18 personer blev i sidste uge fjernet fra et lovforslag om dansk statsborgerskab.
Det sker, efter et politisk flertal for nyligt strammede reglerne, så personer med en fængselsdom som udgangspunkt er udelukket fra at få et dansk pas.
Flere af politikerne bag de nye regler fremhæver, at stramningen rammer personer, der har begået "alvorlig" og "grov kriminalitet" som for eksempel "vold og voldtægt" eller "våben, narko og tyveri".
- Der er et meget klart mønster: Det er altovervejende unge mænd med indvandrerbaggrund, som har fået domme for vold, narko, våben og tyveri, sagde Marcus Knuth (K) for eksempel i et interview med Detektor i sidste uge.
Han understregede samtidig, at de sager, han typisk har set som medlem af Indfødsretudvalget, handler om "meget-meget voldsomme domme".
Nu har Detektor fået indsigt i en af de 18 aktuelle sager. Og den bryder med det generelle billede, den konservative politiker tegner.
Sagen drejer sig om Benjamin på 27 år. For otte år siden blev han dømt for dokumentfalsk, fordi han snød med sit eksamensbevis fra folkeskolen for at blive optaget på et gymnasium.
- I dag fortryder jeg hver en fejl, siger han.
Med en kuglepen tilføjede Benjamin karakterer til sit eksamensbevis
"Benjamin" er født i Afghanistan, men har levet det meste af sit liv i Danmark. Han ønsker ikke at stå frem med sit rigtige navn i artiklen, men hans identitet er kendt af Detektor.
- Jeg føler, at det er skamfuldt, at jeg er blevet udelukket fra at få dansk statsborgerskab, siger Benjamin til Detektor, der har set hans dom og straffeattest.
Benjamin var 19 år gammel, da han gjorde sit karakterblad pænere, end det i virkeligheden er.
Med en kuglepen tilføjede han nye karakterer til sit eksamensbevis fra folkeskolen, før han sendte en ansøgning afsted om optagelse på to gymnasier. I dag kan han ikke huske, præcis hvor mange, eller hvilke karakterer han skrev.
- Det var vist nok nogle 7-taller og nogle 10-taller, forklarer han.
Et år forinden afsluttede Benjamin folkeskolen uden at blive erklæret uddannelsesparat til at tage en ungdomsuddannelse.
Til Detektor forklarer han, at det gjorde ham "ked af det" og "målløs", fordi han "rigtig gerne ville have en gymnasial uddannelse".
- Hele min familie havde en videregående uddannelse, og jeg ville ikke være udenfor. Det var nok noget af det, der gjorde, at jeg ikke tænkte mig om, da jeg gjorde det.
Men du vidste vel godt, at det ikke er okay at snyde med sine karakterer?
- Ja, det vidste jeg jo godt, og i dag ved jeg heller ikke, hvad der fik mig til det. Det fortryder jeg også rigtigt meget, siger han.
Benjamins hjemmelavede karakterer blev hurtigt opdaget, og sagen endte ved politiet. I 2013 fik han en betinget dom på 40 dages fængsel for dokumentfalsk.
I sagens retsdokumenter står der, at Benjamin tilstod i retten, og at hans forklaring før domsafsigelse lød, at han "ikke vidste, at det ville få så store konsekvenser, og at han bare ville videre med sin skolegang".
Der står også, at retten lagde vægt på "karakteren af forholdet og tiltaltes gode personlige forhold".
- Jeg brugte ikke mit hoved, og jeg kommer aldrig til at gøre sådan noget igen, siger han til Detektor.
For syv måneder siden blev Benjamin stillet statsborgerskab i sigte
I dag er Benjamin 27 år gammel. Siden han fik sin dom, har han gennemført en 10. klasses eksamen, en Hf-eksamen og en bachelorgrad i administration. Han har også et arbejde, som han er glad for, fortæller han.
Da Benjamin fik sin dom havde han lige bestået indfødsretprøven, men endnu ikke fået dansk statsborgerskab. På grund af dommen kunne han først søge om det i 2019 efter at have udstået en karenstid på seks år.
Onsdag i sidste uge fik han så besked om, at den ansøgning er blevet afvist.
- Det fik mig til at føle mig magtesløs. Jeg kan ikke stemme eller have indflydelse på noget i det dansk samfund, siger Benjamin, der fortæller, at han håbede på, at de nye regler ikke gjaldt ham.
- Jeg har tidligere fået at vide, at mit navn ville komme på listen i april i år, og at jeg muligvis kunne få et dansk statsborgerskab.
Benjamin henviser til et brev, han modtog fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 10. september sidste år, hvor det fremgår, at hans ansøgning er "færdigbehandlet".
