Rasmus Paludan viser sin playliste frem: Hader 'tyggegummi-kunstnere', men elsker ABBA

Under valgkampen præsenterer samtlige partiformænd deres playlister på P3.

(Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

”Det man hører, er man selv” er sloganet på P3, og for at lære politikerne bedre at kende kommer alle partiledere i løbet af valgkampen forbi programmet ’Musikchefen’ og præsenterer deres playlister.

De første gæster var Klaus Riskær Pedersen fra partiet af samme navn og formanden for Stram Kurs, Rasmus Paludan, der besøgte studiet til en snak om, hvad musik betyder for dem, og hvilke numre der lige nu er en del af deres playliste.

For Rasmus Paludan er det især musik fra 60’erne, 70’erne og 80’erne, der hitter, og i den anden ende af skalaen har partiformanden, hvad han kalder for tyggegummi-kunstnere som Medina og Christopher.

- Lytter jeg til nogen, hvor jeg ikke rigtig føler, at der er nogen som helst originale tanker, kan det godt være lidt deprimerende. Og der er ikke noget som helst galt i at kunne lide Christopher, Medina eller alle mulige andre – overhovedet. Jeg bruger dem bare som et eksempel på, hvad jeg har svært ved at blive inspireret af, siger Rasmus Paludan, der forklarer, at han har en ”enormt bred” musiksmag og finder inspiration mange forskellige steder.

Herunder kan du se og høre de numre, som Rasmus Paludan lytter til, og høre hvorfor.

Alphaville - Forever young

Partiformanden er blandt andet blevet bedt om at tage den sang med, som er den bedste i hans liv lige nu. Her skal vi tilbage til 1984 til sangen ’Forever young’ af ’Alphaville’.

- Det er en meget episk, skæbneorienteret sang omkring de forhold, som vi alle bliver konfronteret med hver eneste dag – nemlig at vi ikke kan forblive unge for evigt, og at hvert et minut, og hvad man bruger sit liv på, tæller.

ABBA - Honey Honey

I kategorien ’bedste sang fra din ungdom’ har Rasmus Paludan valgt ABBAs Honey Honey fra 1974.

- Jeg hørte den utroligt meget, og jeg kan ikke give nogen forklaring på det, og jeg kan jo nævne 13 ABBA-sange, som er fremragende. Hvis man lytter til sangen, handler den rimelig meget om at gå i kødet på hinanden. Med ”touch me baby” er der ikke meget at tage fejl af, så jeg tænker, at det har været det. Menneskelig nærhed er alt, der betyder noget som menneske. Og i forhold til, hvor lidt sex der er i ABBA-sange, så er det vel det nærmeste, man kommer.

Re-sepp-ten (vi er røde vi er hvide)

Blandt numrene er der dog ikke kun udenlandske sange. På listen er der også John Mogensens ’Danmarks jord’, der blev udgivet i forbindelse med, at vi skulle stemme om, hvorvidt Danmark skulle optages i EF.

En anden dansk klassiker fra listen er Dodo og landsholdets 'Re-Sepp-Ten'.

- Den er jo mindre nationalistisk end John Mogensens sang. Den er mere sådan ”vi skal alle være sammen om noget”. Det vil sige, at den taler mere til det patriotiske og lidt mere bredt funderede med, at vi er alle sammen forskellige, men vi går sammen om fodboldlandsholdet. Så jeg kunne forestille mig, at man også godt kan spille den, uden at nogen bliver sure i selskaber, hvor det ikke er en ubetinget nationalisme, der præger.

Rasmus Paludans playliste

  • Alphaville: Forever Young

  • Leonard Cohen: Waiting for the Miracle to Come

  • Elle King: Ex's and Oh's

  • Mark Lanegan: Man in the Long Black Coat

  • ABBA: Honey, Honey

  • Kate Bush: Babooshka

  • Rammstein: Pussy

  • The Decemberists: The Mariner's Revenge Song

  • Leonard Cohen: The Future

  • John Mogensen: Danmarks Jord

  • VM-holdet 1986: Re-Sepp-Ten