Igen og igen har Dansk Folkeparti foreslået at placere asylansøgere og udviste udlændinge i Grønland.

Pia Kjærsgaard kaldte det et "helt, helt, helt seriøst bud", da hun deltog i B.T Live den 25. november 2020.

Og senest i maj i år foreslog retsordfører Peter Skaarup (DF) Grønland som en oplagt placering til et udrejsecenter:

- Vi har jo ud fra en faglig vurdering fundet den tidligere flådebase Grønnedal, som er relevant. Her er der faciliteter, sagde han i Radio4 Morgen.

Adspurgt, om han havde undersøgt faciliteterne, svarede Skaarup "Ja, det har jeg".

Til Detektor erkender Peter Skaarup nu, at partiet ikke har fået bygningerne og faciliteterne vurderet af fagfolk.

- Det, jeg kalder "en faglig vurdering," kan være firkantet sagt, skriver han i en SMS til Detektor.

Peter Skaarup har afvist at stille op til et interview hos Detektor. I stedet uddyber han i en mail, at vurderingen er blevet foretaget “i partiet”.

- Vores vurdering beror navnlig på, at der er faciliteter i Grønnedal, som tidligere har været brugt til at huse folk på flådebasen, skriver han.

Detektor har undersøgt det

Peter Skaarup nævnte den 'faglige vurdering', da han i Radio4 Morgen stod overfor den grønlandske politiker Aaja Chemnitz Larsen, der repræsenterer partiet Inuit Ataqatigiit.

Hun var uenig med Peter Skaarup i bygningernes tilstand.

- Jeg er nødt til at korrigere Peter Skaarup. Der er ikke faciliteterne, for de er faktisk blevet forsømt, de faciliteter, der er i Grønnedal. Det er ikke et sted, hvor man kan sende udviste asylansøgere til.

Men hverken Aaja Chemnitz Larsen eller Peter Skaarup baserer deres udtalelser på en faglig vurdering.

Den faglige vurdering

Forsvarets Ejendomsstyrelse oplyser til Detektor, at de ikke er bekendt med, at nogen politiske partier har bedt om en vurdering af faciliteterne. Det er dem, der administrerer bygningerne.

Ejendomsstyrelsen har nu foretaget vurderingen for Detektor.

Forsvarets Ejendomsstyrelse oplyser i en mail til Detektor, at Grønnedal i dag består af 60 bygninger. Det er eksempelvis bygninger som en skole med børnehave, en stor cafeteria- og velfærdsbygning med en gymnastiksal og 36 hotelværelser.

Styrelsen vil ikke vurdere, hvor mange personer, der kan flytte ind i bygningerne.

På mail oplyser de: “Ca. 50 % af bygningerne ville kunne ibrugtages umiddelbart efter rengøring og grundig udluftning, og at yderligere 25 % ville kunne bringes til beboelig stand ved forholdsvis begrænset indsats”.

Adspurgt hvad de mener med "begrænset indsats", svarer styrelsen, at der er tale om ”små-reparationer og almindeligt vedligehold”.

Om de sidste 25 procent skriver Styrelsen, at der mangler opgaver, "der ligger ud over almindelig vedligehold". I telefonen uddyber de, at det for eksempel er udskiftning af et smadret toilet og udskiftning af gulv grundet indtrængning af fugt.

Har besøgt fem til ti bygninger

Aaja Chemnitz Larsen (IA) fortæller til Detektor, at hun bygger sine udtalelser i Radio4 på, at hun i juni 2018 besøgte fem til ti bygninger i Grønnedal. Derudover har hun løbende fået information gennem Folketinget og gennem sin familie, som bor i den nærliggende bygd, Arsuk.

Hvor mange af de her bygninger har du besøgt?

- Jeg har besøgt fem til ti. Jeg har været der i et besøg med en privat båd, man kan jo ikke komme dertil normalt. Så har jeg snakket med de tre mennesker, som der var derinde, og det er jo ikke min opgave som folketingsmedlem at inspicere, hvordan bygningerne er.

Ved du, om alle 60 bygninger er forsømte og ubeboelige, som du kalder det, når du kun har været i fem til ti af dem?

- Det er jo ikke min rolle som folketingsmedlem at inspicere boliger. Det er jo en opgave for Forsvaret at løse den opgave.

Hvem er mest kvalificeret til at vurdere faciliteterne i Grønnedal? Er det dig, eller er det Forsvarets Ejendomsstyrelse?

- Det er jo Forsvarets Ejendomsstyrelses opgave.

Aaja Chemnitz gentager flere gange overfor Detektor, at ingen politiske partier i Grønland ønsker et udrejsecenter i Grønnedal. Hun er dog ikke afvisende overfor, at Grønnedal kan bruges til turisme.

- Man kan sige, at Grønland har jo sådan set ønsket, at Grønnedal skulle bruges til noget, som ikke var et udrejsecenter, og så har der jo været kinesere, der har vist interesse i forhold til at lave forskellige aktiviteter, og det har man afvist fra regeringens side. Og jeg synes da, det er interessant at se på; Kunne det have en funktion i forhold til turisme.

Ingen andre har undersøgt det

Det var Grønlandsordfører Søren Espersen (DF), der første gang nævnte Grønnedal i forbindelse med et forslag om at oprette et flygtningecenter i 2015:

- Det er klart, at når man har et fikst og færdigt sted med plads til måske 300-350 mennesker med alle faciliteter, der lige er blevet lukket som flådestation, så er det et oplagt eksempel på et sted, hvor man kan anbringe flygtninge." siger Søren Espersen til Berlingske i september 2015.

Han ønsker dog ikke at stille op til interview om det seneste forslag, og henviser i stedet til Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup.

Detektor har spurgt Pia Kjærsgaard, om nogen fra DF har været i Grønnedal i forbindelse med forslaget. I en mail til Detektor skriver hun:

- Nej, vi har ikke været i Grønland i forbindelse med forslaget. Måske lidt for meget forlangt, at et oppositionsparti skulle tage til Grønnedal for at tjekke, inden fremsættelse af et beslutningsforslag. Vi er jo ikke Danmarks Radio, der ville sende et par journalister i den anledning.

Pia Kjærsgaard henviser til Søren Espersen og Peter Skaarup for interview. Men det har som nævnt ikke været muligt for Detektor at få nogen af de to til at stille op.

Dansk Folkeparti fremsatte i marts måned et beslutningsforslag i Folketinget for at få regeringen til at undersøge forholdene i Grønnedal.

Under debatten ved førstebehandlingen den 6. maj, sagde Pia Kjærsgaard:

- Vi ønsker, og vi tror på, at et dansk udrejsecenter i Grønland kan blive en succes. Både for Danmark og Grønland.

Det var der dog ikke opbakning til fra hverken regeringen eller nogen af de andre partier.

- Vi vil ikke støtte et forslag om at placere et nyt udrejsecenter i Grønland. Vi ser derfor heller ikke nogen grund til at rette henvendelse til Grønlands nyvalgte Naalakkersuisut med henblik på at undersøge muligheden for at placere et udrejsecenter i Grønland, sagde Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i den forbindelse.

Du kan høre resten af interviewet med Aaja Chemnitz (IA), samt interview med borgere fra Grønland, i sidste uges program her.