- Du forventes at blive optaget på det lovforslag om indfødsretsmeddelelse, som forventes fremsat for Folketinget til april 2021, såfremt du på det tidspunkt fortsat opfylder indfødsretsbetingelserne, skriver ministeriet i brevet, som Detektor har læst.
De nye regler for personer med fængselsdomme gælder med tilbagevirkende kraft og uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse.
Det gør derfor ingen forskel for Benjamins sag, at Udlændinge- og Integrationsministeriet for syv måneder siden vurderede, at hans sag var færdigbehandlet.
Torsdag den 29. april blev lovforslaget om dansk indfødsret fremsat for Folketinget uden Benjamins navn.
Indfødsretordfører: Ser mest sager om "vold, våben, narko og tyveri"
Benjamins sag er interessant, fordi den adskiller sig fra den type af kriminalitet, som flere af politikerne bag aftalen selv fremhæver, når de skal sætte ord på, hvem der bliver ramt af de nye regler.
Som Detektor kunne fortælle i sidste uge har både Lars Aslan Rasmussen (S) og Marcus Knuth (K) for eksempel forsvaret reglerne med, at de rammer folk, der har begået "alvorlig" og "grov kriminalitet" som for eksempel "vold eller voldtægt".
I et interview til Detektor anerkendte begge politikere, at reglerne rammer bredere end det.
Et andet eksempel på det er Ali Abdul-Mawla på 25 år, som Detektor skrev om i sidste uge. I 2016 fik han en betinget dom på 60 dages fængsel for at bruge et falsk vagtbevis til at få et job som butiksvagt.
Til Detektor sagde Konservatives indfødsretordfører Marcus Knuth dog, at de sager, han har set i Indfødsretudvalget "typisk er vold, våben, narko og tyveri" og "meget-meget voldsomme domme".
- Et slag på tasken, så har jeg set i nærheden af 100 sager, som har fået dansk statsborgerskab på trods af, at de havde fængselsdomme op til et år.
- Der er et meget klart mønster: Det er altovervejende unge mænd med indvandrerbaggrund, som har fået domme for vold, narko, våben og tyveri, sagde han for eksempel.
På spørgsmålet om, hvem Marcus Knuth selv ville overveje at give dispensation, var hans svar "et tænkt eksempel" med en "fuld svensker" i Nyhavn:
- Et tænkt eksempel kunne være en fuld svensker - skulle jeg til at sige - der kommer til at drikke sig fuld i Nyhavn og kommer op at slås i et omfang, at han eller hun får en fængselsdom, men derefter i mange år opfører sig pænt, sagde han til Detektor.
Hvad siger Marcus Knuth (K) til Benjamins sag?
Detektor har spurgt Marcus Knuth, om han også kunne forestille sig at give Benjamin dispensation.
- Nu har jeg jo ikke set hele sagen, men at lave dokumentfalsk og snyde sig ind på en uddannelse, som kan betyde, at der er en ung dansker, som ikke kan komme ind på uddannelsen, det synes jeg er meget, meget voldsomt, siger han.
Detektor har også spurgt Marcus Knuth, hvilken forskel han mener, der er på en fuld svensker i Nyhavn, som kommer op at slås og en sag som Benjamins.
- Hvis det forholder sig sådan, at du har været ung og fuld efter en fest og er kommet i kambollage, så ser man af og til, at folk har fået en dom for noget, hvor de måske har bevist efter mange år, at sådan er de ikke som mennesker.
- Men at lave dokumentfalsk og snyde sig ind på en uddannelse, som betyder at en anden ung mand eller kvinde, som lever op til kravene, ikke kommer ind, det har jeg meget svært ved at se, at jeg kunne give dispensation for.
Hvorfor tror du ikke, at Benjamin, der har snydt med sine eksamenskarakterer i folkeskolen, kan ændre sig, når du tror, at svenskeren, der har været oppe at slås kan ændre sig?
- Jeg synes, at det er grundlæggende mangel på respekt.
- Han kan bo her resten af sit liv og få gratis velfærd og hele pakken, men jeg synes helt ærligt ikke, at man fortjener det danske statsborgerskab og retten til at stemme til et dansk folketingsvalg, hvis du først én gang har vist, at du er så udspekuleret og kalkuleret, at du er villig til at begå dokumentfalsk.
Er det ikke også mangel på respekt, hvis man har været oppe at slås i Nyhavn?
- I ingen af de eksempler med vold, vi har set, har jeg villet give dispensation. Men det kan da godt være, at der er et eksempel, hvor man er rodet ind i noget, som man måske ikke er skyld i, og hvor man efter mange år har bevist, at man ikke har en voldelig adfærd.
- Men med det sagt, så har jeg ikke set et eneste eksempel i virkeligheden. Det er derfor jeg har det godt med denne her lovgivning, siger han.