Danmark er fortsat lukket delvist ned frem til den 13. april. Men derefter er der udsigt til en gradvis genåbning af samfundet, fortalte statsminister Mette Frederiksen forleden.
Vi har spurgt følgerne på DR Nyheders Instagram, hvad de vil gøre som det første, når de er 'frie' igen. Svarene er væltet ind.
Nogle vil kramme deres venner og familie, andre vil i fitnesscenteret og til koncerter. Der er hende, der vil besøge moderen efter faderens død - og så er der dem, der vil rejse ud til kæresten i udlandet.
Herunder kan du møde tre kvinder, der har netop det til fælles, ligesom du kan læse flere af danskernes første gøremål, når Danmark igen er åben.
Vi bor kun en time fra hinanden. Én lille time. Men han bor i Skåne, og selvom det ikke er forbudt, fraråder Udenrigsministeriet alle unødvendige rejser. Derfor lader jeg være.
Jeg er som en løve i et bur. Jeg kan ikke vente til at få lov til at bevæge mig frit igen. Min kæreste og jeg plejer at se hinanden næsten hver dag. Corona-lukningen har bevist, at vi savner hinanden, hvilket på en underlig måde er meget rart.
Nu mødes vi flere gange om dagen på Facetime. Om aftenen skåler vi i øl og trashtalker virusset for at holde humøret oppe. Men det er ikke det samme. Han havde fødselsdag i tirsdags. Der var det lige lidt sværere, at vi ikke kunne være sammen.
Det hårde er, at vi ikke ved, hvornår det hele ender. Hvis bare vi havde en officiel slutdato. Vi har lavet vores egen. 14. april, hedder den lige nu. Men den skal nok ændres. Når slutdatoen kommer, skal det tage mig 10 minutter at gå op på Hovedbanegården og hoppe på det første tog.
Der er øjeblikke, hvor savnet er overvældende. Vi er vant til ikke at sove i samme seng hver dag. Sådan har det været, siden vi mødtes for over et år siden. Men lige nu er det hårdt, fordi vi ikke ved, hvornår vi kan være sammen igen.
Han skulle have været i Danmark midt marts. Jeg skulle til Oslo i starten af april. Påsken skulle vi have brugt i Danmark, og til maj skulle vi ud at rejse. Alt er selvfølgelig aflyst.
Vi skriver sammen hver dag og er begyndt at facetime. Det tager lige toppen af savnet. Men det gør det ikke nemmere, at min angst er dukket op under lockdown, så jeg skal også passe på mig selv psykisk.
Det bedste, vi har gjort, er at tale om, hvor meget kontakt vi hver især har brug for. For på den måde at føle sig set og elsket af den anden, når verden er lukket ned.
Mit bud er, at adskillelsen gør os stærkere. Men jeg kan nok først rigtigt svare på det, når verden bliver normal igen.
Jeg føler mig lidt som Rapunzel i sit tårn. Hun er nødt til at skrive breve til sin prins. Jeg er ved at male noget til min. Og heldigvis kan vi også tale i telefon sammen, nu hvor coronaen fik aflyst min tur til Holland i marts og vores påskeferie til Malta.
Vi mødte hinanden i Holland for godt et år siden. Han arbejder der stadig, men lige nu er han i karantæne hos sine forældre i Rom. Situationen i Italien er ret streng, og selvom min kæreste ikke er smittet med corona, påvirker det ham. Jeg ville ønske, jeg kunne give ham et kram.
I de her uger får vi testet vores forhold. Men indtil videre har det kun været positivt, og når alt er ovre, skal vi arbejde videre på, at jeg kan tage et udlandssemester hos ham i Holland.
Vi skriver sammen hver dag og snakker meget i telefon. Jeg tror, det er vigtigt at kommunikere om sine følelser, men også om de små hverdagsting, der påvirker din dag, når man nu ikke kan opleve det sammen.
Står det til mig, går der to minutter, fra grænserne åbnes igen, og til jeg sidder på et fly. Det kommer til at gå stærkt.