Han gør altid det samme inden et kirurgisk indgreb. Hilser på patienten, sætter krydset på den rigtige side af hovedet og siger "sov godt."
Herefter går han tilbage til sin computer for at gennemgå 3D-planen en allersidste gang. Selv den mindste fejl kan nemlig få enorm betydning for Rune Rasmussens arbejde.
Og ikke mindst patientens liv.
Som kirurg på Rigshospitalets afdeling for hjerne- og nervekirurgi har Rune Rasmussen det seneste år fået et helt særligt værktøj til sit daglige arbejde. Han er nemlig sammen med sin kollega Bo Jespersen den eneste i Danmark, der udfører den helt særlige og nye LITT-behandling (laser-interstitiel termisk terapi).
Det er en behandlingsform, der betyder, at de to kirurger nu kan gå dybt ind i hjernen med infrarøde laserstråler for at fjerne mindre hjernetumorer eller epilepsi.
Og det gør en verden til forskel.
Ved den tidligere åbne epilepsikirurgi var kirurgen nemlig nødt til at fjerne et større stykke af kraniet og til tider også raskt hjernevæv for overhovedet at kunne komme frem til den syge del af hjernen. Og det kunne medføre både gener og en længere indlæggelsestid.
Den nye metode med laser er derfor langt mere præcis og langt mere skånsomt end tidligere, og for Rune Rasmussen er det et privilegie at være en del af og udvikle den nye behandlingsform på Rigshospitalet.
- Mit drive er helt sikkert, at jeg gerne vil blive ekspert på området og så se, hvad det kan føre til. Det indbefatter selvfølgelig også at putte Danmark på verdenskortet og vise, at vi kan måle os med den øvrige internationale kvalitet, siger han.
Kun toppen af isbjerget
LITT-behandling af epilepsi er kompleks, og derfor er det heller ikke alle, der kan få gavn af den.
Faktisk er det per 1. april kun 33 patienter, som har prøvet den nye behandlingsform.
- Kompleksiteten består i, at det ofte kan være vanskeligt at identificere det område i hjernen, hvorfra de epileptiske anfald kommer fra. Derfor ligger der typisk mere end 100 timers arbejde bag udredning, som klares af et tværfagligt hold af blandt andet neurologer, neurofysiologer, radiologer, neuropsykologer og neurokirurger, forklarer Rune Rasmussen.
Det er den samme tværfaglige gruppe, der i sidste ende skal beslutte, om LITT-behandlingen kan være en mulighed for den enkelte patient.
- Derfor er det også kun toppen af isbjerget, man ser, når jeg går i gang med at operere og brænde hjernevæv. Der ligger et kæmpe bjerg af viden og information bagved, som en masse kompetente mennesker har bragt til veje, forklarer Rune Rasmussen.
Nedenfor kan du se, hvordan LITT-behandlinger forløber fra de indledende samtaler, til operationen er overstået.
1. Det indledende forløb
Der kan som nævnt tidligere gå lang tid, før man bliver godkendt til laserkirurgi. Som minimum vil der blive lavet udførlige billeddiagnostiske undersøgelser med eksempelvis MR-scanninger og PET-scanninger af hjernen. Der vil også være en EEG (ElektroEncefaloGrafi), hvor man registrerer hjernens elektriske impulser.
Den forberedende fase op til operationen kan derfor sagtens tage flere måneder. Under halvdelen af patienterne vil undervejs i forløbet blive indlagt i op til to uger med elektroder i hjernen, så man kan måle, hvorfra der helt konkret kommer anfald.
Rune Rasmussen fortæller, at han altid har flere samtaler med sine kommende patienter op til operationen. Det gør han for at forventningsafstemme, så alle er sikre på, hvad der skal ske, og hvilken betydning indgrebet kan få for patientens liv.
2. Den vigtige stereotaktisk ramme
Når LITT-behandlingen sættes i gang, er der flere ting, som skal klares, inden Rune Rasmussen kan tænde for laseren. Patienten bliver først og fremmest lagt i fuld narkose. Det er nemlig vigtigt, at patienten ikke bevæger sig, når først indgrebet går i gang. Selv et ryk på få millimeter kan få alvorlige konsekvenser. Ved enkelte tilfælde kan patienten rent faktisk opereres i vågen tilstand, hvis det er nødvendigt at overvåge kritiske funktioner i hjernen undervej.
Derfor ligges der også en særlig ramme rundt om patientens hoved. Ved første øjekast ligner det måske noget fra en halvdårlig splatterfilm, men rent faktisk tjener den såkaldte "stereotaktisk ramme" to enormt vigtige formål.
Dels fastlåser den hovedet fuldstændig, og dels fungerer den som pejlemærke for, hvor laseren skal bruges. Sammen med en masse forskellige scanninger fra sin computer kan Rune Rasmussen derfor altid være helt sikker på, at han brænder lige præcis det hjernevæv, der er sygt.
3. Et bor dybt i kraniet
Man er nødt til at slå hul på skallen for at komme ind til nødden.
Og når man skal skyde infrarøde laserstråle ind i hjernen på en patient, skal laseren selvfølgelig også have en indgang.
Derfor borer Rune Rasmussen et hul på tre millimeter i diameter i kraniet på patienten, så han kan indføre det tynde kateter.
