Der var tale om ren kærlighed mellem mand og maskine, da Troels Rosenkrantz betalte 15.000 danske kroner for et lyseblåt VW-rugbrød på norske plader i 2013.
Der er bare noget smukt ved sådan en årgang '86, mener han.
De runde forlygter. De på én gang både skarpe og rundede kanter. Følelsen, når man kører i den, og den hakker og sprutter afsted hen over asfalten. Faktisk hele pakken - selv om det da er blevet til et par hårde nætter i den.
- Ind imellem tænkte jeg: Hvad fanden har jeg gang i. Det er jo pissekoldt, og det regner og blæser. Når jeg så lå og kiggede op på en nattehimmel med stjerner, glædede jeg mig over ikke at kigge op i et loft med hvid plastikmaling eller ind i et tv.
- Det giver vildt meget mening for mig. Jeg har den tilgang til livet, at jeg skal have det maksimale ud af det hele tiden, siger Troels Rosenkrantz.
Han byggede VW'en om, så han med sine 194 centimeter kunne bo i den med madras i midten, køkken bagi og et telt, der kunne hægtes på siden, som man kender det fra campingvogne.
Sådan har den gennem årene on and off fungeret som den i dag 26-årige midtjydes hjem, og han har overnattet i alt fra skove til p-pladser, rastepladser, oppe i bjergene, ved søer og på havne.
- Den har fulgt mig trofast uden de store skavanker. Jeg er vokset op i et lille samfund, hvor man lærte at klare sig selv, og derfor har jeg også lært, hvordan man fikser en gammel bil, hvis den går i stykker, siger Troels Rosenkrantz.
Levede af rødspætter og mad fra skraldecontainere
Hans første tur i bilen gik til øgruppen Lofoten i det nordlige Atlanterhav sammen med tre kammerater.
De havde besluttet sig for at være der i en måned uden at bruge penge, og det lykkedes dem at leve for 70 kroner. En 50'er fundet på gaden og 20 kroner fra pant på flasker efterladt på stranden.
Maden fangede de selv i søer og elve, og de "skraldede", som det hedder, når man tager mad i butikkernes affaldscontainere.
- Jeg mener stadig i dag, at skraldemaden er noget af det bedste, jeg nogensinde har fået, og så var det altid hyggeligt at tilberede den over bål, siger Troels Rosenkrantz.
Deroppe i Lofoten gik det for alvor op for ham, hvor fedt det er at leve tæt på naturen, som altid er lige uden for døren, når man vågner om morgenen. Også selvom gassen på komfuret brænder dårligt i lave temperaturer, så han skulle vente tålmodigt på sin kaffe og havregrød.
Og selvom han ikke altid havde et toilet i nærheden, men måtte sætte sig i en skov eller en vejside. Den slags bliver nemmere med tiden, er hans erfaring.
Det var ekskærestens idé
Troels var 20 år, da han i 2012 flyttede til Hemsedal i Norge for at arbejde.
Han lejede sig ind på et værelse over en gammel garagebygning, og pengene tjente han på at fotografere og lave film for en række kunder. Det gør han stadig.
Ved siden af arbejdede han som guide på vandreture i fjeldene og med småjob i byggebranchen - det var i denne periode, han fandt det lyseblå VW-rugbrød.
Troels havde sammen med en tidligere kæreste snakket meget om at bo i en bil, men de gik fra hinanden, før drømmen blev til alvor - men nu havde han muligheden.
- Det var før, Instagram eksploderede med hashtagget "vanlife", hvor folk deler polerede billeder af deres liv som van-ejer. Det er blevet trendy at eje én, men jeg kan garantere, at det ikke altid er så rosenrødt, som det tager sig ud på billederne. De glemmer at vise de dårlige sider, som når det er fugtigt, klamt og koldt om natten, siger Troels Rosenkrantz.
Værelset i Hemsedal beholdt han, da han købte bilen, mens han begyndte at overnatte mere og mere i den rundt omkring.
Lugter jeg egentlig?
- Når man bor i en bil, gælder det om at finde et system, som gør, at man ikke lugter grimt. Jeg har altid bedt folk omkring mig sige til, hvis det var tilfældet, men ingen har heldigvis sagt noget, siger Troels Rosenkrantz.
Når det var muligt, gik han uden fodtøj og overtøj for at minimere behovet for at vaske, og af samme grund havde han primært tøj af uld, der har en evne til at rense sig selv.
- Jeg vaskede mit tøj en gang om måneden. Det er 12 gange om året og lige til at overkomme. Om morgenen badede jeg i elven uden at bruge shampoo for ikke at skade miljøet. Det var koldt og forfriskende. Mit lange hår har aldrig været blødere og renere, siger han.
Der er bare ét problem...
Forældrene kigger lidt, når Troels kommer hjem til landsbyen Idom nær Holstebro og vælger at slå telt op i deres have frem for at sove i en seng. Det var dét med plastikmalingen i loftet.
De undrer sig også stadig lidt, når han afslår at spise det kød, de selv nyder. Det passer ikke rigtigt sammen med deres måde at leve på.
Men de forstår og respekterer sønnens valg af livsstil. Han har dog besluttet, at det snart skal være slut, og årsagen er ret simpel: Han går meget op i bæredygtighed og alt, hvad der hedder selvforsyning.
- Jeg fortryder ikke den tid, jeg boede i bilen. Jeg har bare indset, at mine holdninger ikke harmonerer med et liv i en bil, der bruger benzin hele tiden, og hvor jeg køber al min mad, fordi jeg ikke kan opbevare noget i længere tid. Det føles forkert at forbruge så meget, siger Troels Rosenkrantz.
Værelset i Hemsedalen bliver derfor hans base fremover. Bilen beholder han dog, så han en gang imellem stadig kan tage på ture og overnatte i den rundt omkring - selv om han må gå på kompromis med sine værdier.
Tryk dig rundt på kortet herunder for at læse om flere boformer: