- Det var forstadslivet med gymnasiefester og 'gemme bajere i busken'. Ligesom Nik og Jay synger om. Meget standard-dansk, siger 34-årige Thomas, der til daglig arbejder som programmør.

Han taler om sig selv i sine teenageår. Om en ung Thomas, der primært levede for gymnasiefesterne og hellere drak sig fuld frem for at lave lektier.

Det vigtigste i hans liv var ham selv, og hans mission var at opnå noget stort i sit liv. Helst uden at arbejde for det.

- Jeg var faktisk stresset over, at jeg gerne ville lave noget, der virkelig ændrede verden. Jeg skulle lave noget virkelig stort, der bare viste hele verden, hvor god jeg var. Sådan tror jeg, der er mange teenagere, der har det.

Religion fyldte ikke i Thomas' liv. Han havde klassekammerater, der var muslimer og Jehovas Vidner, og han kunne slet ikke forstå dem.

- Religion var noget, der styrede deres liv. I stedet for at komme til gymnasiefesterne, ville de hellere overholde religiøse regler og studere tekster. Det gav slet ingen mening for mig.

Selvom livet på overfladen kunne virke som én stor strandfest, havde Thomas kraftige tømmermænd. Han havde 'ondt i livet' og havde svært ved at finde en dybere mening med sin tilværelse. Han var rastløs og følte ikke, han passede ind nogen steder.

Og så havde han kronisk dårlig samvittighed. Over ikke at lave nok lektier. Over ikke at være en god nok kæreste og en god nok ven.

Han levede med egne ord et 'løst' kærlighedsliv og kunne finde på at 'slå op' med venner, som ikke var populære nok.

- Når jeg kigger tilbage på det, er det måske uskyldigt, fordi jeg ikke var så gammel. Men jeg har såret mennesker voldsomt. Min manglende respekt for mobbeofre og de upopulære har siddet meget i mig senere hen.

- Man kan godt være ung og dum og stadig have respekt for andres følelser, og det synes jeg ikke, jeg havde, når jeg ser tilbage på det.

Den tilværelse, han havde som helt ung, formede ham. Men det er også den tilværelse, han har fået en ret stor antipati mod nu.

De, der kun har kendt den helt unge Thomas, ville have svært ved at kende ham i dag.

I dag er han 'moderne ortodoks' jøde, går med kalot og beder tre gange om dagen.

Det ortodokse består i, at han har indrettet hele sit liv efter jødedommen og følger dens regler og traditioner.

Det 'moderne' betyder, at han tilpasser religionen til det moderne samfund. Han har for eksempel ikke noget imod homoseksuelle og mener ikke, at en kvinde i jeans er uanstændig. Modsat de ultra-ortodokse jøder i Jerusalem.

- Før var jeg meget egocentreret, men jødedommen har hjulpet mig med at forstå, hvordan jeg bliver et bedre menneske. I jødedommen er det klart defineret, hvornår man er et godt menneske.

Ifølge jødedommen skal man for eksempel give penge til velgørenhed på bestemte tidspunkter af året. Man skal behandle flygtninge ordentligt og ikke lade folk 'tabe ansigt' offentligt.

- Jeg har lært at forstå, hvad det vil sige at udsætte mine egne behov. At der er ting, der er større end mig selv, og at de nemme valg ikke altid er de rigtige.

- Det betyder ikke, at jeg ikke stadig kan have lyst til at sætte mine egne behov først indimellem. Men jødedommen holder mig til ilden.

Hans ikke-religiøse venner har ofte spurgt, hvorfor han har brug for en religion til at fortælle ham, hvad der er rigtigt og forkert?

- Men for mig handler det ikke om det. Det handler om at blive bevidst om, hvordan man kan opnå en følelse af at leve et succesfuldt liv, uden at det drejer sig om penge, facebook-likes og Instagram-followers.

Men hvordan blev Thomas, der drak sig fuld med vennerne før konfirmationsforberedelserne, til Thomas, der beder morgenbøn i synagogen hver morgen klokken syv?

Tanken strejfede ham første gang i starten af tyverne.

Han havde altid følt sig særligt forbundet med jøder, når han hørte om dem eller deres historie og havde samtidig en fornemmelse af, at kunne have jødisk blod i årene.

Nogle år senere satte han sig for at undersøge sagen, men fandt ingen beviser. Inderst inde var han dog sikker på, han var jøde – det var sådan, han følte det.

Da han lærte mere om jødedommen, blev han også tiltrukket af dens regler og praksisser, dens filosofi og dens lærdom om, hvordan man kan få ro i sjælen ved at leve et simpelt og meningsfuldt liv.

Uden beviser var der dog kun én udvej, hvis han ville være jøde. Han måtte konvertere.

Thomas tog kontakt til overrabbineren i Det Jødiske Samfund i Danmark.

Han introducerede løbende Thomas for de krav, han skulle opfylde, før han kunne konvertere.

Han skulle rejse til Israel og opleve landet. Før han vidste, om han kunne lide Israel, kunne han ikke blive jøde. Bagefter kom der en ny udfordring. Han måtte lære om hele den jødiske tro og filosofi, før overrabineren ville overveje at konvertere ham.

- Det tog lang tid – men efter seks måneder kom jeg tilbage og sagde, at nu havde jeg læst og lært en masse. Men det virkede han ikke imponeret over. Så skulle jeg lære alle reglerne for, hvordan man spiser kosher – blandt andet droppe svinekød og skaldyr.

