- That shit cray.
Det er lige før, vi skal stoppe artiklen her og lade de tre ord sige det hele.
I dag, søndag, er det ti år siden, to af hiphoppens allerstørste mastodonter, Jay-Z og Kanye West, tørnede sammen på albummet 'Watch the Throne'.
Udgivelsen delte vandene, og anmeldelserne rangerede fra det middelmådige til det excellente.
Men om man kunne lide det eller ej, efterlod de to hiphop-kometer et kilometerdybt krater i musikhistorien.
Det danske sprog fik et nyt fremmedord med cray, hiphoppens lyd tog en drejning, og millioner af mennesker fik et helt særligt nummer på hjernen. Det var noget med nogle fyre, der tog til Paris og havde en fest. Det nummer er nærmest en historie i sig selv, og det kommer vi tilbage til.
For sammen med musikekspert og radiovært på P3, Pelle Peter Jencel, tager vi nu ti år tilbage til en tid, hvor finanskrisen stadig gav mange mennesker ondt i lommerne.
Alt imens to stinkende rige rappere revolutionerede hiphoppen med et album, der grundlæggende handler om at være så meget på toppen, at man burde få en bøde for det.
Lyt til albummets åbningsnummer, 'No Church In The Wild', som var med til at putte en vis Frank Ocean på verdenskortet:
Rivalerne var i hælene på dem
Pelle Peter Jencel fortæller, at albummet kom på et tidspunkt, hvor Jay-Z havde været kongen af amerikansk hiphop i 15 år.
Og Kanye West, som Jay-Z selv havde været med til at katapultere til berømmelse, var også for alvor begyndt at blive en stor stjerne.
Men bedst som de troede, at de kunne regere som kongen og prinsen af amerikansk hiphop, kom der udfordrere til.
Flere andre hiphop-crews begyndte at blomstre op. Heriblandt Young Money-slænget, der blandt andre talte rapperne Lil Wayne og Drake. Sidstnævnte havde særligt gjort sig bemærket med sit debutalbum, 'Thank Me Later', som strøg direkte til tops på hitlisterne i 2010.
- Drake var i fuld gang med at opdatere, hvordan rap skulle lyde, siger Pelle Peter Jencel.
Og det lagde pres på de to hiphop-royale, der sammenlignet med Drake efterhånden var nogle gamle travere. Faktisk har Jay-Z udtalt, at 'Watch the Throne' aldrig var blevet til, hvis ikke det var, fordi den 16 år yngre Drake havde lagt pres på dem.
- Vi skal huske, at rap – ud over at være verdens største musikgenre – er en konkurrencesport, hvor det handler om at være på toppen, siger Pelle Peter Jencel.
Så Jay-Z og Kanye West havde noget at bevise.
- De tænkte: "Lad os vise verden, at vi er de største."
Græsk gud på coke
Måske netop derfor var der ikke sparet på noget, da de to hiphoppere gik i studiet.
- Det lyder, som om de har villet lave det sygeste, de overhovedet kunne på alle punkter. Som om de har spurgt sig selv: "Hvor vilde ting kan vi sige? Hvor specielle gæster kan vi få med?"
De to rappere lægger da heller ikke fingre imellem på albummet. Jay-Z postulerer for eksempel, at han "opfandt swag", og at en kvart million kroner er håndører for ham.
Og Kanye West udnævner sig selv til "versenes Hermes" – den græske mytologis gud for købmandskab, før han smider nogle rim om at sniffe kokain fra en kvindekrop.
Men det var ikke kun i tekstuniverset, at den fik fuld gas. Også produktionen fik alt, hvad den kunne trække, og resultatet er et album, der ikke lød som nogen andre på det tidspunkt, fortæller Pelle Peter Jencel.
- Det lyder fuldstændig unikt. Det var en mere elektronisk lyd end hidtil, og den var meget storladen, bombastisk og dramatisk. Jeg kan tydeligt huske, hvor store trykbølger det udsendte, siger Pelle Peter Jencel.
Albummet over en bred kam var altså sat i verden for at cementere West og Z's status som kongerne af hiphop. Det bød på populære singler som 'Otis' og 'No Church In The Wild'.
