Jeg skrev til Tværs efter, at jeg havde fortalt til min søster, at jeg er homoseksuel.

Hun pressede meget på for at mine forældre også fik det at vide, og jeg havde rigtig svært ved det – jeg frygtede det faktisk rigtig meget. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gøre det, så jeg var nødt til at få lidt vejledning til det.

Når jeg er mig selv, så er jeg en meget mere åben, feminin og glad person. Og det har jeg holdt tilbage, så jeg kunne skjule, at jeg er homo.

Lige nu sidder jeg for eksempel med benene over kors. Det gjorde jeg aldrig, før jeg sprang ud – i hvert fald ikke i nærheden af min familie – selvom det egentlig falder mig naturligt.

Der har nærmest altid været en akavet stilhed mellem mig og min far. Vi havde ikke rigtig åbnet os op overfor hinanden.

Så det kram, min far gav mig, efter jeg sprang ud, betød bare så meget, for det var ligesom et symbol på, at nu var den tid ovre. Nu er vi startet på en ny tid, hvor vi åbner os op overfor hinanden.

Jeg har fået et meget bedre forhold til min far og mor nu. Vi kan snakke åbent om alting og vi er blevet meget mere tætte. Nu er det ikke længere sådan et ”praktisk” forhold, vi har, hvis man kan sige det, hvor det handler om hverdagsting som at købe ind og lave mad. Nu handler det om at hygge os, når vi er sammen. Og det er helt fantastisk.

Efter jeg skrev til Tværs, er jeg flyttet til Valencia sammen med en veninde. Jeg har ligesom fået en ny start her med nye kolleger, et nyt liv og et nyt sted at bo. Så fra dag nummer et hernede har jeg bare været mig selv. Vi taler helt åbent om min seksualitet, og jeg var på en vild og kæmpe stor homo-natklub i sidste weekend, hvor jeg festede sammen med nogle af mine kolleger.

Så jeg er blevet meget mere glad og er fuld af overskud – alt er nærmest bare perfekt nu. Det har virkelig gjort mit liv tusinde gange lettere, at jeg nu kan være mig selv uden at sætte et filter på eller tænke over, hvad jeg siger og gør.

Den der skam, jeg gik med før, den er faktisk væk. Jeg har bare fået så meget bekræftelse hernede af mine kolleger og fra folk, der har skrevet til mig, efter Tværs-dokumentaren. Både venner og familie. Så skammen er nærmest forsvundet.

Jeg har ikke oplevet noget som helst negativt, siden jeg sprang ud. Det er vildt dejligt. Gustav Salinas lagde dokumentaren op på sin Instagram-story, og jeg er blevet tilbudt en drag-makeover af en person, som jeg ikke kender. Så der har kun været positivt fra alle mulige. Det er så fedt.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg skal være i Spanien. Bare indtil jeg ikke synes, det er sjovt mere. Mit drømmescenarie er at få en kæreste – en, jeg kan dele mit liv med. Det kunne jeg så godt tænke mig.

Se dokumentarfilmen 'Jonathan findes ikke - Tværs på DR3' på DR TV ved at klikke her.