'Jeg fattede ikke en skid af det!' Mystisk hit delte vandene... men revolutionerede dansk musik

Hvorfor blev Sivas' nyklassiker 'd.a.u.d.a.' så stor en succes?

Hvordan udtaler man nu det der 'd.a.u.d.a.'?

Er det mon 'Dawda'?

Selvom der i dag er bred enighed om, at Sivas' tunge signatursang revolutionerede dansk hiphop, så var alle ikke lige lydhøre, da det udkom i 2013.

P3-vært Fie Neergaard anmeldte musik for Soundvenue på det tidspunkt. Hun var ikke begejstret, da hun blev bedt om at anmelde EP'en fra den dengang ukendte rapper Sivas og den lige så ukendte Gilli.

Hun var hverken vild med "dawda"-titlen - eller musikken - lod hun dem forstå:

- Jeg var bare sådan: "Hvis jeg laver en dårlig anmeldelse, har I så min ryg?". Det siger alt om, hvordan jeg var indstillet på det tidspunkt. Og hvordan mange andre var indstillet overfor den her type musik. Jeg fattede ikke en skid af det.

Hemmeligheden bag successen

Men i dag tøver hun ikke med at kalde nummeret for "det mest definerende hiphopnummer" de sidste ti år.

Det er hun ikke ene om at synes.

I videoen ovenfor dukker P3-vært Fie Neergaard ned i 'd.a.u.d.a.'s gigantiske betydning for dansk musik sammen med et panel af musikeksperter og fans i videoen ovenfor.

Ikke nok med, at 'd.a.u.d.a.' introducerede sydstatsinspireret autotunerap og et nyt slang-ordforråd, det åbnede også døren for helt nye stemmer i dansk musik.

Se REPEAT-afsnittet ovenfor, hvor panelet endnu engang disekerer et dansk hit. Denne gang er det 'd.a.u.d.a.' af Sivas feat. Gilli.

REPEAT-panelet:

  • Fie Neergaard, vært på P3

  • Andreas Odbjerg, sanger og sangskriver

  • Frederik Dyrby, ADHD og H1tmakers

  • Jacob Simonsen, ADHD og H1tmakers

  • FVN, rapper

  • Bjarke 'Lille Høg' Bech, producer

  • August 'Eloq' Fenger, producer

  • Sinan 'SingoDingo' Türkmen, youtuber