Sådan fortsatte det. Der var hele tiden noget nyt, Thomas skulle, før han kunne få lov at konvertere.

Det sidste var én af de største udfordringer. Ifølge jødedommens regler kan en jøde ikke blive gift med en ikke-jøde.

- Det var en underlig situation at stille et andet menneske i. Det var den første konflikt, jeg oplevede mellem det traditionelle og det moderne. Jeg gik i lang tid og tumlede med mine tanker og følelser. Skulle jeg gå fra min kæreste, som jeg havde været sammen med et år? Hvor meget ville jeg det her?

Men man kan ikke halvt omskære sin søn. Eller halvt spise svinekød. Han begyndte at forstå, hvorfor det var et krav.

Han fortalte hende aldrig om det dilemma, han var blevet stillet overfor. Heller ikke da han tre måneder senere gjorde det forbi.

- Forholdet havde været nedadgående i en periode og var ikke godt for nogen af os. Hvis vi havde været hinandens udkårne, havde jeg nok også valgt anderledes dengang.

Omskæringen var et af de sidste krav, Thomas skulle opfylde. Det havde fået ham til at tvivle til det sidste.

- Det havde hele tiden ligget i baghovedet og givet mig lidt koldsved på panden. Der er noget skræmmende ved tanken om sådan en operation. Men bagefter var jeg overrasket over, hvor ubetydeligt selve indgreb var.

- Det var klart den situation, som færrest i min omgangskreds kunne sætte sig ind i. Hvorfor ville man frivilligt lade sig omskære?

Det sværeste for Thomas var dog at finde ud af, hvordan han kunne få jødedommen til at hænge sammen med sit arbejds- og socialliv. Især på den ugentlige jødiske helligdag Shabbat, der starter en time før solnedgang fredag aften og varer til lørdag aften.

Der er en masse regler knyttet til Shabbat. Man må for eksempel ikke bære på ting, ikke bruge penge, ikke køre i bil eller tage offentlig transport, ikke lave mad og ikke gøre brug af elektronik. Man må ikke bruge mobiltelefoner og ikke engang trykke på en lyskontakt for at tænde lys.

Indimellem har Thomas dog hjulpet med at bære en barnevogn op ad nogle trapper under Shabbat, og han tager også imod middagsinvitationer fra sine forældre og venner, selvom det i virkeligheden er forbudt at spise hos ikke-jøder, medmindre køkkenet har gennemgået en rituel rensning.

- Jeg vil ikke være uhøflig. Ifølge jødedommen må man ikke drage negativ opmærksomhed til sig selv. Derfor sagde jeg ja til at hjælpe kvinden med barnevognen, selvom det egentlig er forbudt på Shabbat.

- Det handler om at vide, hvornår du vil prioritere at være stærk i den ene del af troen – for eksempel at opføre sig som en god jøde i offentligheden - frem for en anden del af troen: at overholde Shabbat.

Som 30-årig havde Thomas endelig nået sit mål om at blive jøde. I tre år havde han dedikeret sit liv til jødedommen og vendt sit liv på hovedet. Han havde været ivrig, nysgerrig, demotiveret, fortvivlet og i tvivl undervejs.

En dag, kort efter hans jødiske dåb, kom reaktionen. Før behøvede han ikke at følge reglerne 100 procent. Men nu 'gjaldt det' for alvor, hvis han ville være en god jøde.

Han havde været på ferie i Tyskland og skulle kort efter til Japan. På rejsen var der konstante udfordringer i forhold til at leve efter reglerne. Det hotel, han boede på i Tyskland, havde ikke mad, der passede ind i kosher-kostpyramiden, og han var derfor nødt til at leve af æbler og knækbrød en uge.

Der var kød i vegetarmaden i flyet på vej til Japan, og han blev forvirret over de skiftende tidszoner, der gjorde ham i tvivl, om han havde mistet en dags morgenbøn.

Efter tre års næsten daglige studier af jødedommen koblet med en svær tid på jobbet, blev det for meget for Thomas.

- Jeg fik simpelthen et sammenbrud og måtte afbryde min ferie. Det var virkelig ubehageligt. Dér gik det op for mig, at det med at konvertere er et livsprojekt.

I dag har Thomas lært, at han kan planlægge sig ud af lignende situationer. Han har igen fokus på de positive ting, religionen giver ham.

- For mig passer jødedommen perfekt til de laster, jeg havde. Jeg kunne ikke udsætte mine behov og manglede følelsesmæssig ro.

- Men den ro har jeg fået nu, fordi jeg føler, jeg har fået en større mission med livet, der handler om at være en god jøde og at se glæden i de små ting.

Han føler også, at han har fået sig en ekstra familie i Det Jødiske Samfund, og sidste år fik han sig også en kone, da han blev han gift med en jødisk kvinde.

Selvom han ikke længere drømmer om at udrette noget stort, der gør, at alle vil huske hans navn, håber han alligevel, at han stadig kan være med til at gøre en forskel.

- Når jeg sidder i synagogen lørdag morgen, føler jeg, jeg er med til at gøre verden til et bedre sted, ved at jeg opfylder mine forpligtelser som jøde. Og jeg tror på, at hvis alle mennesker opfyldte de forpligtelser, der var pålagt dem - uanset om de er jøde eller ej - så ville verden blive et lidt bedre sted.

Thomas er et dæknavn. Redaktionen har efter artiklens udgivelse måttet anonymisere kildens navn, foto og fjerne enkelte identificerende oplysninger af hensyn til kilden og dennes ønsker.