Inden jeg skal interviewe en musiker, plejer jeg at høre lidt af musikken, se nogle musikvideoer eller koncertoptagelser og tjekke vedkommendes sociale medier for at få et indtryk af hele pakken.
Men med Afskum kan jeg ikke finde noget som helst musik. Hverken på Spotify, YouTube, Facebook, Instagram eller på den Soundcloud-side, som Roskilde Festival ellers linker til i deres præsentation af Afskum.
Så hvordan i alverden bliver man dog booket til Nordens største festival uden at have udgivet et eneste nummer?
Svaret er koncerter. Energiske koncerter.
Faktisk døjer Afskum, eller Prince Askar som hans borgerlige navn lyder, med en forstrukket nakke som følge af en vild koncert, da vi mødes. Og Afskums koncerter er da også netop det, som Roskilde tilsyneladende har fået øjnene op for.
- Sidste år spillede jeg på nogle festivaler, og så var der en Roskilde-booker til én af dem. Så de har taget en chance, og det er vildt fedt.
- Jeg har lavet nogle helt forkerte moves, hvis man skal tage nogle praktiske musikbranche-briller på. Jeg har prioriteret at spille shows, fordi jeg synes, det er grineren. I stedet for rent faktisk at få lavet noget musik og udgivet det, siger Afskum med sin dybe og dragende stemme.
Men hvad er det så for en slags musik, den danske musiker laver?
- Forestil dig Ukendt Kunstner, bare lidt dårligere, svarer han med et skælmsk smil på læben.
- Der er rigtig meget synthesizer og nogle heftige trommer. Det trækker tråde til hiphop og punk. Det er høj energi, mig, der går og råber, og nogle gange er jeg helt stille.
Inspirationskilderne og idolerne er blandt andet danske Bisse og Fraads, den amerikanske rapper Freddie Gibbs og "mit yndlings hvide-drenge-der-har-det-hårdt rockband", amerikanske Car Seat Headrest.
Oplever racisme over det hele
Jeg kan som bekendt ikke finde Afskums musik nogen steder. Derfor må jeg også – helt lavpraktisk, egentlig – spørge, om hans tekster er på engelsk eller dansk. De er danske, lyder svaret.
- Jeg skriver kun sørgelige eller vrede sange. De handler om racisme, nedarvede traumer, poser på klubben og knive i sokken, vold, vrede, melankoli og sorg.
25-årige Prince Askar er født og opvokset i Danmark. Har boet i København, Kolding og Odense. Men han er sort, og det har daglige konsekvenser for ham.
- Jeg oplever racisme over det hele. I byen, med folk der kalder på én på gaden, i ens kærligheds- og datingliv, i forretninger, i ens arbejdssituation. Man har meget at bevise som ikke-hvid i Danmark.
- Man skal som ikke-hvid mand i Danmark gøre sig meget umage for ikke at virke farlig. Det handler om, at man tænker over, hvordan man går klædt, hvordan man snakker, hvordan man fremfører sig selv. Man bruger meget tid på, at folk skal føle sig trygge.
Det afspejler sig også, når han for eksempel skal skrive en jobansøgning. Så dropper han ganske enkelt at nævne sine mellemnavne Abdel Aman. Og engang, da han arbejdede i et callcenter, blev han bedt om at kalde sig Peter og ikke Prince.
Prince Askar har ikke dansk statsborgerskab, og det er ifølge ham "ikke relevant", hvor hans forældre kommer fra. Der er med andre ord virkelig mange hemmeligheder omkring Afskum.
Fans må væbne sig med tålmodighed
Da vi er ved at runde interviewet af, spørger jeg, om jeg allernådigst kan få lov at få tilsendt noget af hans musik på mail, så jeg kan lytte til det.
- Nej.
Hvornår er du klar til at udgive noget rigtigt?
- Ja, det er spændende.
Det kan vi ikke komme nærmere?
Hans stilhed besvarer mit spørgsmål.
Tror du ikke, at folk vil være vilde efter at høre din musik, efter de har set dig på Roskilde?
- Jo.
Så de må bare væbne sig med tålmodighed?
- Ja. På et eller andet tidspunkt kommer der noget.
Tirsdag, hvor Afskum spiller på Roskilde, lander en lille snas dog med ham på YouTube.
I videoen med titlen 'Min kniv er flottere end din', kan man se ham stå alene i et hvidt landskab, mens han – uden musik – nærmest messer en tekst med et tydeligt politisk budskab:
"De prøver at smide mig ud af landet (...) Når de ringer fra styrelsen, aldrig tag din telefon. Når de spørger om dit kort, aldrig vis det til nogen. Mig, jeg' er god neger. Mig, jeg' en stærk neger. Mig, jeg' en klog neger. Mig, jeg' en flot neger."
'Punk-agtig energi med fængende stemme'
Heldigvis bliver jeg – og en masse festivalgæster – klogere på hans musik, da han tirsdag eftermiddag spiller på Rising-scenen i Roskilde Festivals campingområde.
Musikken er, som Afskum selv forklarede, fuld af hårde og synthesizere, indimellem med nærmest 80'er-poppede beats og med Afskums dybe vokal i centrum. En vokal, der til tider lyder nærmest growlende, eller som han selv siger "det er bare råben og skrigen".
Jeg fanger en venindeflok for at høre, hvad de syntes om musikken og koncerten:
- Vi troede, det var hiphop, men i stedet havde det jo en punk-agtig energi, og hans stemme er for vild og fængende. Han har virkelig en soliststemme, siger 24-årige Alma Juncker.
Også 24-årige Signe Heiberg er begejstret:
- Det var lidt sjovt, at man ikke vidste, hvad det var for noget musik. Jeg forventede nemlig, at det ville være noget andet, noget hiphop. I stedet var det lidt i stil med Barselona med den dybe stemme. Det mindede også lidt om Gems og Joyce.
25-årige Katharine Bruun bemærkede også noget helt særligt i løbet af koncerten:
- Han havde et budskab og nogle politiske tekster, hvor han bruger sin egen fortælling. Så der var nogle øjeblikke, hvor publikum pludselig var helt stille for at lytte efter teksterne, siger hun og opsummerer hele koncerten til UG:
- Det var ret råt og hele tiden overraskende. Fest og energi på en rocket måde.
Vil du lytte til Afskums musik og opleve den energi, publikum var vidne til tirsdag på Roskilde, er det altså om at finde ham på scenen.
For hvornår du kan lytte til hans musik online, er stadig umuligt at svare på.