Ugens Kanon er et kærlighedsbarn mellem Kygo og Junior Senior

Ausmark står bag 'Way Up', der handler om det kaotiske rod i livet.

(Foto: © Christopher James og Sonja Broschinsky)

- Det her er stadionpop! Lyden er så stor og flot, at den kunne udfylde et helt stadion. Det lyder som et kærlighedsbarn mellem Kygo og Junior Senior, og du får lyst til at danse og synge til de fantastiske drops, der flyder ud af Ausmark.

Sådan siger P6 BEAT-vært Casper Bach Hegstrup om Ugens Kanon.

Ausmark består af den 24-årige Alexander Gastrell, der bor i Australien, og den 23-årige Oliver Verwold, der bor i Danmark. Drengene har kendt hinanden siden 2009 og har siden arbejdet sammen på kryds og tværs. Selvom de aldrig har mødt hinanden in real life, besluttede dig sig alligevel for at lave musik sammen. De dannede Ausmark i 2017.

Ugens Kanon 'Way up' handler om det kaotiske rod i livet. Om hvordan vi går glip af momenter og interaktioner mellem folk. Solen og månen repræsenterer kærlighedslivet imellem to mennesker. De er på vej ”Way up” eller ”opad”, fordi de giver hinanden tid.

5 hurtige til Ausmark:

Hvilket musik-ikon ville I helst lave et collab med, og hvorfor?

Alex: Mike Oldfield. Han inspirerer os grundet hans diversitet og musikalitet. Oliver: Madeon. Han inspirerer os med sin brede elektroniske lyd. Hans musikalske idéer var en stor inspiration for os.

I skal på verdensturne, hvilke tre personlige ting tager I med i kufferten?

Alex: Vegemite, min bærbar og badeshorts. Oliver: Min bærbar, headset og notesblok.

Hvilken musik-oplevelse står stærkest i jeres hukommelse? Alex: Første gang jeg optog mine egne vokaler. Det var som at bryde igennem min usikkerhed og samtidig lære noget nyt om mig selv.

Oliver: Min største musikoplevelse var den første koncert, jeg nogensinde var til. Det gav mig så meget blod på tanden, og lysten til at lave musik var uimodståelig.

Hvad er det dårligste råd I har fået? Alex: ”Make the music people wanna hear!”. Oliver: Du er nødt til at lave musik, som gør, at du bliver glad og har det godt.

Hvad drømmer I om? Vi drømmer om at lave musik, som får folk til at samles.