I spidsen af kateteret sidder laseren, der så kan ramme det syge væv, så han kan lave den planlagte brænding. Når først laseren er inde ved hjernen, sættes kateteret fast med en lille skrue i hovedet, så det ikke rykker sig igen.
Note: Kateteret fremstår mørkt på røntgenbilledet. Den hvide illustration viser derfor kateterets bevægelse. Der bores kun i selve kraniet.
4. Alt skal tjekkes en sidste gang
Når kateteret først ligger stabilt i hjernen, gennemgår Rune Rasmussen de mest nervepirrende minutter i indgrebet.
Hele hjernen scannes nemlig igen, og det er nu, han finder ud af, om han har placeret kateteret helt korrekt. Ligegyldigt hvor nøjagtig han er, kan han sagtens risikere ganske få millimeters skævhed.
Han kan også have ramt noget struktur på vejen, der har bøjet kateteret. Og hvis kirurgen har placeret kateteret bare tre millimeter forkert, kan indgrebet ikke gennemføres. Derfor skal den helst sidde der i første hug.
Samtidig er Rune Rasmussen meget opmærksom på, om der danner sig blødninger i hjernen undervejs.
- En blødning kan i værste tilfælde være livstruende. Og hvis jeg vurderer, at blødningen er livstruende, vil jeg være nødsaget til at konvertere laserindgrebet til en åben operation og så fjerne blødningen, forklarer han.
5. Nu tændes der for laseren
Laseren er på mange måder operationens klimaks. De tidligere trin tager typisk mellem to og tre timer, og det er ikke unormalt, at selve laserbehandlingen gør det samme.
Dog er laseren kun tændt i ganske få minutter, før Rune Rasmussen skal justere på kateteret. Den proces med at tænde og slukke for laseren kan tage op til flere timer, da han skal være helt sikker på, at det kun er det syge hjernevæv, han brænder.
Under denne del af operationen er patienten blevet ført ind i en MR-scanner, så Rune Rasmussen kan følge med i temperaturen på hjernen, mens laseren arbejder. Det er en af de vigtigste måder til at sikre, at man rent faktisk kun rammer det ødelagte væv. Varmen fra laseren breder sig langsomt i ringe indefra, indtil den når mellem 50 og 60 grader. Ved den temperatur dør vævet nemlig.
Efter behandlingen bliver såret syet sammen med et par enkelte sting, og patienten bliver kørt tilbage til sin stue.
Svære odds for helbredelse
Selvom det måske kan lyde som en metode fra fremtiden, er laseren faktisk allerede blevet brugt i en masse andre lande i mange år.
Men den er først blevet godkendt til behandling af epilepsi i Europa i 2018.
Derfor har mange europæiske lande de sidste par år haft travlt med at installere nyt udstyr, hvilket også var tilfældet på Rigshospitalet, som i 2020 kunne behandle den første patient.
Og da laserteknikken stadig er så ny i Danmark, betyder det, at Rune Rasmussen og kollegaen er nødt til at have fuldstændig styr på, hvad de laver.
- Vi står meget med det selv. Der er ikke andre her i landet, der laver det, da behandlingsformen er centreret her hos os på Rigshospitalet. Men vi kan selvfølgelig søge hjælp internationalt og gør det også, forklarer kirurgen.
Meget af det arbejde, Rune Rasmussen lavede før med den mere klassiske kirurgi, kan han nu gøre meget mere skånsomt med laseren. Det betyder også, at han allerede har behandlet patienter, som ellers tidligere slet ikke havde haft muligheden.
Hovedformålet med at LITT-behandle epilepsiramte er, at de bliver fuldstændig anfaldsfrie. Men faktisk sker det kun for lidt over halvdelen af dem, som gennemgår operationen. Og det er hårde odds, erkender Rune Rasmussen.
- Der er ikke nogen tvivl om, at det kan ødelægge min dag, hvis jeg hører, at patienten ikke har fået gavn af indgrebet. Det kan være svært at håndtere, for i bund og grund har jeg jo lavet en skade i deres hjerne med laseren, som så er formålsløs. Men det er man nødt til at lære at acceptere, og patienterne er også indforstået med chancerne for helbredelse, siger han.
Når man brænder hjernevæv dybt i hjernen, kan det også give helt andre komplikationer, som man måske slet ikke havde forudset.
- Det er en handel med djævlen. Man betaler med en potentielt nedsat funktionsevne, men får chancen for fuldstændig helbredelse, forklarer Rune Rasmussen.
Men når først operationen er veloverstået, kan man ikke gøre andet end at vente. Det er nemlig tiden, der i sidste ende er med til at afgøre, om laserbehandlingen har været en succes.
I forhold til behandlinger af epilepsi tør Rune Rasmussen derfor også først håbe på fuldstændig helbredelse, når patienten ikke har haft et eneste anfald i mere end et år.
- Det er den ultimative test. På den korte bane vil jeg gerne være sikker på, at patienten har det godt, og at der ikke er kommet bivirkninger, vi ikke havde planlagt. På den lange bane skal vi selvfølgelig håbe på, at patienten kan leve et liv fuldstændig uden anfald, siger kirurgen.