- Et kæmpe fucking skud energi. Jeg elsker det her nummer. Jeg bliver ved med at sætte det på repeat.
Sådan lyder dommen over den danske popstjerne Claras hit 'Girl Like You'.
Ordene kommer fra P3-vært Emil Lange, der - ligesom mange andre - er imponeret over den danske popsensation med over 500.000 månedlige lyttere på Spotify.
Ud over streamingsucces har 20-årige Clara optrådt ved store shows, hittet i radioen og vundet priser. Senest er hun nomineret til 'Årets Album' ved Danish Music Awards 2020, der afholdes lørdag den 28. november.
Men nu er tiden inde til, at hun kigger ud over landegrænserne, vurderer musikekspert.
- Hun er sådan en der ikke stopper, før hun har arbejdet sammen med Beyoncé, lyder det fra P3-kollegaen Fie Neegaard.
- Hun skal være en international stjerne, mener YouTube-duoen Jesu Brødre.
Se videoen ovenfor og hør, hvorfor musikeksperterne i Repeat-panelet mener, at Claras talent rækker langt ud over Danmarks grænser. Og ikke ikke mindst, hvad der gør 'Girl Like You' til et pophit i 'superstjerne'-klassen.