Han har levet et kendisliv i sus og dus med udgangspunkt i en stor penthouse-lejlighed på Teglholmen i København.
Dyre tøjvaner, middage på fine restauranter, fester, byture, røde løbere, pressen som fast følgesvend og alt det, der hvirvler rundt i kølvandet på en tilværelse som musiker.
Men han fik nok af det hele. Mere end nok. Følelsen af at have mistet fokus drev ham ud på et plan, hvor der bare skulle ske noget nyt og vildt. Noget life changing.
Penthousen blev solgt, og han tog hul på et liv som "moderne vagabond", som han kalder det.
Fire år senere er Tim Schou ikke i tvivl om, at han traf en rigtig beslutning, og der er ikke sat dato på, hvor længe han vil hoppe fra sofa til sofa hos venner, familie, professionelle forbindelser eller flygtige bekendtskaber, der inviterer ham ind i varmen.
- Jeg bliver ved, så længe det føles rigtigt. Jeg er artist hel ind i hjertet, og min musik betyder alt. Det er derfor, jeg gør det her. Jeg oplever en følelse af frihed, der er totalt sindssyg, fordi jeg ejer så få ting. Alle mine ejendele er i en rygsæk, som jeg har med mig rundt i mit nomadeliv, siger 31-årige Tim Schou.
I sækken han har toiletsager og sit tøj. En masse boxershorts og t-shirts rullet stramt som små kebabruller af bomuld.
Hjemme hos forældrene i østsjællandske Store Heddinge står et 55 tommers fladskærms-tv som et symbol på hans tidligere liv.
- Det er fra dengang, jeg havde penge. Det har jeg ikke længere. Men jeg er omgivet af så fucking meget kærlighed, og så kan man overveje, hvad der er vigtigst.
Ville ud at skide mest muligt
Tim Schou slog igennem, da han i 2011 vandt det danske melodi grand prix med sit daværende band "A Friend in London".
Det kastede en masse opmærksomhed af sig, og i årene efter væltede det ind med jobtilbud, som han sjældent takkede nej til. Tv-optrædener, musicals, teater, reklamer. You name it. Der skulle noget til for at finansiere rockstjerne-livets goder.
- Jeg havde en livsstil, der krævede, at der kom penge i kassen for at dække alle udgifterne. Derfor endte jeg med at lave en masse, der ikke handlede om musikken. Ved årsskiftet til 2015 sagde jeg til mig selv, at det skulle være slut. Jeg ville ud at skide så meget, som det overhovedet kunne lade sig gøre, siger Tim Schou.
Han havde en idé om, at kun på den måde kunne han finde ud af, hvem han virkelig er som kunstner og menneske.
Det åbnede døre for ham, da han solgte sin lejlighed, flyttede ind i en rygsæk og fik postadresse hos nogle venner i København.
Enkeltbillet til L.A.
Han købte en billet til Los Angeles og tog afsted uden at vide, hvor han ville ende. Så var dannelsesrejsen og det frie liv begyndt.
En dag kom han gående ned ad Melrose Avenue, da han tilfældigt stødte ind i en fyr, som ejede en tøjbutik. Han var dansker, de faldt i snak, og han tilbød Tim at crashe på en sofa.
- Jeg boede hos ham i en uges tid, og derfra tog det fart med overnatninger hos nye bekendtskaber, så mit netværk over tid er udvidet til det meste af verden. Jeg finder altid et sted at bo.
Komforten varierer. Undervejs har han overnattet på gulvet i de studier, han arbejdede i om dagen. Han har sovet i shoppingcentre og smuttet, før butiksvagterne mødte ind om morgenen. Syrede oplevelser, han glæder sig over at have med på vejen.
- Jeg stod på et tidspunkt i Chicago uden tag over hovedet. Det var kun 24 timer, men det var koldt, så jeg frøs helt vildt og havde det ad helvedes til. Men jeg så solopgangen over Lake Michigan, og den var fantastisk.
Da tænkte han, at sådan en oplevelse ville han ikke have fået, hvis han havde siddet på et hotelværelse og drukket kaffe og spist flødeskumskager efter ni timers søvn i en varm seng.
- Den historie i sig selv er et godt eksempel på, hvad det er for et liv, jeg praktiserer, og hvorfor jeg gør det.
