Ronja på 16 fik delt sine nøgenbilleder: 'De kaldte mig luder og spurgte, hvorfor jeg var så ulækker'

Da jeg var 11 år, mødte jeg en fyr på Snapchat, som jeg rigtig godt kunne lide. Vi begyndte at sende nøgenbilleder til hinanden, og et stykke tid efter begyndte nogle af hans venner at kontakte mig, fordi de også gerne ville have nøgenbilleder.

Jeg fik at vide, at hvis jeg ikke sendte flere, så ville de dele de billeder, de i forvejen havde af mig. Så jeg valgte at sende dem flere, fordi jeg var bange for, at de andre billeder ville blive delt.

Når jeg tænker over det i dag, giver det ingen mening, at jeg blev ved med at sende nøgenbilleder, men jeg var ikke særlig gammel, og jeg tror, jeg fortsatte for ikke at skuffe dem.

Da en fyr kontaktede mig fra Fyn, fandt jeg ud af, at mine billeder var blevet spredt rigtig meget. Samtidig begyndte jeg at få beskeder fra andre på hans skole, hvor de skrev, at jeg var ulækker.

På det tidspunkt troede jeg stadig ikke, at nogen fra min egen skole kendte til det. Men en dag, hvor jeg sad på toilettet på skolen, råbte en til mig, om jeg var i gang med at sende nøgenbilleder. Og så gik det op for mig, at mine billeder også var delt på min egen skole.

I begyndelsen var jeg iskold og sagde, det ikke var mig, der var på billederne. Men jeg fandt ud af, at de vidste, det var mig, fordi man også kunne se mit ansigt på nogle af billederne.

Jeg sendte nøgenbilleder, fra jeg var 11 år, til jeg blev 13 eller 14 år. Det fortryder jeg virkelig nu, at jeg har gjort. For det har ødelagt meget af min ungdom.

Min familie opdagede det første gang, da jeg var omkring 12 år. Dengang talte vi om det, og vi gik til politiet for at få det stoppet, men alligevel fortsatte jeg med at sende billeder.

Jeg fik overbevist min mor om, at det ikke var så slemt. Samtidig var jeg flov over det, jeg havde gjort. Og jeg vidste heller ikke på det tidspunkt, hvor alvorligt det egentlig er, når man får delt sine nøgenbilleder.

Nu ved jeg, at det ville have hjulpet mig rigtig meget, hvis jeg havde været mere åben om det over for min mor eller far. Så var der nogen, der kunne have stoppet det.

I Kalundborg, hvor jeg bor, begyndte de andre på min alder at kalde mig billig og en luder. De sagde, at det var ulækkert, det jeg havde gjort. Nogle gange råbte de efter mig på gaden og spurgte mig, hvordan det føltes, at så mange havde set mig nøgen. Andre gange kunne jeg se på deres blikke, og at de talte om mig, når jeg gik forbi.

Derfor begyndte jeg at holde mig mere for mig selv. Jeg blev inde på mit værelse og blev smidt ud af skolen, fordi jeg havde for meget fravær. Jeg gik kun ud, når jeg vidste, at dem på min egen alder var i skole, så jeg ikke kunne møde dem. Kun hvis jeg var sammen med andre i en gruppe, følte jeg, at jeg kunne gå i fred. For så kunne jeg gemme mig lidt bag dem. Ellers stak jeg af til København og Vordingborg, hvor ingen kendte til mig og min historie.

Jeg stoppede med at sende nøgenbilleder, kort tid efter jeg flyttede på et opholdssted. På det tidspunkt tror jeg, at jeg var inde i en depressiv periode. Og så fik jeg en kæreste, så jeg følte, det var upassende at blive ved med at sende nøgenbilleder.

På det tidspunkt havde jeg regnet med, at mit liv skulle have en ny start. Jeg begyndte i en ny skole sidste år, men en dag fandt jeg ud af, at nogle også vidste det dér, da de begyndte at kalde mig luder. Det gjorde mig megaked af det, fordi det gik op for mig, at jeg ikke kunne slippe af med den historie, selvom det var så lang tid siden, det var sket.

Jeg ved, hvem der har spredt nogle af mine billeder. For at få hævn har jeg også delt et eller to af deres nøgenbilleder. Til at starte med føltes det godt at få hævn, men så gik det op for mig, at jeg selv var med til at gøre netop det, som længe har gjort mig så ked af det.

Jeg kontaktede Tværs, fordi jeg har brug for at fortælle min historie. Alle kender alligevel til den i Kalundborg, men jeg håber mest på, at andre kan lære af den. For man skal virkelig passe på sig selv – både piger og drenge. For konsekvenserne kan virkelig være voldsomme.

Det er forkert, at andre deler ens nøgenbilleder, for når de billeder kommer ud, kan det ødelægge rigtig meget. Jeg var før megasocial, men nu kæmper jeg med at tale med nye mennesker – for eksempel nogle af mine klassekammeraters venner. For jeg er nervøs for, at de har set billederne eller kender til historien.

Jeg føler, at mit ungdomsliv er blevet ødelagt på grund af nøgenbillederne. Billederne har givet mig så mange flere problemer, end jeg havde forestillet mig, at jeg skulle opleve som teenager.

På det seneste har jeg fået det bedre. Jeg har fortalt til mange, at jeg er med i Tværs-dokumentaren, og det, tror jeg, har fået mange af dem, der har talt om mig, til at tænke sig om. En af dem, der har været efter mig, er nu blevet en af mine gode venner. Han har sagt undskyld og synes, at jeg er helt anderledes, end hvad rygterne siger.

Jeg føler stadig, at det er ubehageligt, når jeg går gennem gaden, fordi jeg er så bange for de blikke, som jeg får fra andre på min alder. Når jeg ser en gruppe, der kigger på mig og snakker, så får jeg tanken om, at de taler grimt om mig.

Nu er jeg nået til et punkt, hvor jeg bare skal videre, og hvor jeg gerne vil fortælle andre om, hvilke konsekvenser nøgenbilleder kan have.

Jeg vil forsøge at være ligeglad med, hvad andre tænker, når de ser mig, for jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det.

Jeg vil have lov til at føle mig fri igen, og jeg er begyndt at føle mig mere fri. Jeg taler mere åbent om det nu, og jeg håber, at det at stille sig op og fortælle historien til hele Danmark kan give mig noget mere selvværd og styrke til at komme videre.

For jeg kæmper stadig, og det vil tage lang tid, før jeg er ovre det.

Da Ronja havde fortalt om delingen af billederne til sine forældre, henvendte de sig ifølge Ronjas mor til Midt- og Vestsjællands Politi. Her fik de ifølge Ronjas mor at vide, at der var et halvt års ventetid på en videoafhøring af Ronja. Derefter hørte familien ikke noget fra politiet.

Politiinspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi, Michael Flemming Rasmussen, siger til DR, at de ikke har registreret nogen henvendelse fra Ronja, men at der kan være sket en misforståelse i samtalen med politiet. Han genkender ikke beskrivelsen af, at der skulle have været et halvt års ventetid på en videoafhøring på det pågældende tidspunkt. Politiinspektøren opfordrer andre, der har oplevet noget tilsvarende, til at anmelde det til politiet, eventuelt via politi.dk.

Politiinspektør oplyser i øvrigt, at antallet af digitale sexkrænkelser er stigende, og han opfordrer derfor generelt til at tænke sig rigtig godt om, før man deler den slags billeder med andre.

Dr.dk har talt med Ronjas mor, som har givet samtykke til, at Ronja fortalte sin historie.

Du kan se hele dokumentaren om Ronja her.