Men kronjuvelen på albummet var utvivlsomt den dersens single om at male Frankrigs hovedstad rød.
Vi taler naturligvis om 'Ni**as in Paris'.
Lyt til 'Ni**as in Paris', mens du læser videre:
Verdenshit revolutionerede rapmusikken
For 'Ni**as in Paris' blev et kæmpestort hit over det meste af den vestlige verden. Også i Danmark, hvor nummeret, foruden at få folk til at bruge "cray" som udtryk, gik dobbelt platin.
Pelle Peter Jencel tøver da heller ikke med at kalde nummeret for "det års største hit".
Men ikke nok med, at nummeret hittede kolossalt. Det gjorde også op med, hvordan sådan et rapnummer skulle skæres.
- Hvis du tager beatet til 'Ni**as in Paris', så lyder det ret mærkeligt. Nærmest computerspilsagtigt, og så slutter det af med at være dubstep. Det var vildt underligt og mega fedt, siger Pelle Peter Jencel.
Han uddyber, at nummeret indeholdt eksperimenter, der aldrig før var set på det tidspunkt. Men som endte med nærmest at etablere en ny standard for hiphop.
For eksempel kører 'Ni**as in Paris' i et væsentligt langsommere tempo, end det var normalt for det tidspunkt, fortæller Pelle Peter Jencel.
- Det var med til at åbne døren for en helt ny, mere trappet lyd, hvor musikken var vildt langsom i forhold til rapgenren på det tidspunkt. Det blev til en bølge, som stadig regerer, fortæller Pelle Peter Jencel og fremhæver rapperen Future som et eksempel.
'Så sygt, at du aldrig bliver træt af det'
'Ni**as in Paris' var i en liga for sig.
Det blev demonstreret, da de to rappere slog en verdensrekord med nummeret.
For under deres 'Watch the Throne'-turné gjorde de det til et fast indslag at spille nummeret igen. Og igen. Og igen.
Klimakset kom, da de spillede koncert i nummerets omdrejningspunkt: Paris.
For da Jay-Z og Kanye West optrådte foran deres franske fans, besluttede de at spille nummeret intet mindre end 12 gange. Og dermed nappede de verdensrekorden i at spille det samme nummer flest gange under én koncert.
Du kender måske det der med at være så vild med et nummer, at du har lyst til at høre det igen og igen. Men at spille det samme nummer live i mere end 40 minutter i streg er altså noget af en lakmusprøve. Som Pelle Peter Jencel siger:
- Alle kan spille den samme sang ti gange i træk, men det er sjældent en god idé.
Men lige præcis hvad 'Ni**as in Paris' angik, var det tilsyneladende en stor succes.
- Jeg har set det på YouTube fra start til slut. Og det vanvittige ved det er, at det er fedt hele vejen igennem. Det bliver kun vildere og vildere for hver gennemspilning, siger Pelle Peter Jencel.
Den holdning er musikeksperten ikke alene om. Gaffas anmelder blev også blæst bagover af 'Ni**as in Paris', da Z og West besøgte Boxen i Herning i forbindelse med deres 'Watch the Throne'-verdensturné i 2012. Som anmelderen nærmest vantro skrev i sin seks-stjernede anmeldelse:
- Det burde ikke kunne lade sig gøre, men stemningen bliver vildere og vildere for hver gang, det startes forfra – og det er da vitterligt også et nummer, det er svært at få nok af. Tværtimod.
Manøvren med at spille det samme nummer nærmest som var det på replay, er der ifølge Pelle Peter Jencel ingen, der er lykkedes med før de to hiphop-kanoner, og musikeksperten mener, at optrinnet er "en magtdemonstration".
- Det, de siger, er: "Vi har lavet et nummer, der er så stort, at du aldrig bliver træt af det. Tværtimod," siger Pelle Peter Jencel.
Det lyder jo nærmest naturstridigt, så måske er der virkelig noget om, at Kanye West er "versenes Hermes".
I hvert fald revolutionerede de to rappere lyden af hiphop og kronede sig selv som regenterne af raptronen, da de udgav 'Watch the Throne' for ti år siden.
- That shit cray.