Hvorfor løber du væk?
For et års tid siden investerede han i at bo samme sted i tre måneder. Det var en lejlighed på Østerbro. En fin bolig, men tanken om, at han ikke skulle videre om et øjeblik, var klaustrofobisk og ubehagelig.
Han vil inspireres af nye indtryk hele tiden, når han skriver sine sangtekster, så han var ikke klar til at have en fast base i så lang tid.
Han har rejsefeber, og det er blevet normalt for ham at være på farten med al den uforudsigelighed, det giver.
- Jo flere historier og skøre ting, der sker, desto federe. Jeg kan godt lide at se mit liv som en film, og jeg vil gerne sidde som 70-årig og have så mange røverhistorier som muligt. Jeg gik en tur med en veninde for nogle måneder siden, og hun spurgte mig, hvornår jeg stopper med at løbe væk? Det forstod jeg ikke.
- Det kan godt være, jeg er løbet væk fra at settle down og stifte familie. Væk fra ansvaret. Jeg føler bare mere, at jeg løber hen imod noget andet end mange andre. Væk fra den idé om et liv, vi alle er født med. Jeg tror, det er godt at hypnotisere sig selv ud af den opvækst, man er lullet ind i.
- Jeg var selv på vej mod gifteri og børn, men jeg så en form for cross road. Jeg kunne gå en vej, hvor jeg på forhånd vidste præcist, hvad der ville ske i mit liv. Det lød kraftstejleme kedeligt. Jeg var forelsket, men jeg havde brug for at møde en masse andre former for kærlighed. Det gør jeg nu, fordi mit liv som moderne vagabond gør det muligt.
"Huslejen" er hans selskab
Berlin, Hamborg, Tokyo, Los Angeles, New York, Orange County, Stockholm og det meste af Danmark er på listen over steder, han har boet nogle dage eller uger ad gangen.
En hurtig hovedregning siger, at han har vekslet mellem 50 steder. Hvis ikke 100.
- Folk er skidesøde til at lade mig bo hos dem. Jeg har blandt andre et vennepar, der tit lader mig låne en sofa i tre-fire dage. Jeg er gudfar for deres lille pige, som jeg på den måde kan se mere til, og det føles lidt som om, at jeg har en masse små familier, jeg går til og fra. Som et add on eller tredje hjul til deres parforhold, hvor jeg automatisk tager del i forskellige op- og nedture, og jeg lærer dem at kende på en anden måde, end hvis vi drak kaffe sammen på en café nede i byen. Når ansigtsmasken er fjernet efter kl. 23, er vi mere transparente som mennesker. Det går begge veje.
Det giver ofte sig selv, hvornår det er tid til at komme videre.
- Jeg er blevet god til at fornemme, når folk gerne ser, at jeg smutter. Hvornår gæstfriheden er opbrugt. Når stemningen er anspændt, fordi jeg ligger på sofaen, tager jeg afsted. Det skal jeg gerne gøre dagen før, gæstfriheden udløber, så jeg ikke skader forholdet.
Så bliver tøjet pakket i rygsækken, og logistikken med at finde et nyt sted begynder, hvis ikke der allerede er styr på den. Det er der som regel. Nogle gange ender han hos sine forældre.
- Man bliver aldrig for gammel til at søge hjælp hos mor og far. Ind imellem føler jeg, at jeg er en del af et samfund med en meget firkantet tilgang til livet. Hvor det føles forkert at tage hjem til de gamle og spise i tre dage. Det kan blive en giftig tankegang, som jeg arbejder på at lægge fra mig.
- Betaler du for at bo hos andre?
- Nej. Jeg bor altid gratis, og jeg er meget opmærksom på, at det ikke ender med en udnyttelse. Man kan se det som en slags "crowdfunding by couchsurfing", og det er helt vildt livsbekræftende, at der er så mange dejlige mennesker, der vil støtte op om min karriere. Det var aldrig lykkedes uden dem, siger Tim Schou.
Han håber, han en dag kan betale folk tilbage med noget, og det "noget" skal gerne være i form af musikalsk succes - et nyt gennembrud - som alle, der har hjulpet ham, kan føle sig som en del af.
Tryk dig rundt på kortet herunder for at læse om flere boformer: