stedet for at købe et fysisk produkt?
Vi har spurgt Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver ved den grønne tænketank Concito, om det gør en forskel at stoppe med at flyve?
- Ja, det gør det selvfølgelig. Vores beregninger viser, at hver dansker udleder omkring 19 ton CO2 om året, hvor cirka et ton skyldes flyrejser for en gennemsnitsdansker. For nogle af de studerende, jeg har kortlagt, udgør flyvning over halvdelen af deres personlige globale udledning. Men det er også fordi, studerende generelt har et mindre forbrug. Derfor kommer flyvning til at fylde relativt meget.
- Hvis mange mennesker skærer lidt ned på flyrejser, vil det have langt større betydning, end hvis nogle få går all in. Her er det både værd at kigge på antallet af rejser og længden. Én tur til Thailand hvert femte år, kan udlede lige så meget CO2 som én årlig flyvetur til Barcelona.
Vi har spurgt Martin Bisgaard, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, om det gør en forskel at 'prædike' over for andre.
- Det bliver svært. Det kan være psykologisk ubehageligt at skifte holdning og indrømme, vi har taget fejl, og derfor skal du ikke satse på, at du kan ændre folks adfærd ved at fortælle dem, at du er uenig. Gør du det alligevel, handler den fine kunst om at få folk til at opdage, at de altid har haft netop den holdning. Men selvom to taler samme sag, kan en ekstrem, hardcore forkæmper skræmme moderate mennesker væk.
Vi har spurgt Knud Holt Nielsen, ph.d. i historie, om det gør en forskel at demonstrere?
- Selv små demonstrationer kan have enorm effekt. Rødstrømpernes første demonstration med bare 12 kvinder vakte stor opmærksomhed, og demonstrationer i alle størrelser har gennemtvunget forandringer. Hvis protesten understøtter en dagsorden, der allerede er i gang, er den endnu mere effektfuld – helt som klimabevægelsen.
https://www.riddle.com/view/249537
Vi har spurgt Knud Holt Nielsen, ph.d. i historie, om det gør en forskel at lave civil ulydighed?
- De her symbolske happenings får i hvert fald folk til at spærre øjnene op. Det har de gjort i mange år. I 80'erne stod studerende splitter-ravende nøgne på Danske Banks balkon i protest mod bankernes meget dyre studielån og krævede en reform af uddannelsesstøtten, og i marts 2020 smed aktivister så alt tøjet – undtagen trusserne – under en spørgetime. Det kan bringe en storm af forargelse, og selv aparte aktioner kan have stor folkelig opbakning. For det er jo ikke voldsomme handlinger og politisk vold, de udøver. Alligevel jokker aktivister nogle gange i spinaten, når de laver aktioner, som folk ikke kan se meningen med – og så vil opbakningen og effekten være mindre. Aktioner kan få den stik modsatte effekt, end man ønsker, hvis aktivister bliver for fokuseret på valget af bestemte protestformer frem for formålet med protesten.